Herhjemme skal man nærmest have levet under en sten for at undgå at opdage, at DR-dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ har mødt kras kritik for formidlingen af, at kryolitudvindingen resulterede i en samlet omsætning på 400 milliarder kroner.

En af kritikerne er Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med misinformation og politisk kommunikation.

Ifølge ham er dokumentarens måde at præsentere de 400 milliarder på vildledende. Og det er problematisk af flere grunde – blandt andet fordi budskabet også har et publikum i Grønland.

”Vi har at gøre med to offentligheder. Det er ikke til at sige, hvordan den grønlandske offentlighed reagerer på det her. Det er et tal, der taler ind i nogle meget stærke følelser deroppe. Følelser, der handler om, hvad Grønland kan klare som nation, og hvordan forholdet til Danmark historisk set har været,” siger han.

Meget debat i Grønland

Det ser man også i grønlandsk presse, hvor KNR og avisen Sermitsiaq har dækket forløbet i kølvandet af dokumentaren.

Hos sidstnævnte udtalte Siumuts formand, Erik Jensen, stor skuffelse efter at have set dokumentaren. Han henviste til oplysningen om omsætning på 400 milliarder kroner:

”Jeg er meget berørt over, at den danske regering har tjent så mange penge på vores land. Det gør ondt indeni. Det er utroligt, at andre lande har tjent så meget på vores værdier,” lød det.

På Sermitsiaq medgiver chefredaktør Masaana Egede, at det kræver noget at få misforståelserne i forlængelse af dokumentaren ryddet af vejen.

”Men i den offentlige debat heroppe er der lige så meget debat om de tal, som der er i Danmark,” slår han fast.

Og det ser vi måske ikke i Danmark, fordi det ifølge Masaana Egede ofte kun er yderpunkterne af de grønlandske holdninger, der bliver præsenteret i danske medier.

”Man skal huske at tage det med et gran salt, for der sidder altså også mange heroppe, som stadig ønsker at være en del af Rigsfællesskabet, eller som ønsker selvstændighed, men at bevare en god relation til Danmark. Og de kigger også meget kritisk på de her tal,” siger han.

Grønland er Facebook-land

Ifølge Maasana Egede er Grønland i særdeleshed et ”Facebook-land”, hvor den offentlige debat og nyheder livligt diskuteres på sociale medier. Og der har han selv iagttaget, at bølgerne går højt med kritik af tallene fra DR’s dokumentar. Dertil har Sermitsiaq også dækket forløbet kritisk og haft artikler med økonomer, som sætter kritisk fokus på DR’s brug af tallene.

Han afviser dog, at mediet vil gå tilbage i tidligere artikler i forløbet for at korrigere, hvordan eksempelvis grønlandske politikere har tolket tallet som en indtjening. Han ser det ikke som et medies opgave at rette på kilders misforståelser eller tolkninger af tal.

”Vi bliver nødt til at se det sådan, at dækningen af det her har været en bevægelse, der starter med de reaktioner, som kommer fra de mennesker, der udtalte sig fra starten af. Og så begyndte realiteten ligesom at ramme. Så har vi efterfølgende fulgt det og dækket det,” siger han.

”Vi skal ikke tilbage og rette, for jeg tror faktisk ikke, at vi har skrevet noget forkert i det her forløb,” tilføjer han.

Nødvendig diskussion forstummer

Som iagttager af mediebilledet i Grønland og Danmark er der fra Masaana Egede fuld forståelse for, at journalister går kritisk til DR’s dokumentar og kritisk til tallene.

Han kan dog også konstatere, at den diskussion nu fjerner fokus fra en yderst relevant samtale, som ville gøre gavn i forholdet mellem Grønland og Danmark. Dokumentaren har nemlig påvist, som økonomer også har fremhævet, at der rent faktisk har været en indtjening på udvindingen af kryolit, om end det endelige beløb er uvist.

”Vi går enormt hurtigt i selvsving om historier, hvor man kan betvivle journalistikken. Og det er fair game. Det skal vi gøre som journalister og stille de kritiske spørgsmål,” siger han.

”Men et eller andet sted sidder der rigtig mange mennesker heroppe på tværs af spektret, der føler, at de her tal har afsporet en vigtig debat. For uagtet om tallene er rigtige eller ej, så er det selv for dem, der ønsker at blive i Rigsfællesskabet, en vigtig diskussion, om Grønland kan komme mere ligeligt til bordet,” siger han.

Ansvar ligger hos DR

Masaana Egede understreger, at det ikke er medierne, der er skyld i, at debatten er gået i selvsving. Det ansvar ligger hos dem, der har lavet dokumentaren.

”Som journalister ved vi, at vi bringer tal for at skabe forståelse derude. Og hvis der er så stor risiko for, at et tal kan afspore et budskab, så kunne man også tænke sig om en ekstra gang, før man bragte det,” siger han.

Også Michael Bang Petersen fastholder, at det er et problem, som er opstået i DR’s baghave.

På trods af den massive debat fastholder Múte B. Egede, at Danmark har tjent pengene. Er det ikke et grønlandsk politisk problem snarere end DR’s?

”Det er også et grønlandsk politisk problem, men det er en snebold startet af DR. Det er et program, der som samlet pakke er vildledende. Det er ikke et, der klæder seerne på til at navigere i det her ekstremt vigtige og væsentlige spørgsmål.”