Illustration: Thit Thyrring
Hvad sagde jeg!
Det er den følelse, som Christian Friis Bach sidder tilbage med, efter at have læst fagbladet Journalistens undersøgelse af, hvad der var vigtigt for danske medie- og kommunikationsfolk, da de skulle sætte deres personlige kryds ved folketingsvalget tilbage i marts.
I kølvandet på valgkampen var Venstre-politikeren ude med riven efter pressen, som han mener ”gik i selvsving” over grise og grundvand. Det skyldtes, mener han, ”indbyggede og uudtalte politiske præferencer” i journaliststanden.
Og Journalistens undersøgelse bestyrker ham i netop dét indtryk.
Christian Friis Bach, Venstre
Her angiver dobbelt så mange DJ-medlemmer som danskere generelt, at klima og miljø var det vigtigste tema, da de skulle sætte deres kryds.
Samtidig svarer 78 procent af de 2.329, som har besvaret rundspørgen, at der bør produceres færre svin i Danmark. Til sammenligning mener kun 37 procent af danskerne det samme.
”Det bekræfter min antagelse om, at det ikke er en tilfældighed, at vi nu har haft to valgkampe domineret af angreb på landbruget. Det er formet af partier, som ønsker at rejse den dagsorden, og som så går i selvsving med journalister, som deler samme holdninger,” siger Christian Friis Bach.
Tunnelsyn i medieboblen
Journalisten har ikke spurgt, hvad medlemmerne af DJ stemmer. Til gengæld har vi spurgt konkret til landbrug, udlændinge samt skatte- og fordelingspolitik, som var tre af de centrale temaer i valgkampen.
Og her svarer DJ-medlemmerne markant anderledes end danskerne generelt.
Mens 52 procent af danskerne for eksempel mener, at indvandring er en trussel mod dansk kultur, gælder det samme kun for 22 procent i journaliststanden. Og næsten to ud af tre journalister er bekymret over den stigende ulighed i Danmark, mens det samme kun gælder for omtrent hver anden dansker.
Dermed genopliver undersøgelsen en hyppigt tilbagevendende debat i dansk presse. For er danske journalister røde eller blå – og spiller det overhovedet nogen rolle for deres dækning?
Christian Friis Bach understreger, at det, han kalder pressens tunnelsyn på dyrevelfærd og drikkevand i valgdækningen, sikkert er opstået ubevidst.
”Jeg tror ikke, at det er ond vilje. Men journaliststanden lever i en boble, og den boble påvirker den dækning, man laver,” siger han.
Selv om en række aviser ifølge ham åbent bekender sig til ”en form for kampagnejournalistik”, så retter han særligt sin kritik mod public service-medierne DR og TV 2.
”For jeg tror, at man også hos DR og TV 2 har en rekrutteringspolitik og en medarbejdersammensætning, som gør, at man tenderer til at favorisere visse emner og vinkler,” siger Christian Friis Bach.
En misforstået kritik
Men den anklage afviser chefredaktør hos TV 2, Jon Hasselbalch Mikkelsen, på det kraftigste.
”Selvfølgelig er vi journalister også bare mennesker og rundet af, hvor vi er vokset op, og hvor vi bor. Men det prøver vi faktisk at sammensætte et hold efter. Vi spørger ikke folk, hvad de stemmer, men vi prøver at sammensætte et hold, som så vidt muligt spejler danskerne,” siger han.
Jon Hasselbalch Mikkelsen, TV 2
Til Christian Friis Bachs konkrete anklage om, at det var journalisternes bias, som gjorde, at grise og grundvand blev store temaer undervejs i valgkampen, har han en helt anden forklaring end journalisternes politiske ståsted:
”Det var simpelthen de emner med absolut mest strøm i, og hvor forskellene mellem partierne og kandidaterne var tydeligst,” siger Jon Hasselbalch Mikkelsen.
Og den analyse er politisk kommentator på Børsen og tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, enig i.
Marchen Neel Gjertsen, politisk kommentator
”Det er forfejlet at tro, at der sidder nogle miljøinteresserede journalister ude på redaktionerne, som på tværs af medierne har lagt en hemmelig journalistplan om, at nu skulle det her tema fylde i valgkampen. Det er en helt misforstået kritik,” siger hun.
”Både side ét, to og tre i den journalistiske grønspættebog handler jo om, hvordan vi sikrer tilstræbt objektivitet, så folk ikke bare skriver ud fra personlige synsninger og holdninger.”
Også DR’s konstituerede nyhedsdirektør, Kirsten Marie Svendsen, afviser i et skriftligt svar kritikken fra Christian Friis Bach med den journalistiske metode.
”Det er den journalistiske faglighed, som DR’s medarbejdere går på arbejde med hver dag, som sikrer, at for eksempel en valgkamp dækkes upartisk, neutralt og nuanceret - og selvfølgelig ikke med udgangspunkt i egne interesser eller for at fremme særlige interesser,” skriver hun.
Kirsten Marie Svendsen tilføjer desuden, at miljø igennem hele valgkampen lå i top-tre, når Epinion spurgte danskerne, hvilke emner de gerne ville have politikerne til at forholde sig til.
Ingen belæg i forskningen
Heller ikke i forskningen er der belæg for, at journalisters private holdninger smitter af på journalistikken.
Det påpeger David Nicolas Hopmann, der som professor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet har forsket i politisk bias i public service-medier.
”Det undrer mig overhovedet ikke, at journalisterne i jeres undersøgelse ikke afspejler danskerne – alt andet havde været mærkeligt. Vi ved jo også fra de undersøgelser, vi har, at de fleste journalister politisk stemmer centrum eller venstre-centrum,” siger David Nicolas Hopmann.
David Nicolas Hopmann, Syddansk Universitet
”Men i sig selv er det heller ikke så interessant, for forskningen viser også, at den enkelte journalists holdninger faktisk ikke betyder særlig meget for det journalistiske indhold.”
Som eksempel nævner David Nicolas Hopmann, at indvandring i årtier har fyldt massivt i danske valgkampe på trods af, at de færreste journalister ifølge Journalistens undersøgelse personligt opfatter indvandring som en trussel.
For ham er det afgørende slet ikke, hvad journalister selv mener, men om de har en retvisende fornemmelse for, hvad der optager befolkningen.
”Hvis dét er helt off, så har vi en udfordring. Men journalistik er jo også bare et håndværk, og man kan også være god kræftlæge uden selv at have haft kræft,” siger David Nicolas Hopmann.
Kollektive blinde vinkler
Den analogi affejer Christian Friis Bach med ordene ”kræft er ikke en holdning, men en sygdom.” Men bortset fra det er han enig i, at man godt kan lave afbalanceret journalistik om sager, man som journalist selv har en holdning til.
”Det kræver bare, at man virkelig forstår sine uudtalte præferencer – og det mener jeg ikke var tilfældet i den her valgkamp. Det håber jeg virkelig, at DR og TV 2 vil lære af. De skal arbejde langt mere systematisk med måden, de rekrutterer og dækker historierne på,” siger han.
Men at rekruttere bredt er faktisk allerede noget, som TV 2 arbejder systematisk med, siger Jon Hasselbalch Mikkelsen.
”Alle journalister skal ikke komme fra Skive eller Skjern. Men i en virkelighed, hvor meget bliver besluttet og tilrettelagt fra København, skal vi være opmærksomme på så vidt muligt at spejle befolkningen. For det giver simpelthen bedre journalistik,” siger han.
Marchen Neel Gjertsen, politisk kommentator
Også Marchen Neel Gjertsen påpeger, at der opstår mange ”kollektive blinde vinkler”, hvis journalister bliver for ens. På den måde er debatten ikke så sort-hvid, understreger hun.
”Hvis man ikke selv bor et sted, hvor boligværdien pludselig rasler ned på grund af nye regler for håndtering af asbesttage, så fanger man måske ikke, hvor sindssygt vigtig den diskussion er. Og hvis man ikke selv kører langt til arbejde, så tænker man måske ikke så meget over energipriserne.”
På den måde er Marchen Neel Gjertsen enig med Christian Friis Bach i, at homogenitet i journaliststanden er en trussel mod fagets fremtid, selv om hun mener, han tager fejl i sin kritik af valgkampsdækningen.
”Der er simpelthen for mange hjørner af den konkrete virkelighed, som vi misser ved skrivebordene, hvis der bliver for mange storbyredaktioner med ens hvide øvre middelklassemennesker,” siger hun.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er medlem af DJ, men jeg arbejder ikke som journalist. Det virker umådeligt mærkeligt at tage mine svar til indtægt for "journalister". Det er selvfølgelig et kæmpe problem for fortolkningen. Mig bekendt er det faktisk et mindretal af DJs medlemmer, som arbejder som journalister.
En stor af del af medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet er i København. Samtidig tilhører de fleste medlemmer formentlig en relativt veludddannet grupper (vi ved det strengt taget ikke, for man kan blive medlem uden at være uddannet). Det er ikke overraskende, at en veluddannet gruppe, der bor i København adskiller sig fra gennemsnittet i befolkningen. Det ville sådan set være umådeligt overraskende, hvis det ikke var tilfældet...
I øvrigt er det en interessant kritik. Hvis man ser på landets dommere vil jeg godt vove den påstand, at de også adskiller sig fra den gennemsnitlige dansker. Det gør politikerne i den grad også. Og dem vælger vi endda langt henad vejen selv.
Så vidt jeg kan se, har I ikke lagt undersøgelsen ud. Det må I gerne.
''' v