Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:43 30.01.2026 Anna Sol Jørgensen

DR har produktion hængende hos selskab under konkurs

DR har produktion hængende hos selskab under konkurs

https://journalisten.dk/produktionsselskabet-deluca-er-igen-under-konkurs/

Deluca, der tidligere på ugen kom under konkursbehandling, er i gang med en produktion for DR.

Det oplyser DR til MediaWatch.

DR ønsker ikke at oplyse, hvilken produktion der er tale om.

”Delucas konkurs er meget ny for os, og vi er ved at finde ud af, hvad det konkret betyder for produktionen, og hvilke muligheder der er for os. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt,” skriver DR's kommunikationsafdeling til MediaWatch.

Selskabet Deluca er en udløber af Deluca Film, der gik konkurs i slutningen af 2023 og blev købt af selskabets tidligere revisor Poul Vogelius, der startede selskabet Deluca Aps.

Det er advokat Jens Højmark, der er kurator for boet. Han oplyste tirsdag til Journalisten, at håbet er, at kunne redde Deluca i videst muligt omfang.

”Det gælder både værdier og arbejdspladser,” sagde han.

SENESTE NYT

Flere nyheder