EU-Kommissionen bør justere sin praksis for aktindsigter efter en aktindsigtssag med den danske journalist Torsten Raagaard fra HK Hovedstaden.

I slutningen af november 2019 søgte han aktindsigt hos EU-Kommissionen i 15 år gamle dokumenter vedrørende lovgivningen om virksomhedspraktik, men først i begyndelsen af marts 2022 fik han indsigt i dem.

Det var ikke godt nok, konstaterer EU-Ombudsmanden nu i en skrivelse, som Torsten Raagaard har modtaget i sidste uge.

831 dage endte der med at gå, inden EU-systemet ville imødekomme anmodningen fra Torsten Raagaard. Og det skete kun, efter at EU-Ombudsmanden gik ind i sagen. Siden har det også vist sig, at EU-Kommissionen i første omgang slet ikke åbnede den fil, som Torsten Raagaard anmodede om aktindsigt i, inden de i første omgang afviste anmodningen.

”Der gik to år, før det gik op for mig, at de overhovedet ikke havde sat sig ind i, hvad anmodningen om aktindsigt handlede om. Dér blev jeg pikeret,” siger Torsten Raagaard, der også har klaget over forløbet, som har været rundt på skrivebordene i flere EU-institutioner undervejs.

På baggrund af sagen har han nu også indstillet EU-Kommissionen til Journalistens lukkethedspris.

Skulle svare inden for fem dage

I skrivelsen fra EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, fremhæves det, at EU-Kommissionen fra starten valgte at undtage filen fra aktindsigt.

Kommissionen henviste til EU-domstolens ’generelle formodning om fortrolighed’, der på visse områder tillader EU-institutioner at undtage dokumenter fra aktindsigt uden at undersøge de enkelte dokumenter.

Men det var en alt for bred anvendelse af reglerne, konstaterer Ombudsmanden, der vurderer, at det var en relativt lille fil, der blev lukket for 15 år siden og tilsyneladende ikke levede op til reglerne om beskyttelse fra offentligheden.

Derfor blev EU-Kommissionen bedt om at lade Torsten Raagaard få aktindsigt i dokumenterne.

”Derefter skrev kommissionen til mig for at høre, om jeg stadig var interesseret i dokumenterne efter de 2,5 år, og at jeg skulle svare dem inden for fem dage. Det var heldigt, jeg var på arbejde. Så fik jeg dem efter to uger,” siger Torsten Raagaard, der kalder hele forløbet absurd.

Der var tale om 15 år gamle dokumenter, hvor det danske Beskæftigelsesministerium har kommunikeret med EU-Kommissionen angående virksomhedspraktikordningen.

Vil ændre adfærd

Torsten Raagaard har tidligere arbejdet som nyhedsjournalist, og han forstår godt, hvis nyhedsjournalister ikke i samme grad forfølger den form for historier i EU.

”Det er et helvede at arbejde i som nyhedsjournalist, og havde det ikke været, fordi dokumenterne var 15 år gamle, var de jo ikke værd at vente på i 831 dage. Hvis det havde været en helt almindelig nyhedshistorie, så havde det jo ikke givet mening at vente,” siger han.

I skrivelsen konstaterer EU-Ombudsmanden, at EU-Kommissionen nu formentlig vil ændre sin tilgang til henvendelser om aktindsigt, så man ikke automatisk afviser anmodninger uden at have sat sig ind i indholdet.

”Det er en positiv udvikling,” konstaterer EU-Ombudsmanden blandt andet:

”Det kan bidrage til at forhindre den form for disengagement, borgere føler, hvis de oplever, at administrationer automatisk og kategorisk afviser anmodninger om offentlighedens adgang til dokumenter,” lyder det videre.

Her tilføjer EU-Ombudsmanden, at man har tillid til, at EU-Kommissionen grundigt vil gennemgå sine procedurer på området.

For Torsten Raagaard viser forløbet, at det kan betale sig at holde fast. Også selv om det tager 831 dage og en masse skriveri med EU-institutioner undervejs:

”Det er faktisk lykkedes mig at forbedre offentligheden i EU, håber jeg.”