Et Google-eksperiment, der udelukker visse brugere fra at se bestemte hjemmesider. Forsider, der er delvist styret af kunstig intelligens. Og algoritmer, der styrer, hvilke nyheder man får vist fra de sociale medier.

Kunstig intelligens og herunder brugen af techselskabernes algoritmer er et problem for danske mediebrugere. Det viser et nyt studie fra Roskilde Universitet.

Ifølge studiet bruger de traditionelle medier algoritmer, der minder om de sociale mediers, og det risikerer at påvirke den demokratiske samtale.

Det er konklusionen i studiet ledet af professor Jannie Møller Hartley fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun er bekymret for udviklingen.

For hvis den nyhedsstrøm, som folk bliver udsat for, styres af algoritmer, der tilpasser sig folks personlige interesser, så man bliver præsenteret for forskellige nyheder og ikke nødvendigvis får et samlet overblik over dagens vigtigste nyheder, så kan det påvirke den måde, man taler sammen på.

”I det lange løb kan man frygte en individualisering af offentligheden i en sådan grad, at vi ikke formår at tale sammen på tværs af samfundsgrupper,” siger Jannie Møller Hartley.

Ikke tilpasset danske forhold

Hun fremhæver, at det dog er positivt, at medierne på nuværende tidspunkt holder fast i at prioritere fællesstoffet og at udvælge de vigtigste historier. Desuden roser hun, at mediehusene – modsat techvirksomhederne – har de redaktionelle værdier i spil, når de udvikler modellerne.

Jannie Møller Hartley mener, at det særligt er et problem, at de algoritmer, der bliver brugt af danske medier, ofte er baseret på techgiganternes internationale algoritmer. Dermed er de nemlig ikke tilpasset de danske mediebrugere.

Seneste eksempel er udmeldingen fra Mark Zuckerberg, der er ejer af Meta, om, at Facebook dropper faktatjek, påpeger hun:

”Når Zuckerberg lige pludselig siger, at han ikke vil faktatjekke længere på sine platforme, så har det betydning i forhold til, hvordan hans algoritme bliver udviklet. Og når det så er de algoritmer, der igen bliver benyttet til de systemer, som danske medier også bruger, så har det en direkte betydning for den danske offentlige samtale, hvor der vil komme mindre faktatjekket indhold.”

Staten og EU skal på banen

Ifølge Jannie Møller Hartley kunne en løsning være, at man fokuserer på at udvikle flere algoritmer tilpasset danske medier. Noget, som kræver mange ressourcer.

”Det er kun de allerstørste medier, der har råd til både at have deres egne udviklere og have en kæmpe stor udviklingsafdeling, der udvikler store sprogmodeller og er rigtig dyre. Det gør, at der er ret få spillere i verden, som kan være med i det game, og det er ret problematisk, når vi ikke har nogen indsigt i, hvordan algoritmerne bliver bygget,” siger hun.

Derfor skal EU og den danske stat ifølge Jannie Møller Hartley på banen for at hjælpe medierne og understøtte dem i den teknologisk udvikling, der skal til.

”Medierne er i forvejen presset økonomisk på alle mulige andre parametre, så man burde understøtte – ligesom man også understøtter public service,” siger hun og tilføjer, at man også kunne udvikle et hjælpesystem, så medierne kan gå sammen om at udvikle nye systemer.

Brugerne vil gerne have, at nogen udvælger

Jannie Møller Hartley understreger, at hun ikke mener, man skal stoppe med at forsøge at regulere techselskaberne. Men man skal samtidig sørge for at understøtte mediernes arbejde med at bygge modeller ”inden for vores eget mediesystems økologi”.

”Så sikrer vi også, at det bliver gjort på en ordentlig måde, og at vi ved, hvad der foregår, og man kan være transparente omkring, hvordan man bygger modellerne og lægger det ud som open source, som kan glæde de små medier, der ellers ikke ville have nogen som helst chance for at være med i det her,” siger hun.

Hun peger desuden på, at forskningsprojektet også viser, at mediebrugerne meget gerne vil have, at der er nogen, der udvælger de vigtige nyheder for dem – så de ikke kun bliver præsenteret for de nyheder, som algoritmerne mener passer bedst med deres interesser.

”Brugerne vil gerne have, at medierne tager et ansvar for fællesstoffet. For når medierne holder op med at gøre det, så lægger man det ansvar for den fælles samtale over på brugeren, og det føler brugerne sig ikke klar til,” siger Jannie Møller Hartley.