Lønninger

Ekstra Bladet-journalister efterspørger åbenhed om chefens løn

Det ville gøre Ekstra Bladets position som kritisk medie lettere med åbenhed om mediechefernes lønninger, lyder det blandt andet

Det ville klæde JP/Politikens Hus at lade ansvarshavende chefredaktører for husets medier tale frit om løn.

Det mener blandt andre tillidsmand på Ekstra Bladet Jimmi Willemoes.

”Det er ikke et krav, hvor vi vil komme med rygende pistoler for at få det indført, men jeg vil gerne appellere til, at man kigger på det, for det ville klæde os at spille med åbne kort, når vi selv kræver svar om åbenhed,” siger han til Journalisten.

De seneste dage har Ekstra Bladets politiske redaktion forsøgt at få Det Konservative Folkeparti til at røbe, hvad partiet betaler partiformand Søren Pape Poulsen i formandshonorar. Det har partiet afvist med henvisning til, at Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, ikke vil fortælle om sin egen løn, hvilket Journalisten også har beskrevet tidligere. 

”Når Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør selv oplyser sin løn, oplyser Søren Pape også gerne sit formandshonorar, som vi i øvrigt er overbevist om er væsentligt lavere end chefredaktørens løn,” lød det i et svar fra Det Konservative Folkepartis presseafdeling til Ekstra Bladet.

Gør det lettere at være kritisk

Episoden fik Ekstra Bladets journalister til at spørge Knud Brix ind til sin løn igen, men han afviser fortsat at fortælle det.

Politisk journalist James Kristoffer Miles er en af Ekstra Bladets journalister med byline på historien om Søren Pape Poulsen. Han mener også, at huset bør være åbent om chefredaktørers lønninger.

”Jeg synes, det ville være på sin plads, for hvis det her blev lagt frem, ville det gøre vores position som kritisk medie lettere,” siger han.

Dermed bakker han op om JP/Politikens medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Magnus Barsøe, der på Twitter skriver, at han principielt mener, at chefredaktørernes løn bør være offentlig, da JP/Politiken også modtager statsstøtte.

James Kristoffer Miles understreger dog, at han synes, at kritikken fra forskellige politikere er halvkogt og udtryk for et falsk lighedstegn mellem virksomheders åbenhed og politikeres åbenhed.

”Det er en sten i skoen på en eller anden måde, men jeg fokuserer alt andet lige mere på Søren Pape Poulsens tavshed om, hvad han får, end jeg gider fokusere på Knud Brix’ løn. Jeg synes, det er vigtigere for samfundet at vide, hvad politikere tjener og får penge fra,” siger han.

Han tilføjer også, at han og Ekstra Bladet vil blive ved med at gå til sin egen ledelse med kritiske spørgsmål, og at man efter hans opfattelse også har gjort det i form af lange interviews med Stig Ørskov og Knud Brix.

Ørskov afviser stadig mere åbenhed

Journalisten har tidligere på måneden bragt et længere interview med Knud Brix, hvor han fastholdt, at han ikke vil tale om sin løn, da han har indgået en mundtlig aftale om det. At den aftale ikke er juridisk bindende, gør ingen forskel for ham:

”Vi har en aftale om det, og den har jeg ikke tænkt mig at bryde to sekunder efter,” lød det fra Knud Brix.

Til denne artikel har Journalisten forsøgt at få JP/Politikens administrerende direktør, Stig Ørskov, til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt historien om Søren Pape Poulsen giver anledning til nye overvejelser om husets løntransparens.

I et skriftligt svar, som i store træk gentager det skriftlige svar, han gav tidligere på måneden, skriver Stig Ørskov:

”Vores chefredaktører er ansat på funktionærvilkår med de rettigheder, der gælder for dem. Som du ved, offentliggør vi vores direktionsmedlemmers løn på kroner og ører – og det gælder i øvrigt også bestyrelsesmedlemmernes honorering. Med det opfylder vi til fulde lovgivningens krav om åbenhed, og vi har derfor ingen aktuelle planer om at offentliggøre funktionæransattes løn, heller ikke chefredaktørernes. Hvad angår Ekstra Bladets redaktionelle dækning – og deres holdning til – andre lønforhold, er det helt og holdent et redaktionelt anliggende, som jeg ikke har nogen holdninger til.”