Krim

Ekspert om mediers brug af navn på 13-årig pige: ”Lad være!”

Sigtelsen ændrer sagens natur i sådan en grad, at det ikke længere er berettiget at bringe billeder af den 13-årige – og at hendes navn ikke længere bør være en del af mediedækningen, påpeger eksperter

Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, er helt helt klar i spyttet, når det handler om, hvorvidt danske medier fortsat skal bruge navnet på den 13-årige, der i weekenden blev bortført:

”Lad være!” 

Den 13-årige pige forsvandt lørdag, efter at hun havde færdiggjort sin avisrute, og kort efter blev hendes cykel, taske og telefon fundet i en vejkant. Pigen blev efterlyst, mediernes interesse var massiv, og politiet udsendte både navn og billeder, der kunne hjælpe med at få pigen hjem igen. 

Søndag eftermiddag blev hun så fundet i live, og en 32-årig mand blev anholdt på samme tidspunkt. Da han mandag klokken 11 blev fremstillet i grundlovsforhør, kom det frem, at han er sigtet for frihedsberøvelse, voldtægt under trusler om vold og andre seksuelle krænkelser.  

Sigtelsen ændrer sagens natur i sådan en grad, at det ikke længere er berettiget at bringe billeder af den 13-årige – og at hendes navn ikke længere bør være en del af mediedækningen, mener både Jørn Vestergaard og Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på SDU. 

Beskyttelse af ofre for seksualforbrydelser

Retsplejelovens paragraf 1017b skal nemlig beskytte ofre for seksualforbrydelser.

Retsplejelovens §1017b

’Med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet.’

”Paragraffen er interessant i den her sag, fordi man ikke må angive identitet på ofre for seksualforbrydelser. Indtil søndag omkring klokken 15 identificerede man hende i forbindelse med en eftersøgning, men nu er hun omfattet af paragraf 1017b,” siger Sten Schaumburg-Müller.

”Meningen med det er, at man skal tage tidligere billeder ned. Hvis man ikke gør det, så kan det være med det, der hedder efterfølgende forsæt.”

Hvad med navnet, må man nævne det?

”Sådan nogle sager har vi ikke haft, men her ville jeg synes – det går måske ud over det juridiske – at man kan kalde den noget andet, hvor man ikke bruger navnet. Ofre skal ikke hele tiden have smækket det i hovedet og konfronteres med det. Det er slemt nok i forvejen, så måske skulle man kalde det noget andet.”

”Billederne bør man altså fjerne, og så skal man fremover nok lade være med at kalde det sagen om en navngiven pige,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Skal kunne glemmes

Samme vurdering kommer fra Jørn Vestergaard, der undrer sig over, at medierne delte oplysningerne i sigtelsen i den grad, de gjorde.

”Jeg studsede faktisk over mediernes ufiltrerede videregivelse af oplysningen om sigtelsens indhold, som jo i sagens natur kobles direkte sammen med den forurettedes identitet. Det er i hvert fald ikke umiddelbart i god overensstemmelse med retsplejelovens ordning,” siger han og tilføjer:

”Det undrer mig, at politiet har givet så eksplicitte oplysninger om indholdet i sigtelsen. Jeg har svært ved at se, hvilke saglige hensyn der kunne tale for, at der med videregivelse af den oplysning skulle være en offentlig interesse, der trumfer behovet for at værne om hensynet til forurettedes private forhold.”

”Forurettedes navn er jo ret sjældent, og hun har selvsagt en klar interesse i, at hun ikke for tid og evighed bliver identificeret som offer for et seksuelt overgreb,” siger han.

Navnet er blevet brugt i samtlige danske medier, og på flere mediers hjemmesider er der et tema, der navngiver sagen ved brug af pigens navn. Det taget i betragtning mener Jørn Vestergaard ikke, at det giver synderlig mening at slette navnet.

Alligevel råder han altså medierne til at lade være med at bruge navnet fremadrettet.

Det samme gælder eventuelle billeder af den forurettede, som medierne måtte have brugt under eftersøgningen.

”Der er ikke længere en anerkendelsesværdig interesse i at bringe eller bibeholde billeder af hende. Det er helt i overensstemmelse med lovgivningen, at politiet opfordrer til at slette de offentliggjorte fotos. Og det kan meget vel være strafbart at se stort på reglerne herom.”

Strafbart at dele oplysninger

Politiet slettede søndag eftermiddag og aften alle billeder af pigen og opfordrede pressen til at gøre det samme.

Det valgte medier som eksempelvis TV 2, Politiken og Berlingske at følge med det samme, men på både B.T. og Ekstra Bladet kunne man søndag aften finde nye fotos af pigen, som blev offentliggjort med tilladelse fra pigens forældre.

Det var først, da sigtelsen blev fremlagt, at de to sidstnævnte begyndte at fjerne alle billederne.

Det er ikke kun den 13-årige, der ikke må kunne identificeres i omtale af sagen. Det samme gælder den sigtede 32-årige, da der er nedlagt navneforbud i sagen.

Navneforbuddet betyder, at hverken medier eller borgere må dele oplysninger, der kan identificere dem, der er omfattet af navneforbuddet. Det kan straffes med bøde at bryde navneforbuddet.

”Det er mit indtryk, at der stadig hersker en slags wild west-stemning på sociale medier, og et indtryk af, at ingen regler gælder. Men det er forkert. Der gælder de samme regler som alle andre steder,” sagde Sten Schaumburg-Müller i går til B.T.

Brud på navneforbuddet anses som en alvorlig forseelse, og i 2019 blev en tiltalt idømt bøde på 25.000 kroner for at have brudt forbuddet i en anden sag.

0 Kommentarer

Læs også

Presseetik

Sigtelse får medier til at fjerne fotos af 13-årig pige

17. APRIL 2023