Fagbladet Journalisten bringer historien om Rasmus’ kone, der er offer for stalking og tilfældigvis opdagede sin nye adresse publiceret i Fyens Stiftstidende og andre medier.
Med artiklen sætter Journalisten spørgsmålstegn ved mediernes praksis i dag med at bringe navne på huskøbere.
Den rejser et vigtigt spørgsmål om balancen mellem offentlighedens interesse og den enkeltes ret til beskyttelse.
Begge hensyn er legitime, og de kan begge tilgodeses inden for de eksisterende regler.
På den ene side har vi mennesker som Rasmus’ kone, der har reelle grunde til at skjule, hvor de bor. Adressebeskyttelse eksisterer netop for at beskytte mennesker mod stalking, vold og chikane. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt.
På den anden side har vi en grundlæggende demokratisk interesse i at vide, hvem der ejer fast ejendom i Danmark. Vi vil ikke have hemmelige besiddelser af store værdier i samfundet. Når enkeltpersoner eller selskaber opkøber hundredvis af ejendomme, er det relevant for offentligheden at vide, hvem der sidder på disse værdier og dermed har betydelig indflydelse på boligmarkedet.
Kendelse fra Pressenævnet
Det nuværende system håndterer faktisk denne balance rimelig fornuftigt. Pressenævnet har i en kendelse vedrørende NORDJYSKE Medier fra 2021 (sagsnummer 2020-80-0545) slået fast, at medier kan publicere oplysninger om bolighandler baseret på offentligt tilgængelige data fra BBR-registeret og tinglysningen. Nævnet bemærkede, at selv om der er tale om robotjournalistik, fritager det ikke mediet for ansvaret for god presseskik, men understregede også, at gengivelse af korrekte, offentligt tilgængelige oplysninger ikke i sig selv er kritisabelt.
Det afgørende er, at systemet er sat op, så personer med aktiv adressebeskyttelse netop ikke får deres navne offentliggjort automatisk. Hvis beskyttelsen er på plads, filtreres oplysningerne fra. Og det er den enkeltes eget ansvar at holde sin egen beskyttelse opdateret.
Det er netop det, der sker i den løsning, vi i KM24 har sat op for Ritzau, og som er basis for historien i Fyens Stiftstidende.
Det er ikke praktisk muligt for medier at kontakte hver enkelt køber og sælger forud for publicering. Der gennemføres flere hundrede ejendomshandler dagligt. Men når en person henvender sig med en berettiget bekymring, selv om det sådan set er personens eget ansvar ikke at have haft navne- og adressebeskyttelse, bør mediet reagere, hvilket Fyens Stiftstidende også gjorde i denne sag.
Vi arbejder for åbne samfundsdata
I KM24 arbejder vi med at åbne samfundsdata til både journalistisk og kommerciel anvendelse. Vi er overbevist om, at gennemsigtighed generelt giver bedre beslutningsgrundlag. Men vi går ikke ind for, at alle data skal være åbne. Patient- og klientdata skal naturligvis være fortrolige. Vores tilgang er, at oplysninger om virksomheder, ejendomme, domstole og offentlige myndigheder skal være tilgængelige og let anvendelige.
Gennem ’Hvem ejer Danmark’, som vi har udviklet sammen med Gravercentret, kan journalister se, hvem der ejer mange ejendomme, også selv om vedkommende har navne- og adressebeskyttelse. Men oplysningerne gives til redaktionerne, som så foretager en journalistisk vurdering af, hvad der skal offentliggøres. Præcis som redaktør Poul Kjærgaard, Fyens Stiftstidende, gjorde det i denne sag, da han anonymiserede ejerne, da de bad om det.
Nils Mulvad er direktør i KM24
Foto: Privat
Du kan også deltage i debatten
Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk. Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.
---
Replik fra Christian Lindhardt, ansvarshavende chefredaktør, Journalisten:
Kære Nils
Det er en meget mystisk og forkert konklusion, at vi på Journalisten ”ønsker lukkethed om ejere af ejendomme”.
Det kan på ingen måde læses ud af den artikel, som du henviser til. Der er tale om helt reel journalistik, hvor en borger problematiserer, at en udbredt praksis i medierne kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende.
Det rejser en væsentlig debat om mediernes ansvar, og om der eventuelt er nogle procedurer, der skal kigges efter.
For det var jo slet ikke så ligetil og smertefrit at få fjernet sit navn, som du beskriver i dit indlæg. Først skulle parret opdage, at deres navne lå tilgængelige, hvilket de havde gjort i fire måneder. Dernæst reagerede Fyens Stiftstidende først på henvendelsen, da Journalisten gik ind i sagen.
Pressenævnet har i øvrigt ikke kun behandlet den ene sag om omtaler af de her bolighandler. De seneste år har nævnet behandlet seks klager over, at boligkøbere ikke blev kontaktet inden udgivelse, ligesom vi på Journalisten på få måneder har skrevet to artikler om samme problemstilling. Det må alt andet lige vidne om, at der sidder rigtige mennesker derude, der kan komme i klemme ved de her omtaler.
Så om ikke andet kan artiklen rejse en debat om, hvilke hensyn medierne bør tage, når de bringer disse historier, og hvordan de kan blive bedre til at tage henvendelser fra borgere alvorligt og reagere hurtigt.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er helt enig. Det underlige er, at adressebeskyttelsen er så kortvarig. Grunden til adressebeskyttelse forsvinder sjældent indenfor den tidsramme.
Det logiske ville være, at adressebeskyttelse gjaldt indtil den blev afmeldt - eller i det mindste var 5-årig i udgangspunktet. Varigheden lugter af, at man egentlig ikke synes, ordningen skal være let at bruge.
Vh
Bo