DR har modtaget hård kritik fra både Jyske Bank og rektor for Danmarks- Medie og Journalisthøjskole, fordi kanalen ikke vil lægge de skjulte optagelser fra programmet ”I skattely” frem.
Programmet er blandt andet baseret på 11 timers skjulte optagelser, der bliver til cirka 10 minutter i programmet, som retter en hård kritik mod rådgivningen i Jyske Bank. Kritikerne mener, at DR skulle vise større gennemsigtighed med researchen.
At DR ikke vil lægge råbåndene frem, står i kontrast til det svenske program Uppdrag Granskning, der havde en lignende sag sidste år, da programmet havde filmet med skjult kamera i svenske moskeer.
»Vi lavede et program, hvor vi gik undercover i en række moskeer. To muslimske kvinder optog seancer, hvor de sagde til imamer, at de blev mishandlet i deres hjem. Så fik de at vide af flere af imamerne, at ”sådan er det bare”, og at de ikke skulle gå til politiet,« siger Nils Hanson, projektleder på Uppdrag Granskning.
»Efter offentliggørelsen blev vi angrebet i medierne, selv om vi havde lagt vores manuskripter ud på hjemmesiden.«
Efter en uge, som blev brugt på at sløre de to kvinders stemmer, blev optagelserne også lagt frem.
»Og så forsvandt kritikken af metoden for programmet. I stedet kom det til at handle om moskeerne,« siger han.
Nils Hanson fra Uppdrag Granskning vil ikke kommentere direkte på DR’s ageren, men han mener, at gennemsigtighed er altafgørende, når man laver dokumentarer med skjult kamera.
»Det er vigtigt, at man har gennemsigtighed, når man går undercover, for ellers kommer debatten til at gå på den kontroversielle metode frem for på det, man viser i sine programmer,« siger han.
Jyske Bank: Giv os båndene
Jyske Bank efterlyser en lignende åbenhed fra DR – og garanterer at tage optagelserne alvorligt:
»Hvis DR udleverer alle 11 timers optagelse, og vi finder snavs i det, så siger vi undskyld og retter ind. Vi kan ikke forstå, at de ikke vil udlevere det,« siger Frank Pedersen, direktør for bankens kommunikation.
Dokumentarchef Steen Jensen har forklaret til dr.dk, at det er af principielle årsager, at DR ikke lægger alt frem.
»Vi er ofte blevet bedt om at udlevere DR's råbånd, men det vil bare betyde, at DR ikke kan sikre en ordentlig uafhængighed og beskyttelse af kilderne. Så det er et helt principielt spørgsmål,« siger Steen Jensen til dr.dk.
Den argumentation afviser Jyske Bank.
»De siger, at det er kildebeskyttelse, men kilden er jo Henrik Löwe fra Jyske Bank, som allerede er blevet hængt ud. Vi forstår ikke, at vi ikke kan få alle optagelser med ham,« siger Frank Pedersen fra Jyske Bank.
Dokumentarchef for DR Steen Jensen forklarer til Journalisten, at Jyske Bank ikke kender alle detaljerne på båndene.
»Der bliver omtalt private forhold, navne og virksomheder i optagelser, som ikke egner sig til offentliggørelse. Og der optræder også flere personer end Henrik Löwe. De siger, at de bare vil have det hele offentliggjort, men de kender af gode grunde ikke detaljerne. Det ville være stærkt uetisk, hvis vi fremlagde det hele,« siger Steen Jensen.
Kan I, ligesom Uppdrag Granskning, gå ind og lægge alt det med Henrik Löwe ud, som så egner sig til offentliggørelse?
»Nej, for så ville det stadig være råbånd, men nu redigerede versioner af råbånd, og det vil ikke stoppe diskussionen,« siger Steen Jensen.
Underholdning – ikke afdækning
Sune Bang, der er kommunikationsrådgiver i Kommunikationsbureauet København, forstår slet ikke, at DR ikke bare lægger det hele op.
»De bør lægge det hele op. Almindelige mennesker er begyndt at tvivle på den slags programmers troværdighed, når det er en redigeret virkelighed, der vises, og det ikke er det hele, som kommer frem. Virksomheder er også i stigende grad begyndte at sige: ”Vi gider ikke bare lægge os ned,” og rigtig ofte har de held med at skubbe bolden over til journalisterne,« siger han.
»Det vil altid være muligt at fremstille en branche eller virksomhed meget kritisk i 10 minutter, når man har 11 timers optagelser. Jeg vil virkelig gerne se nogle skjulte optagelser fra et redaktionsmøde. Det tror jeg er endnu mere ”afslørende” end så meget andet. Det kan i hvert fald klippes sammen sådan, at alle vil tænke: ”Wow, er det virkelig sådan, man laver journalistik?”« siger han.
Sune Bang er bekymret for journalisters troværdighed.
»Personligt ser jeg aldrig programmer som Kontant, Basta og Operation X. Præmissen er, at nogen skal ned med nakken. Det er ikke journalistisk afdækning – det er underholdning,« siger han.
»Vi har mange kunder, som er rystede over mødet med journalister. En af dem arbejder i en offentlig myndighed. De behandler klagesager og fik besøg af et produktionsselskab, som skulle producere et program til DR. Undervejs siger journalisten så, at lydkvinden slet ikke er lydkvinde, men en af dem, der har fået afslag på en klage. Og lysmanden ligeså. Så spørger journalisten: ”Er det ikke for dårligt, at de har fået afslag?” Ud over at de ikke må diskutere konkrete sager offentligt, og at de slet ikke er blevet orienteret om præmissen for interviewet, udvikler situationen sig absurd. Min kunde påpeger, at det simpelthen er for useriøs en måde at diskutere tingene på, og klager så til DR,« siger Sune Bang.
Sune Bangs kunde siger, at der gerne må foretages et nyt interview – på ordentlige betingelser og med en anden journalist, de kan stole på.
»Redaktøren på programmet beklager sig, men han vil ikke smide optagelserne ud, for journalisten er essentiel i programmet. De første optagelser blev ikke brugt, men der blev heller ikke foretaget noget nyt interview. I stedet blev der bare insinueret, at de ikke gør deres arbejde godt nok. Det er bare én af den slags sager, der giver genren et dårligt ry,« siger Sune Bang.
Steen Jensen fra DR mener dog ikke, at DR har fået et større troværdighedsproblem.
»Det er hverken blevet værre eller bedre. Vi gør os utroligt store anstrengelser for at lave en fair forelæggelse for Jyske Bank. De ved, hvilke klip der bliver sendt. De ved, hvad kritikken er, og hvem den kommer fra. Troværdighed er et nøgleord for os.«
»Jeg undrer mig over, at andre journalister mener, at vi skal lægge alt op. Ville de samme journalister, når de har snakket med kilder, lægge alt frem? Konsekvensen ved at lægge det hele frem er, at man så ikke længere kan varetage fortrolige oplysninger,« siger Steen Jensen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jens Otto Kjær Hansen forfægter et teoretisk, fabulerende synspunkt. Et synspunkt om åbenhed, der minder om den åbenhed Wikileaks og Julian Assange har praktiseret ved at smide tonsvis af ufiltrerede oplysninger ud på nettet uden hensyn til om det kunne skade kilder. Som journalister har vi en forpligtelse til at vægte alle oplysninger på en publicistisk vægtskål. Vi har en pligt til at vurdere om oplysninger er væsentlige og om de kan offentliggøres, så det lever op til presseetiske principper. Og hver gang vi står med en bunke fortrolige oplysninger i hånden - hvad enten det er et råbånd med skjulte optagelser, en harddisk med oplysninger fra ICIJ med lækkede skattelyoplysninger eller mødet med en hemmelig kilde - ja, så er det altså ikke alene en teoribog, der styrer vores vurdering af oplysningerne. Vi bør tage en meget konkret vurdering af oplysningerne - hver eneste gang.
Jens Otto Kjær Hansen er rektor for en uddannelsesinstitution, der skal uddanne vores kommende journalister til at håndtere fortrolige oplysninger, kildehensyn og ikke mindst presseetik. Jeg er alvorligt bekymret.
Konstruktivisten, Jens Otto Kjær Hansen: ”I dag, hvor alle på et eller andet niveau er medie-producenter og -formidlere, ved også alle, at enhver mediefrembringelse er en konstruktion.” (citat fra nævnte kronik)
Argumentationen, der kommer Jyske Banks selvforsvar i møde, går på, at så længe, at mediet ikke fremlægger samtlige forudsætninger for kvalificeringen af udsagnets udsagnsværdi, så kan dets udsagnsværdi reduceres til ren konstruktion, hvilket er at sammenligne med ”kun politiske udtalelse”, hvis udsagnsværdi er nul: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-93.pdf
Der ligger en selektiv omgang med referencer og kriterier for tilvalg og fravalg bag og i enhver medieproduktion, bag ethvert udsagn. Udsendelsesrækken, 4 i alt, skaber et billede af bankvæsen, klienter, lovgivning, advokater, revisionsfirmaer, statsmagt m.m. som rektor ikke tilnærmeligvis formår at bygge noget kvalificeret modsvar op i forhold til, med sit primitive forsøg på at reducere udsendelsesrækken til en ren konstruktion, et kun politisk udsagn blandt andre.
Citatet er i øvrigt absolutistisk, i den forstand at der rent logisk at tale om et universelt udsagn om det performativt at ytre sig. Dvs. det falder som genstand for sig selv. Som ren konstruktion nivellerer den sig selv til paradokset, da den falder som absolutistisk relativisme. Udsagnet er tomt, en meningsløs konstruktion.
Forstanderen kan hverken tænke tale eller argumentere forpligtende.
Når han fx farer ud i forhold til journaliststanden og anklager den for at være for kritisk i forhold til banksektoren og Fritz Schur, og han bliver bedt om at begrunde det, så er det bare et eksempel på noget der kunne have været relevant at kritisere standen for. Dvs. han kan ikke begrunde det, og trækker påstanden tilbage, når han konfronteres med kravet om begrundelse: https://journalisten.dk/rektor-journalister-forfordeler-bankerne-og-fritz-schur