Tv-produktionsbranchen er meget symptomatisk for en branche langt fra standarden i almindelige overenskomster Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Tv-produktionsbranchen er på mange måder typisk for brancher, hvor arbejdsforholdene ligger langt fra standarden i almindelige overenskomster.
De ansatte får ganske vist en lidt højere løn end lønnen på overenskomsten. Men de får ikke de andre ting, som står i en overenskomst, forklarer Jens Arnholtz, lektor på Københavns Universitet.
”For eksempel ferie, overarbejdsbetaling, afspadsering og pension. Så samlet set er vilkårene et godt stykke under den normale standard,” siger Jens Arnholtz, der er ekspert i kædeansvar og udtaler sig på baggrund af Journalistens artikler om vilkårene i branchen.
Dermed minder tv-branchen også om andre brancher, hvor man allerede har indført et såkaldt kædeansvar de senere år for at forbedre vilkårene for de ansatte.
Kædeansvar betyder for eksempel, at en entreprenør på et byggeprojekt kan blive straffet, hvis en underleverandør har ansatte, der ikke arbejder på overenskomstlignende vilkår.
Jens Arnholtz forklarer, at kædeansvar først blev indført ved byggeri af offentlige veje, broer eller metroen.
Men siden har det bredt sig til flere områder, for eksempel rengøring.
”Da man først begyndte at beskæftige sig med det, blev man opmærksom på, at der var andre områder, hvor der også var udfordringer”, siger Jens Arnholtz.
DJ: Bundniveauet skal hæves
Op til forhandlingerne om et nyt medieforlig har Dansk Journalistforbund – Medier & kommunikation efterlyst ordnede forhold på eksterne produktioner til DR og TV 2.
Ifølge DJ skal kædeansvar indgå i medieaftalen, så broadcasterne sikrer, at programmerne laves på overenskomstlignende vilkår.
”Når man bygger en bro for offentlige midler, skal der være en overenskomst, og derfor skal der også være overenskomst i forbindelse med mediestøtte, så man kan sikre et bundniveau under arbejdsvilkårene,” har Allan Boye Thulstrup forklaret.
I sidste uge fortalte en freelancer til Journalisten, at hun havde fået en kontrakt på 37 timer, men vagtplanen lød på 60 timer om ugen. Det turde hun ikke sige nej til.
”Hvis vilkårene er for dårlige, bør man jo sige nej, det vil jeg ikke være med til. Men der er masser af brancher, hvor man tænker, at man er nødt til at bøje sig lidt, fordi man også skal tænke på det næste job,” fortæller Jens Arnholtz.
Håndhævelsen bliver vigtig
Det er ifølge Jens Arnholtz muligt at indføre kædeansvar på eksterne produktioner til DR og TV 2 for at sikre, at programmerne bliver lavet på overenskomstmæssige vilkår.
Men hvis det skal virke, er det afgørende, hvordan det håndhæves.
Det er for eksempel ikke ideelt, hvis dem i DR eller TV 2, der køber en ydelse, også skal stå for kontrollen.
”Hvis indkøberen opdager, at der er problemer med et bestemt firma, skal man ud at finde et nyt. Det kan betyde, at man ikke er så grundig med kontrollen,” forklarer Jens Arnholtz.
Men det er faktisk muligt at adskille kontrollen fra indkøbsafdelingen.
”I Københavns Kommune er der oprettet en specialenhed, der står for kontrollen af forholdene, og den afdeling er så specialiseret, at nogle af de københavnske omegnskommuner også er begyndt at bruge den,” forklarer han.
Også kædeansvar i private virksomheder
I sidste uge afviste DR og TV 2 ideen med kædeansvar, fordi det er et brud med den danske model, hvor fagforeninger og arbejdsgivere forhandler direkte med hinanden uden indblanding fra staten.
Ifølge Jens Arnholtz har DR og TV 2 en pointe, når de siger, kædeansvar strider mod den danske model.
”Men staten, regionerne og kommunerne er i stor stil allerede gået i den retning på de områder, hvor der har været dårlig overenskomstdækning. Så man bruger det allerede i stor stil i det offentlige,” siger han.
Kædeansvar indgår desuden i mange private virksomheders kontrakter, så underleverandøren opfylder bestemte krav om klima, social bæredygtighed, køn og arbejdsvilkår.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.