Mediernes sparerunder rammer fotograferne hårdt. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Jobbet som fotojournalist er et af de mest usikre i mediebranchen.
I 2025 fyrede Nordjyske Medier og Sjællandske Medier alle fotografer og nedlagde fotoafdelingen, og på Jyllands-Posten blev fotoredaktionen nedbarberet med tre fotografer. Udtyndingen i fotofaget har stået på i mange år.
Faktisk står fotojournalister ofte forrest, når der uddeles fyresedler, forklarer professor Adrian Hadland fra University of Stirling i Skotland.
”I de fleste lande er det usandsynligt, at en ung fotograf kan gå direkte ind og få et job i en stor medievirksomhed – og blive der resten af livet. Det er en model, der ikke rigtigt eksisterer længere,” siger han.
Adrian Hadland er uddannet journalist og har de seneste 10 år skrevet rapporter om fotojournalistikkens fremtid for blandt andre Reuters Institute for the Study of Journalism og World Press Photo.
Ellen Gossner, lektor i fotografi, Storbyuniversitetet i Oslo
Dyre besparelser
Årsagen til de mange fyringsrunder er mediernes dårlige økonomi, forklarer han. Men besparelserne kommer med en pris.
”Det er nemt at skære, men forskning viser, at hvis man skærer ned på kvaliteten, mister man også publikum og læsere,” siger Adrian Hadland.
Ellen Gossner er lektor i fotografi på Storbyuniversitetet i Oslo. Hun er tidligere dommer ved Årets Pressefoto, hun sender studerende i praktik på danske medier og kender fotomiljøet i Danmark.
Når Ellen Gossner kigger sig omkring internationalt, har dansk fotografi et højt niveau.
”Vi beundrer dansk fotografi i Norge. Det gælder både fotojournalistikken, kunstfoto og kommercielt fotografi,” siger hun.
Hun kalder det sørgeligt, at danske nyhedsmedier fyrer så mange fotojournalister.
”Det er et paradoks, fordi alt i samfundet bliver mere visuelt, men vi vil åbenbart gerne nøjes med det, der er næsten godt nok,” siger Ellen Gossner.
Foto forsvinder i toppen
Når fotoafdelinger bliver nedlagt, er der ingen tilbage på redaktionen, der forstår og forsvarer fotografiet.
”Der skal være nogen i toppen, der taler fotografiets sag og skaber en samtale om fotografiet. Det er der for eksempel på Politiken og Information,” siger Ellen Gossner.
Adrian Hadlands forskning har igen og igen vist, at selv om det er svært for fotojournalister at få enderne til at mødes, så er de glade for deres arbejde.
”De elsker at gøre det, de gør. Det er kreativt, det er givende. Det er en meningsfuld beskæftigelse for dem,” forklarer Adrian Hadland.
Mange unge ved Årets Pressefoto
På trods af de svære tider bliver fotofaget ved med at tiltrække dygtige talenter. Ved Årets Pressefoto var syv af de nominerede i gang med at uddanne sig til fotojournalister, og fire vandt.
23-årige Dicte Marie Hostrup Sønnichsen vandt for eksempel i kategorien Årets Portræt, enkeltbillede.
”Jeg ved, at det er hårdt at etablere sig som freelancer, men jeg tror, at jeg kan leve af at fotografere – man skal bare ikke være bange for rugbrødsopgaver eller være for fin på den,” siger hun.
Vi har spurgt Dicte Marie Hostrup Sønnichsen og to andre unge fotografer, der er på vej ind i faget, hvordan de ser deres egen fremtid.
Er der mest grund til bekymring eller håb?
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.