Øverst på Apple og Spotifys liste over podcasts på, der oplever størst fremgang i downloads, ligger fotograf Jørn Stjerneklar og journalist Helle Majs podcast ’Bedraget – løgnens anatomi’, som har kørt de seneste tre uger på de to kanaler. Mandag havde 61.000 downloadet podcasten.

I fire afsnit udruller Jørn Stjerneklar og Helle Maj afsløringerne af fotografen Jan Grarups mange løgne og overdramatisering, der første gang blev omtalt i 2023.

Jørn Stjerneklar tror, at de høje lyttertal skyldes, at mange danskere kender Jan Grarups billeder, har læst hans selvbiografi, set dokumentaren ’Krigsfotografen’ og måske hørt et af hans populære foredrag.

Men for første gang er nye og gamle afsløringer af hans usandheder samlet frit tilgængeligt ét sted.

”Vi har haft mange lyttere, der har været til Grarups foredrag eller læst hans bøger og købt hans fotos, som skriver til os, at de virkelig føler sig snydt nu over hans fortællinger,” fortæller Jørn Stjerneklar.

30 år som krigsfotograf

Det er snart to år siden, at den seksdobbelte vinder af Årets Pressefotograf Jan Grarup blev afsløret i en række usandheder i sine 30 år som fotograf fra krigs- og katastrofeområder.

Det gjaldt blandt andet hans arbejde i Rwanda og Ukraine.

Det begyndte med Jan Grarups rolle i affyringen af en ukrainsk mortergranat og hans deraf manglende objektivitet, fordi han stillede sig på Ukraines side.

Men snart kom det også til at handle om hans prisbelønnede skildringer fra folkedrabet i Rwanda i 1994, som Radio 24syv tog fat i, og som Jørn Stjerneklar og Helle Maj hjalp radiostationen med at afdække.

I oktober 2023 udgav Helle Maj og Jørn Stjerneklar en 82 sider rapport, der viste, at Politikens omtale af 25-året for Jan Grarups dækning af folkedrabet i Rwanda var behæftet med alvorlige faktuelle fejl og usandheder.

For eksempel havde Jan Grarup ikke befundet sig i Rwanda i flere uger under folkedrabet. Han havde blot været inde i et befriet område i 36 timer.

Oprulningen af Jan Grarups arbejde endte med, at Politiken efter flere ugers tilbagetog afbrød avisens mangeårige samarbejde med Jan Grarup.

”Det er dybt alvorligt. Det en plet på Politikens historie, at vi har bragt fejl i dette omfang,” sagde chefredaktør Amalie Kestler dengang.

Det er ikke slut

De seneste to år er det ikke meget, man har hørt til Jan Grarup.

Han har forklaret at han agter at skrive en bog, og han har udstillet billeder fra Ukraine i en bunker i København.

Men for Jørn Stjerneklar og Helle Maj er sagen ikke et lukket kapitel.

De havde håbet, at Politiken, Journalisten eller DR ville køre videre med historien. Men det skete ikke.

”Vi ventede og ventede, men der skete ikke noget, og så tænkte vi, at vi selv måtte gøre det,” siger Jørn Stjerneklar.

I podcasten gennemgår de Jan Grarups løgne og bedrag med en tættekam ved fx at tale med øjenvidner og folk, der har arbejdet sammen med Jan Grarup.

Hvordan vil I beskrive det samlede omfang af plagiat, usandheder og overdramatisering?

”Jo mere vi dykkede ned i det, jo mere begyndte vi at tvivle på vores egen dømmekraft, fordi der var så mange løgne. Vi kunne ikke forstå, at det var så massivt uden, at nogen havde opdaget det,” siger Jørn Stjerneklar.

Større end Se og Hør-skandalen

Ifølge Helle Maj er omfanget af Jan Grarups bedrag den største medieskandale nogensinde i Danmark, større end Se og Hør-skandalen.

Hun forklarer, at målet med dokumentaren er, at Jan Grarup ikke får mulighed for at gøre comeback som fotojournalist.

”Vi håber, at vi med vores fremlæggelse endegyldigt får stoppet ham som fotojournalist, fordi han har skadet vores fag så utrolig meget,” siger Helle Maj.

Podcasten er blevet omtalt af blandt POV International, Radio IIII og filmmagasinet Ekko.
Ingen af de store, etablerede medier har omtalt podcasten.

Det ærgrer Jørn Stjerneklar og Helle Maj.

”Vi synes det er en kæmpe historie, som burde være fulgt op af DR, Politiken, Berlingske og alle de andre,” siger han.

Grarup kritiseres af Daniel Rye

Så hvad er det nye, som podcasten frembringer?

En af nyhederne er ifølge Jørn Stjerneklar, at Daniel Rye, fotograf og tidligere assistent for Jan Grarup, for første gang fortæller, at han følte sig meget dårligt behandlet af Jan Grarup, da han var taget som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien i 2013.

Efter Daniels Ryes løsladelse sagde Jan Grarup i tv, at han havde spillet en rolle i forhandlingerne om frigivelsen. Men det passer ikke.

Daniel Ryes familie bad Jan Grarup skrive et brev, hvor han bekræftede, at Daniel Rye havde været ansat som assistent for ham. Det nægtede Jan Grarup at gøre, fortæller Jørn Stjerneklar.

”Han modarbejdede simpelthen Daniels frigivelse – men tog efterfølgende æren for at have været med i forhandlingerne ”på kryds og tværs”, hvilket han absolut aldrig var ifølge Daniel Rye,” siger Jørn Stjerneklar.

”Godt nytår”

Podcasten går også tæt på Jan Grarups arbejde i Somalia, Rwanda, Ukraine og Nordirland.

Den nyeste kritik handler om udtalelser fra Jan Grarup ved en fotoreception i København i november 2024, hvor han fortalte om sit arbejde i Ukraine.

Her fortalte Jan Grarup blandt andet tilhørerne, at han har en lejlighed i Kherson.

Det er ifølge Helle Maj og Jørn Stjerneklar ikke korrekt.

Han nævnte også, at en russisk raket ramte et hospital for kræftramte børn i Kherson nytårsaften mellem 2022 og 2023. Han og andre fandt bagefter dronen, hvor der stod ”Godt nytår” på halepartiet.

Ifølge Helle Maj og Jørn Stjerneklar ramte raketten med hilsenen ”Godt Nytår” i Kiev, hvor en politimester tog et foto af halespidsen og lagde det på nettet. Angrebet er siden blevet omtalt i talrige internationale medier.

Manglende konsekvens

Jørn Stjerneklar og Helle Maj mener, at især Politiken ikke har taget afsløringerne af Jan Grarup alvorligt nok.

For eksempel kritiserer Helle Maj, at Politikens chefredaktører Amalie Kestler i 2023 kaldte sagen ”en plet” på avisens historie.

”Det er jo ikke en plet. Det er jo en plamage, en kæmpe plamage på avisens historie,” siger hun.

En intern rapport viste dengang, at der internt på avisen var kritiske røster mod Jan Grarup, som ikke var blevet hørt.

Som svar på rapporten sagde Jan Grarup, at han ikke var enig i alle konklusionerne, og tilføjede at det kan være svært at skulle sidde og bevise ting, der ligger mere end 25 år tilbage.

Politiken burde fyre folk

Jørn Stjerneklar kalder det underligt, at ingen på redaktionen reagerede på, at Jan Grarups historier om sine oplevelser i Rwanda stak i forskellige retninger.

”Enten var de meget uprofessionelle eller også valgte de se gennem fingre med det,” mener han.

Jørn Stjerneklar mener, at Politiken skulle have slået hårdere ned internt.

”Politiken skulle have gjort ligesom i en hvilken som helst anden virksomhed end en medievirksomhed og fyret en eller to mellemledere – ligesom det skete med Thomas Falbe i Danmarks Radio,” siger Jørn Stjerneklar.

Helle Maj giver ikke kun Politiken skylden.

”Alle, der har haft Jan Grarup overfor sig, har været lige så forblændede af hans historier. Det gælder tv-værter, moderatorer af store begivenheder og utallige podcastværter. Ingen har stillet kritiske spørgsmål,” siger hun.

Det gælder for eksempel, når Jan Grarup fortalte om en kvinde i Rwanda under folkedrabet blev voldtaget af 20 mand og bagefter voldtaget af deres macheter.

”Hvorfor er der ikke nogen, der har spurgt sig selv: Er det overhovedet muligt at overleve den slags,” spørger Helle Maj.

Politiken: Vi gjorde nok

I et skriftligt svar til Journalisten understreger chefredaktør på Politiken, Amalie Kestler, at Politiken tog sagen meget alvorligt.

Avisen iværksatte en intern undersøgelse, rettede fejl og offentliggjorde en uafhængig gennemgang af Grarups arbejde, som udkom både digitalt og i et særtillæg, så læserne var fuldt oplyste.

”Vi iværksatte en intern undersøgelse, rettede fejl og offentliggjorde en uafhængig gennemgang af Grarups arbejde, som udkom både digitalt og i et særtillæg, så læserne var fuldt oplyste”, skriver hun i en mail.

Sagen førte desuden til, at Politiken stoppede samarbejdet med Jan Grarup, ændrede i den redaktionelle praksis ved blandt andet at indføre nye regler for faktatjek.

”Troværdighed og præcision er grundlæggende for Politiken, og derfor reagerede vi både hurtigt og grundigt,” skriver Amalie Kestler.

Jan Grarup bør stoppe som fotojournalist

Ifølge Helle Maj bør konsekvensen af den fremlagte dokumentation være, at Jan Grarup lægger fotojournalistikken bag sig og skifter til en karriere som for eksempel portrætfotograf eller kunstfotograf.

Han bør ikke vende tilbage som fotojournalist.

”Han er en glimrende fotograf – men han er ikke et sandhedsvidne ud i krig og katastrofer, som medierne har lanceret ham som i over tre årtier.” siger hun.

Bliver I ikke mere aktivister end neutrale journalister, når I ønsker, at han stopper som fotojournalist?

”Vi kan ikke bruge Jan Grarup til noget som helst i vores branche – og hvis du vil kalde det aktivistisk, så gør det. Vi er nødt til at sige, at vores fag ikke kan tillade det,” siger Helle Maj.

Han må forsvare sig selv

I podcasten bliver der ikke interviewet kilder, som forsvarer Jan Grarup. Og det er et bevidst valg.

”Hvorfor skulle vi ringe til dem? Vores opgave var ikke at give Jan Grarups venner en stemme. De har ligesom ikke haft andet i årtier,” siger Helle Maj.

Jørn Stjerneklar mener, at Jan Grarup ville være den rette til at forsvare sig selv, men han har afslået at medvirke i podcasten.

”Hvorfor fanden kan han ikke bare stille sig op og forsvare sig selv? Han er en voksen mand,” siger Jørn Stjerneklar.

Grarup: Ingen kommentarer til anklager

Til Journalisten forklarer Jan Grarup i en mail, at han ikke har hørt podcasten, og han ønsker ikke at give et interview om anklagerne.

”Jeg er ikke blevet forelagt den endelige podcast, endsige haft mulighed for at kommentere deres påstande. Jeg blev ringet op af dem, hvor de ønskede svar på nogle spørgsmål. Det afslog jeg,” skriver han.

Podcasten er produceret af Jørn Stjerneklar og Helle Majs produktionsselskab Mayday Press.

De lagde først på sommeren alle fire afsnit ud til download for 99 kroner og meddelte samtidig, at den efter to uger ville udkomme gratis på Spotify og Apple Podcast med et afsnit om ugen over fire uger.

”Det har vi gjort, fordi vi godt ville have historien bredt ud – og ikke bare holdt indenfor vores egen lille boble af mediefolk”, siger Helle Maj.

De ønsker ikke at oplyse, hvor mange der har betalt for at lytte til podcasten.

Det sidste og fjerde afsnit af ’Bedraget– løgnens anatomi’ bliver lagt gratis ud torsdag.