”Ja, det lykkedes os at komme igennem måneden uden at interviewe mandlige kilder. Nogle gange blev det lidt kunstigt og tog længere tid, men hele pointen var netop at tvinge sig selv til at bruge lidt ekstra tid på at se, hvilke kilder man bruger.”

Sådan lyder det fra Troels Kølln, der som chefredaktør på Akademikerbladet stod bag eksperimentet om, at fagbladet ikke måtte interviewe mandlige kilder i hele marts måned.

Det skete på baggrund af en undersøgelse fra selvsamme fagblad, der viste, at kun tre ud af de 50 mest citerede ekspertkilder er kvinder.

Marts-tiltaget fra fagbladet har fået en del opmærksomhed fra blandt andre ligestillingsminister Marie Bjerre (V), der på Twitter kaldte eksperimentet for ”den forkerte vej at gå”.

Det er en kritik, som Troels Kølln ikke er enig i. Han glæder sig i stedet over, at han og resten af redaktionen med eksperimentet som motor har fået en samtale i gang om vigtigheden af at have forskelligartede kilder.

”Vi diskuterer vores kildevalg, og det kører i mindre grad på rutinen. Det er ikke kun historien, der er vigtig. Det er også vigtigt, hvem der fortæller, og hvilket blik på emnet de har,” siger Troels Kølln.

Kilder tælles og offentliggøres

På baggrund af tiltaget har Akademikerbladet besluttet at tælle kilderne og løbende offentliggøre data.

Her er kilder delt op i erfarings-, parts- og ekspertkilder, og på grund af eksperimentet i marts måned er alle tre parametre lige nu solidt i kvindernes favør.

Eksempelvis er 64 procent af alle partskilder benyttet i Akademikerbladets onlinedækning i 2023 kvinder. Blandt ekspertkilder er der i øjeblikket en overvægt af de kvindelige med 60 procent.

Målet er at have mellem 40 og 60 procent kvindelige eller mandlige kilder, når året er omme. Partskilder er undtaget, fordi det ifølge Troels Kølln her er ”skævvridende at bruge køn som faktor, fordi det ofte er bestemte personer i specifikke stillinger, man har brug for at høre.”

”Ved at offentliggøre kildedataen forpligter vi os. I hverdagen går det så hurtigt, at man glemmer det, så jeg tror på, at det har værdi, at andre kan følge med i, hvad man laver. På den måde presser vi os selv til at få det gjort.”

”Det er så svært at ændre vaner, så man bliver nødt til at sige det højt og lade andre få mulighed for at gå os efter i sømmene, hvis de har lyst til det.”

Fortsætter med benspænd

Til februar næste år vil Akademikerbladet tage stilling til, om marts-eksperimentet skal gentages.

Men allerede nu står det klart, at fagbladet fremadrettet kommer til at fortsætte med at lave andre former for benspænd for sig selv.

”Det bliver ikke nødvendigvis på køn, men på andre parametre, som også er vigtige for balancen. Det kunne eksempelvis være, at vi i alle artikler møder alle kilder fysisk, eller at vi i en måned udelukkende må skrive historier, hvor vi følger op på, hvad vi skrev om sidste år,” lyder det fra Troels Kølln.