Det hører til de absolutte sjældenheder, men nu har Pressenævnet valgt at rejse en sag af egen drift.

Sagen er rettet mod Berlingske, der 21. marts 2025 bragte artiklen ’Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb af børn’.

Artiklen handlede, viste det sig senere, om Henrik Sass Larsen. I Berlingskes artikel var han anonymiseret og beskrevet som en ”tidligere minister og nuværende topchef i erhvervslivet”, der ”er tiltalt for at besidde omfattende og særdeles groft billedmateriale, der viser seksuelle krænkelser af børn”.

Det fremgik videre, at den tiltalte  ”i en lang årrække var medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, og at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”.

Berlingske: Ingen problemer

Beskrivelserne indskrænkede feltet af mulige tiltalte personer markant, og det vakte debat om, hvorvidt Berlingskes beskrivelse var så konkret, at Henrik Sass Larsen kunne identificeres.

”Pressenævnet har besluttet at tage en sag op til behandling af egen drift i forhold til, om offentliggørelsen af omtalen i artiklen er i overensstemmelse med god presseskik,” lyder det i en nyhed fra Pressenævnet.

Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tom Jensen mener ikke, at der er problemer med Berlingskes dækning:

”Det, som tilsyneladende er Pressenævnets ærinde, er, at artiklen kunne give anledning til at identificere Sass Larsen, og det mener jeg sådan set ikke er et presseetisk problem for os, eftersom der ikke var nedlagt navneforbud,” siger han til Journalisten.

I stedet var det ifølge Tom Jensen Berlingskes egne presseetiske regler, der gjorde, at de ikke skrev navnet.

”Det kunne vi sådan set godt have gjort,” tilføjer han.

Usædvanligt

Han tilføjer også, at det er højst usædvanligt, at Pressenævnet tager sager op af egen drift.

”Tilsyneladende er der nogen i Pressenævnet, der mener, at det er relevant at kigge på. Og det er sådan, systemet fungerer, at de kan tage sager op af egen drift, og så må sagen gå sin gang,” siger han.

Tom Jensen har tidligere over for Journalisten erkendt, at beskrivelserne af Henrik Sass Larsen indsnævrede listen af mistænkte:

”Det er klart. Det er ikke et felt, der består af 250 eller 1.000 mennesker,” sagde Tom Jensen i den forbindelse.

Da sagen først ramte medierne og danskerne, var der anmodet om navneforbud i sagen. Det blev siden droppet af Sass Larsens forsvarsadvokat, Peter Lundmark Jensen, fordi han mente, at ”den samlede danske presse” havde omtalt sagen på en måde, der havde ”tydeliggjort hans klients identitet”.

Derfor bekræftede forsvarsadvokaten over for medierne, at der var tale om Henrik Sass Larsen.

Væsentligt at tydeliggøre rolle

Men forsvarsadvokatens kritik prellede altså på det tidspunkt af på Tom Jensen.

”Når vi lagde snittet, som vi gjorde, var det for, at læserne kunne forstå, at der ikke alene var tale om en meget alvorlig sag, men jo også om en sag, som rækker helt op i samfundets top,” sagde Tom Jensen i marts.

”Vores vurdering var, at det ville være væsentligt at tydeliggøre, at han stadig spiller en væsentlig rolle i det danske samfund,” lød det videre.

Hos Jyllands-Posten havde man også brugt beskrivelsen ”tidligere minister og nuværende topchef i erhvervslivet”. Det fortrød avisens ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, dog efterfølgende:

”Der er ingen grund til at omgå anonymiseringen i så følsom en sag. Enten navngiver vi, eller også gør vi ikke. Den kryptiske mellemmåde at beskrive tiltalte på åbner for unødigt gætværk og makværk. Det bryder de facto med et navneforbud og beslutningen om at anonymisere. Derfor beklager vi at have citeret Berlingske for lige præcis denne detalje,” sagde Marchen Neel Gjertsen til Jyllands-Posten.

Opdateret 15:10 med interview med Tom Jensen.