Nogle af de mest populære flagskibsprogrammer på TV 2 og DR er lavet af private produktionsselskaber, hvor arbejdsvilkårene er så dårlige, at det går ud over medarbejdernes trivsel, helbred og mulighed for at få et almindeligt familieliv.

Det forklarer ansatte i tv-produktionsbranchen til Journalisten, og det fortæller tv-folk i disse dage på tv-kokken Hannah Grants instagramprofil.

En VJ, der har været rundt på mange produktionsselskaber, siger til Journalisten, at billedet stort set er det samme alle steder i branchen.

”Vilkårene er dårlige. Absurd dårlige. Det svarer til, at public service-kanalerne køber tøj fra Bangladesh, når de udlægger deres produktion,” siger han.

De dårlige arbejdsvilkår er en problemstilling, DJ genkender.

”Det er en branche, hvor det er meget svært at få et familieliv til at hænge sammen, og hvor det er svært at blive ældre. Og det gør jo, at der er rigtig mange stemmer, der ikke bliver hørt, når man laver nye programmer,” siger Allan Boye Thulstrup.

Nu presser DJ på for, at mediepolitikerne griber ind og giver DR og TV 2 et såkaldt kædeansvar i forhold til produktionsselskaberne, forklarer forperson i DJ Allan Boye Thulstrup.

”Hvis man vil have offentlige støttekroner, skal man også være en del af den danske model og tiltræde den overenskomst, der allerede findes mellem DJ og Producentforeningen. Det synes jeg er et fair krav,” siger Allan Boye Thulstrup.

I dag findes der kædeansvar i alle danske regioner og i de fleste kommuner.

Og det bør ifølge DJ indgå i det kommende medieforlig, at det også indføres i tv-produktionsbranchen, når programmerne leveres til DR og TV 2.

”Når man bygger en bro for offentlige midler, skal der være en overenskomst, og derfor skal der også være overenskomst i forbindelse med mediestøtte, så man kan sikre et bundniveau under arbejdsvilkårene,” forklarer han.

A og B-hold

Tv-produktionsbranchen er igen og igen blevet kaldt det vilde vesten på grund af korte kontrakter, skæve arbejdstider og overarbejde, som ikke afspadseres.

Kilder i branchen fortæller til Journalisten, at produktionen af programmer til DR og TV 2 reelt er opdelt i et A- og et B-hold.

De ansatte i DR og på TV 2 er A-holdet, mens de ansatte i produktionsbranchen er B-holdet, fordi vilkårene er meget dårligere.

En kvinde arbejdede i en årrække som redaktør på et produktionsselskab, der lavede et af flagskibsprogrammerne til TV 2.

Når hun fortalte om sit arbejde, troede folk instinktivt, at hun var ansat på TV 2. Det var hun imidlertid ikke.

”I virkeligheden var jeg ansat på TV 2 Light, fordi jeg var på et produktionsselskab med meget dårligere løn og arbejdsvilkår end på selve TV 2,” siger hun.

Arbejdstidsregler blev systematisk overtrådt, og medarbejderne havde ikke adgang til deres egen APV, fortæller hun.

Da hun fik konsulenter i DJ til at sammenligne hendes vilkår på produktionsselskabet med vilkårene på TV 2, var facit, at pensionen var lavere, ferien kortere, og der var ingen efteruddannelse eller ret til barns anden sygedag.

Hverdagen var så hård, at hun så, at folk blev syge og gik ned med stress.

Så selv om grundlønnen var lidt højere end på TV 2, rakte den ikke langt.

”Jeg tjente samlet set 8.000 mindre om måneden,” siger hun.

Fra 37 timer til 120 timer

En anden kilde er stadig chokeret over sit første møde med branchen, hvor det gik op for hende, at hun ikke kunne stole på de kontrakter, hun blev præsenteret for.

Hun fik før en tv-produktion til TV 2 en kontrakt på to ugers arbejde à 37 timer.

Med andre ord en kort ansættelse med almindelige arbejdstider.

”Der stod i kontrakten, at overarbejde kunne forekomme, og jeg troede, at det måske var 1-2 timer hist og her.”

Men da hun fik sit vagtskema, fremgik det, at den reelle arbejdstid var på 120 timer over de to uger.

”Nogle arbejdsdage var klokken 7 om morgenen til 1 om natten. Jeg endte med at arbejde en hel uge gratis på 14 dage,” forklarer hun.

Det, der blev lovet, var med andre ord ikke det, hun fik.

”Sådan er det åbenbart i tv-produktionsbranchen. Det ville ikke ske i andre brancher,” siger hun.

Det mest tankevækkende er, hvor stor forskel der er på kulturen internt på DR og TV 2 sammenlignet med de eksterne produktioner, fortæller en VJ.

Da han efter nogle år i tv-produktionsverdenen fik en tidsbegrænset ansættelse i DR, mødte han en helt anden virkelighed.

”Da jeg startede i DR, sagde de til mig: Husk at afspadsere, afsæt tid til at spise frokost, og husk dine tillæg. Det hører man ikke andre steder,” siger han.

”DR er måske ikke lønførende, men i DR får man løn for alle timer, mens mange arbejdstimer i produktionsverdenen er såkaldte interessetimer, man ikke får løn for,” forklarer han.

Tidsplanen skrider

Han har i produktionsbranchen været med til at lave store seersucceser for DR og TV 2.

Men det foregik bare på meget dårlige vilkår.

Et typisk mønster er, at han får en kontrakt, der ser fornuftig ud.

”Men når man så er ude på optagelse, skrider tidsplanen, og så står man med håret i postkassen, fordi det ikke er muligt at afspadsere,” siger han.

Han har blandt andet været på en produktion, hvor kontrakten lød på 37 timer om ugen.

”Men jeg endte med at arbejde 110 timer på 12 dage.”

Det ærgrer ham, at han er nødt til at affinde sig med det. Men hvis man brokker sig, bliver man ikke ansat igen.

”Det er som at være i et voldeligt forhold, hvor man bliver udsat for ting, man ikke burde acceptere, men man bliver ved, fordi man håber, det ikke sker igen,” siger han.

Begejstret kulturminister

Tilbage i 2022 var der politisk medvind til at indføre kædeansvar for filmselskaber, tv-stationer og medier, der modtager mediestøtte.

”Uanset om man bygger en metro eller laver en film for skattekroner, så skal det være med ordentlige forhold for de ansatte,” sagde den daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som bar forslaget om kædeansvar med ind i regeringens medieudspil.

I medieaftalen vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og DF var kædeansvaret væk.

Nu stod der blot, at Danmark er baseret på ”ordnede forhold på arbejdsmarkedet”, og at indhold produceret for offentlige midler sker i respekt for dette.

Det er ikke en hensigtserklæring, der har ført til ændringer på gulvet i produktionsbranchen.

”Jeg har ikke mærket nogen som helst forskel. Det skabte ingen ændringer,” siger en erfaren redaktør.

DR og TV 2 presser prisen

Ifølge Allan Boye Thulstrup udnytter DR og TV 2, at de nærmest er de eneste broadcastere, der bestiller tv-produktioner.

”De skubber på pris og tid, når de bestiller opgaver, og det betyder, at de enkelte producenter har svære vilkår, og det skubber de videre ned på vores medlemmer, som de ansætter,” forklarer han.

”Så i hele den kæde sker der en forringelse af arbejdsvilkårene, fordi der bliver færre penge, og man skal gøre alting hurtigere.”

Kædeansvar ville betyde mere fair konkurrence mellem produktionsselskaberne, fordi alle skal leve op til den samme overenskomst.

”Det betyder, at der ikke er en konkurrenceforvridning mellem dem, der er gået forrest og tegnet overenskomst, og de andre produktionsselskaber.”

Spørgsmålet er, hvilken interesse DR og TV 2 har i at gå ind for kædeansvar.

”Jeg er med på, at der er nogle aktuelle eksempler, hvor man kan være i tvivl, om de er ansvarlige arbejdsgivere. Men jeg går jo ud fra, at både DR og TV 2 er interesserede i, at der er ordentlige arbejdsforhold hos de produktionsselskaber, de hyrer ind,” siger Allan Boye Thulstrup.

Ifølge ham vil indførelse af overenskomster betyde, at DJ-medlemmer på den enkelte produktion kan vælge en tillidsrepræsentant.

”Vi hører tit, at det er svært at være den person, der siger fra eller står imod. Men hvis man har betroede personer som tillidsrepræsentanter, ville det kunne hjælpe lidt på det.”

73 sider om CO2-forbrug

Problemerne med arbejdsmiljøet i branchen står i skærende kontrast til de meget detaljerede oplysninger, som produktionsselskaberne leverer til public service-stationerne om deres CO2-forbrug. Her er der sandelig orden i sagerne.

En aktindsigt fra DR viser, at Fremantle Productions for eksempel skrev en detaljeret 73 siders rapport fra den seneste udgave af Hotel Romantik om programmets CO2-udslip fra måltiderne, transporten, tallerkener, bestik og sågar kameraudstyret.

”Det viser, at når der stilles krav til en produktion, så kan selskaberne sagtens levere på dem. Mediearbejdere har, ligesom alle andre, krav på ordentlige vilkår. Det er simpelthen ikke for meget at forvente,” siger Allan Boye Thulstrup.

Allan Boye Thulstrup forsikrer, at kædeansvar ikke er et indgreb i den danske model, hvor fagforeninger og arbejdsgiveren forhandler med hinanden.

”Det er en helt normal del af den danske model, at man har kædeansvar. Der findes jo love og regler for det, og det er noget, man tager i brug i branchen, hvor der er behov for det – for eksempel i byggebranchen,” forklarer han.