I denne uges udgave af Hvidovre Avis er der to journalistiske historier på forsiden. Den ene handler om etableringen af nogle etageboliger i kommunen, og den anden handler om almene boliger.

Begge artikler er skrevet af journalist Kristina Young, der skriver under initialerne (key). Men lige under den ene historie på forsiden er der også en annonce med Kristina Youngs foto.

Ud over at være journalist for avisen stiller hun nemlig også op som politiker for partiet Hvidovrelisten til kommunalvalget, der afholdes 16. november.

Journalisten skrev også om sammenfaldet i 2017, hvor Kristina Young var medlem af kommunalbestyrelsen for partiet.

Men nu er hun blevet spidskandidat for partiet, der i ugens avis har 12 annoncer spredt ud over siderne. I otte af annoncerne optræder Kristina Young med foto, men i avisens journalistiske spalter fremgår det på intet tidspunkt, at hun er politiker.

Eksperter: Bøvlet og problematisk

Underviser Ejvind Hansen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole finder det problematisk, at avisen ikke tydeligt deklarerer, at Kristina Young også er spidskandidat og politiker ved siden af:

“Helt overordnet er det altid noget bøvl, når journalistik og det politiske felt løber sammen,” siger han.

En af Kristina Youngs artikler på denne uges forside handler om, at en række høringssvar viser, at der ikke skal bygges flere almene boliger i Hvidovre. På hendes profil i kandidattesten til kommunalvalget på DR.dk fremgår det for eksempel, at hun ikke selv mener, der skal opføres flere almene boliger i Hvidovre.

“Problemet med at lave en artikel om det er, at vi reelt set ikke kan vide, om det er journalistisk dækket, og hun har givet slip på sine egne præferencer. Problemet er, at mediet ikke giver os lov til at overveje det, fordi de har en byline på tre bogtaver. Langt de færreste vil lægge mærke til, at det er hende, der skriver under de tre bogstaver,” siger Ejvind Hansen.

Samme toner lyder fra Peter Bro, som er professor på journalistlinjen på SDU. Han kalder det en problematisk sammenblanding af politik og journalistik.

Som han selv siger, så er han ikke “publicistisk puritaner”, og mener godt, at journalister kan have andre aktiviteter ved siden af.

“Men man skal som udgangspunkt ikke beskæftige sig med noget, man har personlige eller professionelle interesser i. Og så skal man som medie som minimum være så tilpas transparente, at mediebrugerne i Hvidovre ved, hvad der ligger bag,” mener Peter Bro.

“Man skal som minimum forklare, hvad man gør, for ellers opstår der tvivl om troværdigheden,” fortsætter han.

Chefredaktør: Vi har ikke berufsverbot

Journalisten har talt med Kristina Young, som ikke ønsker at stille op til interview. Hun henviser i stedet til Hvidovre Avis’ chefredaktør, Niels Erik Madsen.

Han mener ikke, at der en interessekonflikt.

”Hun beskæftiger sig meget sjældent med decideret kommunalpolitiske spørgsmål, så det er slet ikke et problem. Vi har ikke et berufsverbot på Hvidovre Avis på nogen måde, og hun har været tilknyttet allerede inden hun gik ind i kommunalpolitik. Vi smider ikke journalister ud, fordi de interesserer sig for kommunalpolitik. Hvidovrelisten er desuden ikke et decideret politisk parti, men mere en borgersamling, og det tæller også i mine øjne, at man ikke forfægter et eller andet bestemt ideologisk synspunkt,” siger Niels Erik Madsen.

Vi har talt med eksperter, som siger, at det bestemt kan kritiseres, at man ikke kan se, at hun også er politiker. Hvad siger du til det?

”Det ved de fleste mennesker. Det er jeg helt sikker på, at de gør. Der er Hvidovre en forholdsvis lille kommune.”

I et af de eksempler, vi har fundet, skriver hun en forsidehistorie, hvor der står: ‘Høringssvar: Nok almene boliger’. På hendes kandidattest på DR.DK svarer hun, at hun selv er imod opførelsen af almene boliger i Hvidovre. Bør det ikke deklareres, at det er hendes holdning, når hun skriver om det i avisen?

“Det må hun jo selv om, hvad hun vil mene om. Men der står ikke noget om hendes holdning i artiklen overhovedet. Hun skriver jo loyalt. Det er en sjældent sober journalist, og jeg kan godt se, at det er en balancegang engang imellem, men jeg synes, hun klarer det fint. Så jeg er helt kold over for de kritiske røster,”

I en anden forsidehistorie i september skriver hun om havnedybden i Hvidovre Havn. Her citerer hun blandt andet Center for Trafik og Ejendomme for, at “Politikerne har lyttet til det input, der er kommet fra borgerne”. I samme avis skriver hun også “ugens kommentar” om sagen. Ingen steder fremgår det, at Kristina Young nogle dage senere den 4. oktober skal deltage i Teknik -og Miljøudvalgets behandling af sagen – bør det ikke deklareres et sted?

“Nej, for det er jo ikke de kontroversielle ting i et udvalg, det handler om. Nogle gange er det faktisk et handikap, at hun ikke kommer med informationer fra de udvalg, hun sidder i, da der kan være relevante informationer for borgerne, men der er hun meget loyal. Vi har det princip, at alle kommer til orde og kan give kommentarer i Hvidovre Avis, og det vil du også kunne se, hvis du læser den, at alle politikere kan komme til orde.”

Men de politikere skriver jo ikke artikler ved siden af?

“Nej, de skriver for sig selv, og jeg mener ikke, hun skriver for sig selv eller har gjort det i noget tilfælde. Jeg vil ikke forbyde en journalist at have sit arbejde ved siden af.”

Andre steder ser man en spærretid. Kunne man ikke have overvejet det op til valget?

“Nej, det har vi aldrig. Skulle man lave en spærretid, når der er et demokratisk valg, hvor debatten kører? Bestemt ikke, og jeg ville finde det helt udemokratisk på alle leder og kanter, og det har vi aldrig gjort. Vi gør det åbent og deler sol og vind lige, og det vil de fleste politiske partier i Hvidovre anerkende.”

Da Journalisten skrev om historien i 2017 sagde Kristina Young:

“Jeg har to roller, men det får ikke min faglighed til at forsvinde. Og så vidt er jeg ikke blevet kritiseret på substansen.”

Særlige vilkår på lokalaviser

Ifølge underviser Ejvind Hansen kunne Hvidovre Avis løse det ved at være mere åbne omkring det. Kernen i sådan en sag er, at journalister har ytringsfrihed. Ved store medier er der så mange ansatte, at man kan skærme journalisterne fra at dække emner, hvor de er inhabile, men det er sværere på små medier med få ansatte, siger han:

“Selv hvis vi giver dem the benefit of the doubt her, så synes jeg, at det er helt afgørende, når linjerne ikke er helt rene, at der er transparens omkring det. Og det har vi rigeligt lidt af her, hvis jeg må sige det på jysk,” siger Ejvind Hansen.

Kan man som du ser det undgå at blande interesserne sammen her?

“Det er et åbent spørgsmål, for mange journalister har politiske holdninger, og det er en del af ens journalistiske faglighed, at man kan se igennem dem. Men her, hvor det tager et skridt længere og man decideret er politiker, bliver det endnu sværere. Det skaber en mistanke, og derfor bør man lægge det åbent ud til læseren, for ellers undergraver man den journalistiske troværdighed for mediet,” forklarer Ejvind Hansen.