Der bliver i disse uger nærmest spyttet pressemeddelelser ud fra Forsvaret om indkøb af materiel og F-35-flyenes første afvisningsmissioner.

Men samtidig er Forsvaret over det seneste år blevet - og vil blive ved med at være - langt mere karrig med deres kommunikation.

I medierne har man for eksempel på det seneste kunnet læse, at Forsvaret blandt oplyser om mangel på soldater. En rapport om danske kasernes tilstand vil i det store hele blive hemmeligstemplet af Forsvarsministeriet.

Årsagen er den samme: Danmark står i en anden sikkerhedssituation, hvor det ikke længere er Taliban eller Al Qaeda, der er fjenden - men stormagter som Rusland.

Derfor er Forsvaret nu mere karrig med oplysningerne.

Det forklarede viceforsvarschefen, generalløjtnant Kenneth Pedersen, allerede tilbage i december til Forsvarets egen podcast ’Krigens Kerne’.

”Af hensyn til militærets sikkerhed gør vi ikke så meget i detaljer som tidligere. Nogle vil måske opleve, at Forsvaret er mere restriktive end tidligere i forhold til at om for eksempel operationer og materielle forhold,” forklarede han i podcasten.

”Det er klart, at det vil give nogle clashes – for eksempel med pressen, når man har været vant til at kunnet få stort set det hele at vide. Det skal jeg være den første til at beklage, fordi det er et tab af uskyld. Men vi står i en ny og alvorlig sikkerhedssituation, og der er vi nødt til også at tage hensyn til sikkerheden,” lød det videre.

Siden december er der altså ikke sket noget, der ændrer på den situation.

Tværtimod blev det torsdag meldt ud fra Beredskabsministeriet, at risiko- og trusselbilledet i Danmark er det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.

Tilbage til Den Kolde Krig

Og det trusselsbillede gør, at Forsvaret ikke kan kommunikere på samme måde som for eksempel under de danske indsatser i Irak og Afghanistan. Det uddyber Tobias Roed Jensen, presserådgiver ved Forsvarskommandoen, overfor Journalisten.

”Information, som tidligere kunne deles relativt frit, skal nu i højere grad skal underlægges en sikkerhedsfaglig vurdering.”

”Selv bekræftelse af offentligt tilgængelige oplysninger fra officiel side kan i sig selv udgøre en efterretningsmæssig værdi for en modstander. Det stiller nye krav til, hvordan vi kommunikerer, og hvor åbne vi kan være inden for nogle områder,” forklarer Tobias Roed Jensen.

De indsatser, det danske forsvar har deltaget i i Irak og Afghanistan over de seneste år, bar præg af et helt andet trusselsbillede, fordi modstanderen simpelthen var en anden end i dag, hvor Rusland bliver set som den helt store trussel.

Det gjorde, at Forsvaret havde relativt frie armbevægelser, når det kom til kommunikation om missioner, kapaciteter og erfaringer.

”I dag står vi over for stater med betydelige efterretningskapaciteter, som systematisk forsøger at kortlægge vores militære styrker og evner,” forklarer Tobias Roed Jensen og fortsætter:

”Det betyder, at vi må genfinde en kommunikationsform, som i højere grad minder om den måde, vi kommunikerede på under Den Kolde Krig, som var præget af mådehold og omtanke.”

Selvom viceforsvarschefen forventede, at den mere restriktive retning vil kunne give nogle sammenstød med pressen, oplever pressesektionen generelt en stor forståelse blandt journalister.

”Det kan indimellem give anledning til frustration, og det har vi stor forståelse for. Men vi oplever også en konstruktiv tilgang til den nye virkelighed fra langt de fleste medier,” lyder det fra Tobias Roed Jensen.

”Vi har en oplevelse af, at langt størstedelen af pressen faktisk også påtager sig sit ansvar, i forhold til den situation vi befinder os i,” tilføjer han.

Vil ikke give modstanderen et bedre billede

Det er særligt oplysninger om ”specifikke operative forhold”, Forsvaret er særligt opmærksomme på.

”Hvor man tidligere kunne dele flere konkrete fakta, for eksempel information om status på kapaciteter, vil sådanne informationer i de fleste tilfælde nu blive tilbageholdt eller kun offentliggjort i mere generelle vendinger.”

Den slags oplysninger kan ifølge Forsvaret blive problematiske, fordi modstandere vil kunne danne sig et mere præcist billede af Danarks militære evner, beredskab og intentioner.

”Selv små brikker kan være afgørende for et samlet situationsbillede. Når sådanne oplysninger kommer fra officielle kilder, tillægges de særlig troværdighed. Derfor er det nødvendigt at være tilbageholdende,” lyder forklaringen fra Tobias Roed Jensen.

”Det er ikke af manglende vilje til åbenhed, men for at værne om Forsvarets handlefrihed og Kongerigets sikkerhed.”

Område med milliardbevillinger

Forsvarsområdet er en kæmpe økonomisk i Danmark og udgifterne til Forsvaret i 2025 og 2026 løber op i tre procent af landets bruttonationalprodukt.

Med andre ord: I 2024 blev der brugt godt 36 milliarder kroner på Forsvaret, og i 2025 og 2026 kommer beløbet op omkring 50 milliarder kroner.

Derfor skal der også balanceres et hensyn mellem offentlighed, åbenhed og mulighed for kontrol på den ene side og så sikkerhed på den anden side. Og her vil man kunne opleve, at det bliver sværere at få oplysninger ud af Forsvaret.

”Vores kommunikation er fortsat baseret på principperne om åbenhed inden for de rammer, som sikkerhedssituationen tillader. Der er fortsat meget, vi kan og vil dele,” forklarer presserådgiveren.

Tobias Roed Jensen peger blandt andet på oplysninger om budgetter, materiale-anskaffelser og udvikling af organisationen som noget, der fortsat vil være relativt uproblematisk at dele med offentligheden:

”Men i spørgsmål, hvor kommunikation kan have operative eller personelmæssige konsekvenser, konsekvenser for hensynet til samarbejdspartnere eller for så vidt strategisk afskrækkelse, vil hensynet til sikkerheden veje tungt. I praksis betyder det, at information kan være forsinket, forkortet eller undtaget helt – men altid på baggrund af en konkret vurdering.”