I jagten på en holdbar digital forretningsmodel begynder der at sprede sig en erkendelse. Især i verden omkring os. Hvis vi skal få brugerne til at betale for indhold på nettet, så skal det være nemt. Og det er det ikke i dag.

Opbygningen af vidt forskellige betalingsmure i mediehusene gør det til en irriterende øvelse at være moderne mediebruger på tværs af forskellige titler. 

Derfor vinder tanken om at have en fælles indholds- og betalingsplatform frem. Tanken om at skabe mediebranchens svar på, hvad iTunes og Spotify er for musik og Netflix for film og tv-serier. 

Lisbeth Knudsen: Vi skal gøre det let for brugerne

Herhjemme er Lisbeth Knudsen, direktør på ugebrevet og tænketanken Mandag Morgen, en af de varmeste fortalere for at gå den vej. 

»Brugerne er i stigende omfang irriterede over den komplicerede rebus af brugernavne, kodeord og abonnementsnumre. Hvis vi skal styrke danske udgivelser, så skal vi sørge for at gøre det let for brugerne. Ligesom vi har ét dankort, som vi kan handle med i alle butikker, så skal vi have ét fælles login til de danske medier,« siger Lisbeth Knudsen, der er tidligere direktør og chefredaktør på Berlingske.   

Hun opfordrer de danske medier til at gå sammen. 

»Den rigtige vej for Danmark er at lave en national medie- og kulturportal. Det er ved at være sidste chance for at lave noget danskbaseret, inden nogle af aktørerne føler sig tvunget til at gå ind i mere internationale konstellationer. Spøgsmålet er jo, om vi skal konkurrere med hinanden, eller om de store konkurrenter i virkeligheden ikke er internationale giganter som Facebook, Google og Twitter,« siger Lisbeth Knudsen.

Også Berlingske Medias nye direktør, Mette Maix, ser behovet.

”Vi er principielt positive over for tanken om en fælles digital betalingsplatform for danske medier, en slags Spotify eller Netflix for nyheder. Løses det på den rigtige måde, vil det gøre det nemmere for kunderne at købe og læse indhold og give dem en god læseoplevelse. Begge dele er nødvendige, hvis vi skal lykkes med at tage betaling for nyheder på nettet,« skriver Mette Maix i en mail til Journalisten.  

Hun peger på, at det skal ske på en platform, hvor brugerfladen er helt optimal. Ellers kan det gøre mere skade end gavn, advarer hun.

På Blendle kan man klikke på en artikel og gratis læse rubrikker og de første cirka 15 linjer af brødteksten. [foto] Blendle.

Blendle stormer frem

Mens de store sociale medier kæmper for at blive brugernes foretrukne leverandør af nyheder, så er der internationalt dukket en stribe Spotify-lignende nyhedstjenester op. Mest opmærksomhed er der om den fremstormende hollandske tjeneste Blendle, der er en digital avis- og magasinkiosk.

Blendle blev lanceret i Holland i 2014 med deltagelse af alle landets væsentligste aviser og magasiner. Sidste år kom de største tyske aviser og ugemagasiner med. Og for nylig åbnede Blendle i USA. Derfor kan man på Blendles site nu bladre løs i New York Times, The Economist, Washington Post og The Wall Street Journal.   

Som ny bruger får man 2,5 euro, som man kan bruge, før man selv skal betale. Man kan udvælge emner og medier, som man vil følge, og hver morgen får man en mail med forslag til væsentlige historier. Man kan også se, hvad der er mest læst og delt af andre brugere.

Her kan du hurtigt få overblik over, hvad tyske kvalitetsaviser skriver om flygtningekrisen og det seneste krisemøde i EU, eller hvad New York Times skriver om det amerikanske præsidentvalg.

Man kan se alle sider, deres opsætning og billeder. Klikker man på en artikel, kan man gratis læse rubrikker og de første cirka 15 linjer af brødteksten. I hjørnet af pop-op boksen står prisen for hele artiklen. 

Den svinger typisk fra halvanden krone og op til fem-seks kroner. Det er så billigt, at selv den fattigste studerende på dåsemadsdiæt kan være med.

Men det er også her, at Blendle og hele idéen om mikrobetaling måske støder ind i realiteternes isbjerg. For hvordan pokker skal man i små sprogområder som Danmark få råd til at skabe kvalitetsindhold til den pris?

Berlingske Medias direktør er ikke afvisende

Hos Blendle har udgiveren dog selv mulighed for at sætte prisen, men Blendle beholder cirka 30 procent af indtægterne. Snart introducerer Blendle også digitale abonnementer på de hollandske titler.

De danske medier har groft sagt to muligheder, hvis de vil forsøge at gå sammen om en fælles digital betalingsplatform. De kan forsøge at lave deres egen eller springe på Blendles tjeneste. Blendle vil gerne ind på det danske marked og har ad flere omgange været i dialog med de danske mediehuse.

Berlingske Medias direktør, Mette Maix, afviser ikke tanken om at gå på Blendle. De hollandske titler hos Berlingskes nye belgiske ejere, De Persgroep, er i forvejen på Blendle.  

”Jeg kan ikke på stående fod tage stilling til, om vi vil tilbyde vores indhold via Blendle, hvis de går ind på det danske marked. Det vil kræve en grundig analyse af fordele og ulemper,” skriver Mette Maix i en mail. 

JP/Politikens Hus vil ikke lege med

For et par år siden tog Lisbeth Knudsen idéen op i mediernes organisation Danske Medier. Men tanken døde hurtigt, fordi JP/Politikens Hus ikke ville være med. Og på Rådhuspladsen vil direktøren i JP/Politikens Hus fortsat ikke lege med. Stig Ørskov afviser ret håndfast Lisbeth Knudsens idé om at skabe en fælles dansk platform.

»De danske medier står sig bedst ved at bevare kontrollen over deres indhold og kunderelationer. En skærpet konkurrence om digital produktudvikling er vejen frem i stedet for unødigt bureaukrati,« siger Stig Ørskov.

Men for brugerne vil det vel ikke fremstå som bureaukrati, at der blev skabt en fælles betalingsplatform for danske medier?

»Nej, men det er bare sjældent, at fælles brancheløsninger går særligt hurtigt. De fanger sjældent de seneste tendenser og digitale muligheder. Derfor tror jeg mere på en sund konkurrence mediehusene imellem. Det fremmer bedre en produktudvikling, som er til gavn for brugerne.«  

Når det gælder muligheden for at gå med i Blendles allerede afprøvede og velfungerende tjeneste, er Stig Ørskov også afvisende. 

»Vi har ikke selv aktuelle planer om at deltage i Blendle. Men jeg ville absolut ikke blive overrasket, hvis andre danske medier gør det. Blendle har vist, at de evner at få folk til at interessere sig for betalt indhold og også at få dem til at betale for det,« siger Stig Ørskov. 

Blendle: Vi skal have alle nøglespillerne med

Men så længe landets største mediehus, JP/Politiken, ikke vil være med, virker det usandsynligt, at der kommer en fælles betalingsplatform for danske medier.

Blendle har eksempelvis en politik om, at man kun går ind på et nyt marked, hvis to tredjedele af medierne er med og helst alle de største og væsentligste titler.

Men hos Blendle sætter man spørgsmålstegn ved, hvor fast i kødet Stig Ørskov egentlig er, når han for nuværende afviser dem. 

»Jeg er ikke sikker på, hvor fast det nej er. Hvis du havde spurgt de tyske udgivere for lidt over et år siden, så sagde de også nej til Blendle. Men under et halvt år senere fik vi alle de store tyske aviser og ugemagasiner med,« siger Blendles medstifter, Marten Blankesteijn, og tilføjer: 

»Hvis vi misser de tre vigtigste aviser, så launcher vi ikke, selv om alle andre er med. Vi skal have alle nøglespillerne med. Det afhænger af de danske udgivere. Vi kan ikke gøre det alene. Det kan de heller ikke. Men sammen kan vi være stærke, hvis tilstrækkeligt mange udgivere vil være med.«

Medieforsker: En fordel for brugerne med en fælles platform

Medieforsker Aske Kammer fra Syddansk Universitet er enig i, at en fælles betalingsplatform vil være en klar fordel for brugerne. Men han peger på, at Berlingske Media og andre danske udgivere har et mere udtalt behov for at afprøve sådan en model end duksene fra Rådhuspladsen. 

»Det går faktisk ret godt for JP/Politikens Hus. De har store overskud og en relativt fornuftig forretning. De er mindre afhængige af at afprøve alle mulige nye modeller for at sælge deres digitale indhold. Berlingske er mere økonomisk presset og har været det i mange år. Derfor er der ikke den samme fornemmelse af nødvendighed på Rådhuspladsen og i Pilestræde,« siger Aske Kammer.

Han banker sin analyse fast ved at bruge en analogi fra fodboldens verden.

»Det er nemmere for FC Barcelona at sige: Lad os nu bare spille spillet, end det er for dem, som ligger og roder rundt lidt længere nede i tabellen.«

Norge undersøger en tredje vej

Men måske er der også en tredje vej at gå, som hverken hedder Blendle eller opbygningen af en ny forkromet og fælles dansk betalingsplatform.

I Norge har mediernes organisation netop besluttet sig for at undersøge muligheden for at lave en fælles login-tjeneste, der kan genkende brugernes oplysninger på tværs af mediehusenes egne betalingstjenester. 

Tanken er så, at brugerens mailadresse, brugernavn og password overføres automatisk, hvis man besøger en af konkurrenternes tjenester. Man vil også undersøge, om det kan lade sig gøre at få brugerens kreditkortoplysninger overført automatisk, så man ikke skal indtaste dem på ny. 

»Det med at lave en fælles betalingsplatform kunne man måske have gjort for fire år siden. Men siden har alle mediehusene bygget deres egne betalingstjenester. Vi har ikke tiltro til, at vi kan stoppe den udvikling med alle de penge og den prestige, som mediehusene har lagt i deres egne tjenester. Nu er opgaven at få dem til at tale sammen,« siger Geir E. Engen, fagchef for digital udvikling i Mediebedriftenes Landsforening (MBL).

»Brugerne er ligeglade med, hvem der ejer de titler, de læser. Tanken er at gøre det mere enkelt for brugerne. Vi kan se, at rigtig mange brugere i dag falder fra i processen. Fra dialogen indledes med brugeren, falder mellem 80 og 90 procent af, inden de når at indtaste alle brugeroplysninger og kreditkortoplysninger,« siger Geir E. Engen.  

Den norske undersøgelse ventes færdig i løbet af foråret, hvorefter bestyrelsen i MBL skal tage stilling til, om man kan og vil gå videre med idéen. 

Det norske projekt skal blandt andet ses i lyset af en Gallup-undersøgelse, der viste, at over halvdelen af unge nordmænd mellem 15 og 29 år mener, at Facebook er den vigtigste nyhedskilde.

»Jeg er overbevist om, at de danske medier også er nødt til at arbejde mere sammen, fordi konkurrencen ikke længere er national, men international,« siger Geir E. Engen.