Det lyder så indlysende rigtigt. I stedet for at betale for et fast abonnement på et medie, nøjes du med at betale for det indhold, du forbruger.

Modellen hedder mikrobetaling og blev blandt andet markedsført af hollandske Blendle og eksporteret til USA og Tyskland for omkring 10 år siden.

Men betalingsmodellen har aldrig vundet indpas i Danmark.

Nu har lektor Aske Kammer fra RUC og lektor Thomas Spejlborg Sejersen fra DMJX fundet svaret på, hvorfor mikrobetaling ikke slog igennem.

”Det er ganske enkelt for anstrengende at forholde sig til. Selv om betalingen er minimal – måske kun en krone - er alene det at finde kreditkortet frem en barriere,” siger han.

Unge op til 40 år

Undersøgelsen ‘Micropayments and subscriptions’ bygger på en kvantitativ onlinesurvey lavet af Norstat blandt 2.720 danskere i alderen 18–40 år. Det vil sige en yngre målgruppe, der må anses for at være den mest modtagelige for mikrobetaling.

Surveyen er suppleret med interview med mediebrugere, branchefolk og fokusgruppeinterview med unge mediebrugere.

Konklusionen er, at mediebrugerne er interesserede i mikrobetaling, men den er betydeligt mindre end interessen for at købe abonnementer.

Når det gælder artikler, foretrækker 13 procent mikrobetaling og 27 procent abonnement. For podcasts er tallene 11 procent for mikrobetaling og 35 procent for abonnement.

Mellem 54 og 60 procent vil slet ikke betale for journalistik, uanset hvilken slags det er – hvilket svarer nogenlunde til niveauet fra andre danske undersøgelser.

Bekvemmeligheden vinder

Ifølge Aske Kammer er abonnementer mest populære, fordi de er nemmere i hverdagen.

”Man betaler én gang, og så kan der være måneder, hvor man bruger det meget, og måneder, hvor man bruger det lidt.”

Når produktet er journalistik, er det desuden svært som mediebruger at vurdere, om prisen ved mikrobetaling er rigtig.

”Vi har en ret god fornemmelse af, hvad en liter mælk koster, men hvad skal en artikel eller en podcastepisode koste? Det har vi ikke rigtigt nogen mental model for,” siger han.

På sin vis er interessen for abonnementer gode nyheder for medierne, som ifølge undersøgelsen frygtede, at indførelse af mikrobetaling ville kunne udhule abonnementsbasen.

Derfor afholdt medierne sig fra at gå over til mikrobetaling, forklarer de medieprofessionelle i undersøgelsen.

”Vi talte ikke med nogen, der så den store business case i mikrobetaling,” siger Aske Kammer.

Selv Blendle opgav

En af de første frontløbere for mikrobetaling var det hypede hollandske Blendle, der opfandt ”nyhedernes iTunes”, hvor brugerne kun betalte nogle få kroner per artikel.

Blendle var finansieret af penge fra New York Times og den tyske Axel Springer-koncern og prøvede at indtage mediemarkedet i USA og Tyskland. Men modellen med mikrobetaling var ikke holdbar, så siden er Blendle skiftet til abonnementer for hollandske læsere.

I Danmark har en del medier indført korte abonnementer, hvor prislejet nærmer sig mikrobetaling. Hvis der sker noget stort i et lokalområde, kan man som mediebruger læse artiklerne ved at tegne et månedsabonnement til 10 kroner.

For mediet giver det mening at få læserne ind som abonnenter.

”Mange falder fra igen, men det er stadig mere forretningsmæssigt fornuftigt,” forklarer Aske Kammer.

Aske Kammer præsenterer undersøgelsen ‘Micropayments and subscriptions’ på DJ-konferencen 'Journalistik og Indsigt' på DMJX i København 5. november 2026.