Akademikerbladets top 50-liste over de mest citerede eksperter for 2022 er kommet i dag, og her var det Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, som endte øverst. Hele 2.183 gange blev han citeret sidste år.

Listen er i år især iøjnefaldende, fordi den er domineret af mænd. Faktisk er hele 47 ud af 50 på listen mænd.

Der er heller ikke blevet plads til en person, som har en anden etnisk herkomst end dansk, på listen.

Og det er langtfra godt nok, mener RUC-lektor Hanne Jørndrup, der blandt andet forsker i mediernes kildebrug.

”Det er beskæmmende, at der kun er tre kvinder og ingen med anden etnisk baggrund. Det er ikke et billede, der afspejler, hvordan verden ser ud.”

”Og det er et meget, meget skævt billede af, hvilke kompetencer og ekspertiser der findes i Danmark,” siger hun.

Pres kan føre til vanetænkning

Akademikerbladets liste, der er blevet til på baggrund af data fra Infomedia, afspejler, at der har været både krig i Ukraine og galoperende energipriser i året, der gik.

Der har altså været nok at se til i 2022, og det kan være en af årsagerne til, at journalister i højere grad snakker med kilder, de kender i forvejen.

”En af grundene til, at man griber til kilder, man kender i forvejen, er, at man er presset. Man føler ikke, at man har tid til at prøve en ny kilde.”

”Man kan også se, at de eksperter, der er blevet mest brugt, er brugt ekstremt meget,” siger Hanne Jørndrup og henviser til Brian Vad Mathiesen, Flemming Splidsboel Hansen og Peter Viggo Jakobsen, der alle er blevet citeret over 1.400 gange sidste år.

Men det er for nemt kun at pege fingre ad journalisterne, mener lektoren. For hvis man som medie virkelig har et ønske om mere mangfoldighed i kildevalget, så skal det komme fra ledelsen.

”Hvis man ikke sætter redaktionelle kræfter bag, så er det kun op til den enkelte medarbejder, om de husker at være mangfoldige i deres kildevalg. Kvinder og folk med anden etnisk baggrund kommer ikke mere i medierne, hvis man har en vane om at tage de samme kilder, som man altid har brugt,” siger Hanne Jørndrup.

Etniske kilder er færre end for fem år siden

Hanne Jørndrup har blandt andet lavet to undersøgelser om køn og to om etnicitet med fem års mellemrum. Og her er det gået tilbage for de kilder, der har anden etnisk herkomst end dansk.

”Der er færre kilder med anden etnisk herkomst i medierne nu end for fem år siden,” fortæller hun.

Det skyldes især, at hele flygtningeområdet har mistet sin plads som dagsordensættende de senere år.

”Da det emne lå højt på dagsordenen, var der mange etniske kilder, men det var så at sige kilder fra ghettoen. Det var det, de fik lov til at udtale sig om. Var det etniske ekspertkilder, fik de lov til at udtale sig om andre indvandrere eller om noget om integration. De fik ikke lov til at udtale sig om nationaløkonomi eller skattepolitik.”

”Man er låst fast i en stereotyp om, at kilder med anden etnisk baggrund end dansk, dem bruger man til historier og et eller andet med udrejsecenter, diskriminering og flygtninge. Det går ikke. Den offentlige debat har brug for, at man får en bredere portefølje,” lyder det fra Hanne Jørndrup.

Du kan se hele top 50 over de mest citerede eksperter herunder.