DR har modtaget hård kritik fra både Jyske Bank og rektor for Danmarks- Medie og Journalisthøjskole, fordi kanalen ikke vil lægge de skjulte optagelser fra programmet ”I skattely” frem.

Programmet er blandt andet baseret på 11 timers skjulte optagelser, der bliver til cirka 10 minutter i programmet, som retter en hård kritik mod rådgivningen i Jyske Bank. Kritikerne mener, at DR skulle vise større gennemsigtighed med researchen.

At DR ikke vil lægge råbåndene frem, står i kontrast til det svenske program Uppdrag Granskning, der havde en lignende sag sidste år, da programmet havde filmet med skjult kamera i svenske moskeer.

»Vi lavede et program, hvor vi gik undercover i en række moskeer. To muslimske kvinder optog seancer, hvor de sagde til imamer, at de blev mishandlet i deres hjem. Så fik de at vide af flere af imamerne, at ”sådan er det bare”, og at de ikke skulle gå til politiet,« siger Nils Hanson, projektleder på Uppdrag Granskning.

»Efter offentliggørelsen blev vi angrebet i medierne, selv om vi havde lagt vores manuskripter ud på hjemmesiden.«

Efter en uge, som blev brugt på at sløre de to kvinders stemmer, blev optagelserne også lagt frem.

»Og så forsvandt kritikken af metoden for programmet. I stedet kom det til at handle om moskeerne,« siger han.

Nils Hanson fra Uppdrag Granskning vil ikke kommentere direkte på DR’s ageren, men han mener, at gennemsigtighed er altafgørende, når man laver dokumentarer med skjult kamera.

»Det er vigtigt, at man har gennemsigtighed, når man går undercover, for ellers kommer debatten til at gå på den kontroversielle metode frem for på det, man viser i sine programmer,« siger han.

Jyske Bank: Giv os båndene

Jyske Bank efterlyser en lignende åbenhed fra DR – og garanterer at tage optagelserne alvorligt:

»Hvis DR udleverer alle 11 timers optagelse, og vi finder snavs i det, så siger vi undskyld og retter ind. Vi kan ikke forstå, at de ikke vil udlevere det,« siger Frank Pedersen, direktør for bankens kommunikation.

Dokumentarchef Steen Jensen har forklaret til dr.dk, at det er af principielle årsager, at DR ikke lægger alt frem.

»Vi er ofte blevet bedt om at udlevere DR's råbånd, men det vil bare betyde, at DR ikke kan sikre en ordentlig uafhængighed og beskyttelse af kilderne. Så det er et helt principielt spørgsmål,« siger Steen Jensen til dr.dk.

Den argumentation afviser Jyske Bank.

»De siger, at det er kildebeskyttelse, men kilden er jo Henrik Löwe fra Jyske Bank, som allerede er blevet hængt ud. Vi forstår ikke, at vi ikke kan få alle optagelser med ham,« siger Frank Pedersen fra Jyske Bank.

Dokumentarchef for DR Steen Jensen forklarer til Journalisten, at Jyske Bank ikke kender alle detaljerne på båndene.

»Der bliver omtalt private forhold, navne og virksomheder i optagelser, som ikke egner sig til offentliggørelse. Og der optræder også flere personer end Henrik Löwe. De siger, at de bare vil have det hele offentliggjort, men de kender af gode grunde ikke detaljerne. Det ville være stærkt uetisk, hvis vi fremlagde det hele,« siger Steen Jensen.

Kan I, ligesom Uppdrag Granskning, gå ind og lægge alt det med Henrik Löwe ud, som så egner sig til offentliggørelse?

»Nej, for så ville det stadig være råbånd, men nu redigerede versioner af råbånd, og det vil ikke stoppe diskussionen,« siger Steen Jensen.

Underholdning – ikke afdækning

Sune Bang, der er kommunikationsrådgiver i Kommunikationsbureauet København, forstår slet ikke, at DR ikke bare lægger det hele op.

»De bør lægge det hele op. Almindelige mennesker er begyndt at tvivle på den slags programmers troværdighed, når det er en redigeret virkelighed, der vises, og det ikke er det hele, som kommer frem. Virksomheder er også i stigende grad begyndte at sige: ”Vi gider ikke bare lægge os ned,” og rigtig ofte har de held med at skubbe bolden over til journalisterne,« siger han.

»Det vil altid være muligt at fremstille en branche eller virksomhed meget kritisk i 10 minutter, når man har 11 timers optagelser. Jeg vil virkelig gerne se nogle skjulte optagelser fra et redaktionsmøde. Det tror jeg er endnu mere ”afslørende” end så meget andet. Det kan i hvert fald klippes sammen sådan, at alle vil tænke: ”Wow, er det virkelig sådan, man laver journalistik?”« siger han.

Sune Bang er bekymret for journalisters troværdighed.

»Personligt ser jeg aldrig programmer som Kontant, Basta og Operation X. Præmissen er, at nogen skal ned med nakken. Det er ikke journalistisk afdækning – det er underholdning,« siger han.

»Vi har mange kunder, som er rystede over mødet med journalister. En af dem arbejder i en offentlig myndighed. De behandler klagesager og fik besøg af et produktionsselskab, som skulle producere et program til DR. Undervejs siger journalisten så, at lydkvinden slet ikke er lydkvinde, men en af dem, der har fået afslag på en klage. Og lysmanden ligeså. Så spørger journalisten: ”Er det ikke for dårligt, at de har fået afslag?” Ud over at de ikke må diskutere konkrete sager offentligt, og at de slet ikke er blevet orienteret om præmissen for interviewet, udvikler situationen sig absurd. Min kunde påpeger, at det simpelthen er for useriøs en måde at diskutere tingene på, og klager så til DR,« siger Sune Bang.

Sune Bangs kunde siger, at der gerne må foretages et nyt interview – på ordentlige betingelser og med en anden journalist, de kan stole på.

»Redaktøren på programmet beklager sig, men han vil ikke smide optagelserne ud, for journalisten er essentiel i programmet. De første optagelser blev ikke brugt, men der blev heller ikke foretaget noget nyt interview. I stedet blev der bare insinueret, at de ikke gør deres arbejde godt nok. Det er bare én af den slags sager, der giver genren et dårligt ry,« siger Sune Bang.

Steen Jensen fra DR mener dog ikke, at DR har fået et større troværdighedsproblem.

»Det er hverken blevet værre eller bedre. Vi gør os utroligt store anstrengelser for at lave en fair forelæggelse for Jyske Bank. De ved, hvilke klip der bliver sendt. De ved, hvad kritikken er, og hvem den kommer fra. Troværdighed er et nøgleord for os.«

»Jeg undrer mig over, at andre journalister mener, at vi skal lægge alt op. Ville de samme journalister, når de har snakket med kilder, lægge alt frem? Konsekvensen ved at lægge det hele frem er, at man så ikke længere kan varetage fortrolige oplysninger,« siger Steen Jensen.