Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:23 16.03.2023 Sebastian Goos

JFM gør klar til ny sparerunde

JFM gør klar til ny sparerunde

JFM (red. Jo)

Forud for overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet var truslen fra JFM’s ledelse markant: Lønstigninger over to procent vil føre til nedskæringer.

Og ordene står stadig ved magt efter overenskomstresultatet, der giver en lønramme på lige over seks procent over de næste to år. Heraf går 1,4 procent til en regulering af pensionsindbetalingen samt en forbedring af barselsorlovsvilkårene.

Det siger chefredaktør Peter Orry til MediaWatch:

”Det har ikke ændret sig, siden vi meldte det ud. Det var vores ærlige melding på forhånd, og lige nu regner vi på, hvordan det skal udmøntes,” siger han og udelukker at konkretisere, hvorvidt det betyder stillingsnedlæggelser. Han tilføjer, at de vil melde ud internt og eksternt inden længe.

(Rettelse 16:03: I første udgave af denne note fremgik det, at MediaWatch havde talt med administrerende direktør Jesper Rosener. De havde retteligt talt med chefredaktør Peter Orry.)

SENESTE NYT

Flere nyheder