Der skal ikke længere være et fysisk arkiv med hundredvis af piger under 18 år, der gennem 1970’erne og 1980’erne og frem til 2000’erne poserede som side 9-piger i Ekstra Bladet.

Det oplyser Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, til Politiken, der har gjort chefredaktøren opmærksom på det fysiske arkiv i kælderen i JP/Politikens Hus.

Knud Brix understreger over for Politiken, at JP/Politikens Hus ikke skal huse et sådant arkiv.

”Derfor vil vi nu sørge for, at det bliver fjernet og destrueret,” svarer Knud Brix i en mail til Politiken.

Kan betragtes som børneporno

I november 2020 var Ekstra Bladet ude i en større slørings-manøvre, hvor avisen var igennem sit digitale avisarkiv for at sløre 1.649 billeder af afklædte, mindreårige piger.

Det skete på baggrund af kritik fra Red Barnet, der på det tidspunkt kritiserede billederne og gjorde opmærksom på, at billederne var blevet brugt ulovligt på hjemmesider, hvor de promoverede børneporno.

Ekstra Bladet bragte frem til 2003 billeder af side 9-piger, der var ned til 15 år.

Poul Madsen argumenterede i 2020 for, at der ikke var noget juridisk galt i at have billederne i det digitale avisarkiv, men at problemet lå i, at billederne med de afklædte piger blev misbrugt af andre.

Men i dag vil arkivet med de afklædte piger i kælderen på Rådhuspladsen kunne betragtes som børneporno. Det siger Nicolaj Sivan Holst, lektor i strafferet på Aarhus Universitet og forfatter til bogen ’Strafbar passivitet’, til Politiken.

”Generelt vil billeder i mandeblade fra dengang og side 9-piger efter min overbevisning være pornografiske, fordi der er blottede dele af kroppen, vi forbinder med noget seksuelt, og formålet med billederne er at vække en seksuel følelse,” siger han til avisen.

Scanpix gennemgår andre fotos

Ekstra Bladets arkiv med fotos af letpåklædte kvinder er ikke det eneste, der i øjeblikket bliver gennemgået med kritiske briller.

Det samme gør fotobureauet Scanpix, der i kølvandet på DR-dokumentar ’Spies og morgenbolledamerne’ er gået i gang med at undersøge sine fotos af Simons Spies og unge kvinder for at finde ud af, hvorvidt de skal fjernes eller sløres.

”Vi er i gang med at se på sagen og forholde os til de spørgsmål af presseetisk og juridisk karakter, som opstår i forbindelse med en nøjere gennemgang af indholdet. Mens vi gør det, har vi valgt foreløbigt at spærre en del arkivindhold,” forklarede Kris Kjær Nielsen, kommerciel chef for kunder og indhold hos Ritzau Scanpix, i september til Journalisten.

Scanpix har indtil videre spærret omkring 300 billeder, der kunne søges frem i arkivet ved søgninger på for eksempel ’veninde’, ’piccoline’, ’morgenbolledame’ eller ’morgendame’.

Kris Kjær Nielsen påpegede også, at Ritzau Scanpix i den aktuelle gennemgang af billederne ikke kun skulle tage juridiske hensyn, men også forholde sig til, at billederne med kvinderne dokumenterede en vigtig side af Simon Spies’ liv.