search

Er public service skidt for private medier? Undersøgelser giver forskellige svar

En norsk undersøgelse peger på NRK som grund til, at folk ikke vil betale for digitale nyheder. Danske Medier hilser undersøgelsen velkommen, mens medieforsker mener, den skal tages med forbehold

Private danske nyhedsmedier kæmper en hård kamp for at vænne folk til at betale for online-journalistik, mens DR sprøjter gratis nyheder ud på nettet. Det skaber urimelige vilkår for de private, har det længe lydt fra Danske Medier. Og nu kan branchesammenslutningen trække en norsk undersøgelse frem som argument.

I spørgeundersøgelsen angiver mange – lidt over halvdelen – nemlig på gratis nyheder fra andre medier som grund til, at de ikke abonnerer på et digitalt nyhedsmedie. Og blandt disse peger 45 procent af nordmændene på NRK’s gratis nyhedsservice som grund. Det tilsvarende tal i Sverige er 38 procent, der angiver SVT som årsag.

Undersøgelsen er lavet af et analysebureau for Tinius Stiftelsen, som er hovedaktionær i Schibsted Media Group. Schibsted er selv en stor spiller på det private mediemarked som ejer af blandt andet avisen VG og medejerskab af en række norske og svenske aviser og nyhedsbureauer.

Af undersøgelsen fremgår det også, at de unge (18-29 årige) er relativt mindre tilbøjelige til at ville abonnere på digitale nyheder.

Selv om Danmark ikke er en del af undersøgelsen, mener Danske Mediers administrerende direktør, Louise Brincker, at den er værd at lægge mærke til.

”Eftersom medielandskabet i vores lande ligner hinanden meget, har den nogle interessante og relevante perspektiver. Det er bekymrende, at en større del af de unge ikke vil betale for nyheder. Og så er der årsagerne til, at folk ikke vil betale, hvor en af grundene er det gratis nyhedsindhold hos NRK og SVT,” siger hun.

Danske Medier vil fastholde DR-begrænsning

Danske Medier har gennem længere tid set kritisk på DR’s betydning som konkurrencefaktor i forhold til online-nyheder. Det er ifølge Louise Brincker vigtigt, at der er en ”balance” mellem private og statsstøttede medier.

”Det er en balance, der handler om typer af skriftligt indhold på nettet. Blandt andet at man overlader de lange, perspektiverende skriftlige analyser til de private medier. Og vi er glade for, at DR selv har sagt, at de vil afholde sig fra at lave longreads,” siger Louise Brincker.

Hun fastslår, at Danske Medier vil stå fast på de nuværende begrænsninger af DR’s online-nyhedsproduktion, hvis det bliver et tema ved den kommende medieaftale.

Skal omfanget af skriftlig nyhedsdækning på dr.dk være lavere end i dag?

”Jeg vil lade det være op til DR selv at finde den gode balance. De er selv klar over, hvilken type indhold de skal prioritere, og jeg har tillid til, at de hele tiden arbejder på at ramme den balance.”

Og den balance har man i dag?

”Det var ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at jeg har tillid til, at de løbende arbejder på at ramme den rigtige balance.”

Beviser ikke noget

Spørger man Aske Kammer, lektor ved IT-Universitetet, er spørgsmålet om sammenspillet mellem private og offentlige medier stadig helt åbent.

Han har blandt andet forsket i den digitale forandring af journalistikkens rammevilkår.

”Det er jo en nærliggende konklusion at drage: Får man gratis nyheder et sted, hvorfor så betale andetsteds,” forklarer han.

Men på baggrund af den foreliggende forskning kan man ikke sige med sikkerhed, at public service-mediernes nyheder påvirker de private medier negativt. ”Så selv om 40 procent siger, at NRK er grunden til, at de ikke abonnerer på et medie, så kan vi ikke konkludere, at de vil drøne ud og betale for nyheder, hvis NRK lukkede i morgen,” siger han.

Britisk forskning peger modsat

Aske Kammer henviser til et britisk studie, der netop er udkommet i tidsskriftet European Journal of Communication, der undersøger, om public service ødelægger markedet for de kommercielle aktører.

”Forskerne her kan ikke påvise, at der er en sammenhæng på den måde, at stærkere public service-medier giver svagere private medier. Tværtimod – de steder, hvor public service-medier har store indtægter, har de private medier det også. Så det går lidt imod den der opfattelse, der har været fremherskende – at public service-medier udhuler markedet for private aktører,” fortæller Aske Kammer.

Så hvordan kan man forklare, at vi her har to undersøgelser, der peger i hver sin retning?

”På den måde, at forskningen ikke er entydig. Problemet er meget komplekst, og svarene er ikke så klare, at vi kan sige, at det enten er godt eller dårligt. Vi har simpelthen brug for mere forskning og viden.”

Mens Schibsteds undersøgelse handler om abonnement på digitale nyhedsartikler, handler den britiske forskningsartikel om tv. Men selv om der er forskel, fastholder Aske Kammer, at han ikke kender til forskning, der viser, at private mediers salg af online-abonnementer lider under public service-medernes nyhedsproduktion.

Rettelse (4/3 16.52): I artiklen stod tidligere, at 45 procent af respondenterne i Norge og 38 procent i Sverige pegede på henholdsvis NRK og SVT som grund til, at de ikke ville betale for nyheder. Det rigtige – som det nu fremgår – er, at lidt over halvdelen (56% i Norge og 55% i Sverige) forklarer fravalget med gratis nyhedskilder, og af disse peger 45% af nordmændene på NRK og 38% af svenskerne på SVT.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen