Presseetik

Ekstra Bladet får kritik for interview med overgrebsdømt Brøndby-hooligan

Ifølge Ekstra Bladet tog man tilstrækkeligt hensyn til voldtægtsofrene, da man lod fængslet gerningsmand udtale sig. Ekstra Bladet får nu kritik i Pressenævnet i sag, som ifølge Kriminalforsorgen er "principiel"

Den tidligere Brøndby-hooliganleder Kevin Werner er decideret farlig for sine omgivelser, har psykopatiske træk og er vurderet som utroværdig.

Sådan lød det i retten, da han blev idømt forvaring for at have begået mere end 1.300 overgreb på 15 unge drenge og mænd samt en enkelt kvinde.

Og blandt andet på baggrund af sagens alvor har Pressenævnet valgt at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have bragt et interview med Kevin Werner, mens han stadig var varetægtsfængslet. I interviewet udtalte sig om den verserende ankesag.

Ekstra Bladet havde inden interviewet fået afslag fra Kriminalforsorgen på at interviewe Kevin Werner, da anklagemyndigheden havde modsat sig, at han skulle have kontakt til medierne på grund af risiko for vidnepåvirkning.

Alligevel valgte Ekstra Bladet at gennemføre et interview med Kevin Werner, der havde en Ekstra Bladet-journalist på sin opkaldsliste, og ifølge Ekstra Bladet kontaktede avisen af egen drift.

Beskylder voldtægtsofre for at skrive kærestebreve

Det førte til en principiel klage fra Kriminalforsorgen til Pressenævnet, som altså nu har udtalt kritik.

I artiklen i Ekstra Bladet fremkommer Kevin Werner med flere beskyldninger mod ofrene i sagen, der ifølge ham var forelskede i ham og havde skrevet kærestebreve til ham.

På den baggrund kritiserer Pressenævnet også, at Ekstra Bladet ikke har udvist største muligt hensyn til ofrene i sagen, som kaldes en af de mest omfattende sager om voldtægter i dansk retshistorie.

I samme artikel beskrev Ekstra Bladet også, at ofrene fremstod tydeligt psykisk påvirkede i retten, og at de kærestelignende forhold ifølge en psykolog skete som følge af ”en underliggende trussel eller en slags stockholmsyndrom, hvor ofre bliver knyttet til deres overgrebsmænd.”

Ansvarshavende chefredaktør Knud Brix er uenig i Pressenævnets kendelse, men tager den til efterretning, siger han til Journalisten.

I kendelsen kan man se, at Kevin Werner har haft Ekstra Bladets journalist på sin opkaldsliste, som normalt er forbeholdt tætte venner og familie.

”Vi stiller os undrende over for, at det skal komme Ekstra Bladet til skade, at Kriminalforsorgen ikke har tjekket op på, hvem der står på Kevin Werners opkaldsliste. Vi mener ikke, vi har gjort noget forkert ved at bruge de oplysninger, vi er kommet i besiddelse af ved, at han selvstændigt har kontaktet os,” siger Knud Brix, som mener, at det må være Kriminalforsorgens opgave at føre kontrol med, hvem de indsatte kontakter.

Ifølge Knud Brix hylder Ekstra Bladet også princippet om, at han ”også har ret til at give et interview.”

Ekstra Bladet: Vi har været kritiske

Knud Brix mener ikke, at interviewet kan påvirke vidnerne, da Kevin Werner ifølge Knud Brix kun taler om ting i interviewet, som har været fremme i de åbne retsmøder.

Det siger loven

Ifølge Straffuldbyrdelseslovens § 59 har en indsat i et fængsel ret til at udtale sig og i den forbindelse lade sig fotografere til medierne.

Det fremgår dog af stk. 2, at denne ret kan begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.

Kilde: Retsinformation

”Vi mener i princippet slet ikke, at Pressenævnet skal tage stilling til det her, fordi det ikke er et spørgsmål om god presseskik, men om fortolkning af lovgivningen. Når det så er sagt, så tager vi altid nævnets kendelser til efterretning og vurderer kendelsens betydning for vores arbejdsmetoder. Men jeg er helt uenig i kendelsen,” fortsætter Knud Brix.

Af de presseetiske regler fremgår det tydeligt, at der skal udvises størst muligt hensyn til ofre.

I konstaterer jo selv i artiklen, at ofrene er dybt mærket psykisk. Ifølge en psykolog har de tilmed været udsat for et Stockholmsyndrom-lignende forhold til den her gerningsmand. Er det fair over for dem, at I lader ham komme frit til orde?

”Vi lader ikke nogen komme frit til orde. Vi har stillet kritiske spørgsmål, og vi har bragt præcis de oplysninger, vi mente, man kunne bringe. Vi lægger også vægt på, at Pressenævnet skriver, at der er tale om allerede offentliggjorte oplysninger. Og derudover vil jeg sige, at jeg ikke tror, at noget andet medie har dækket den her sag tættere end os, hvor vi også har ladet en række ofre komme til orde. Den her sag har fra start haft en karakter, der gør, at det selvfølgelig altid skal være ofrene, der har hovedparten af den taletid, der er blevet givet.”

Alt kan ikke efterprøves

I kendelsen fremhæver Pressenævnet blandt andet, at Ekstra Bladet har citeret Kevin Werner for, at det er faktuelt, at ofrene for voldtægterne var frivillige, og at der ifølge ham var udtryk for ”trang og lyster”. Domstolene har ad flere omgange afvist Kevin Werners udlægning af situationen.

Har I udvist størst muligt hensyn til ofrene i sagen ved at bringe det her interview?

”Jeg synes, vi har udvist tilstrækkeligt hensyn, og vi har virkelig tænkt det her igennem. Vi har ikke bare ladet en båndoptager løbe, men stillet kritiske spørgsmål. Og vi har ladet alle ofre, der havde lyst til det, komme til orde i den her sag. Så det skammer jeg mig ikke over.”

Men er det ikke svært for jer at tjekke fakta, når han får lov til at sige i interviewet, at der er blevet sendt kærestebreve til ham?

”Vi tager de samme hensyn, som når man taler med ofre, hvor det heller ikke altid er sådan, at du kan få fuld bevisførelse. Men vi efterprøver naturligvis så langt, det er muligt. Vi vejer de oplysninger på en guldvægt og kigger på, hvordan det stemmer overens med tidligere ting, hvorefter vi ser, hvad vi kan bringe. Vi har gennemgået det med en tættekam og mente, at oplysningerne har været fremme før, og at vi var på god fod her. Og det må vi så konstatere, at Pressenævnet ikke mener, hvilket vi må tage bestik af.”

Kriminalforsorgen: Principiel kendelse

I Kriminalforsorgen er direktør Ina Eliasen glad for, at man har fået medhold i klagen til Pressenævnet, da man anser den for værende ”meget principiel”:

”Indsattes ret til at ytre sig kan begrænses for at beskytte ofre eller efterladte, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til efterforskning, eller for i øvrigt at modvirke en krænkelse af retsfølelsen. For at sikre overholdelse af de regler skal alle interviews godkendes af vores jurister. Afgørelsen understreger, at disse regler skal overholdes,” lyder det fra direktøren.

Hun frygter også, at det kan føre til mistillid og modvilje i forhold til pressen, hvis Kirminalforsorgens medarbejdere oplever, at medierne overtræder reglerne og ikke overholder afgørelser:

”Det vil være ødelæggende for samarbejdet generelt og for den særlige indsats med at sikre transparens og åbenhed.”

0 Kommentarer