Mens debatten om mediernes ansvar for kommentarsporene på Facebook igen er blevet aktuel, efter debattør Anne Kirstine Carmon har opsagt sin tjans som klummeskribent for Berlingske, er DR Nyheder i gang med at eksperimentere med at lukke kommentarsporene på Facebook.

Det første forsøg blev sat i værk for et par uger siden, hvor kommentarsporene til artikler var aktive i de første 24 timer efter en artikel var blevet delt. Herefter blev det lukket for nye kommentarer. Det næste forsøg foregik i sidste uge, hvor DR Nyheder lukkede helt for kommentarsporene i tre dage. Og igen om en uge eller to vil DR lukket helt for kommentarsporene i en uge.

”Forsøget skal være med til at fortælle os, hvordan vi bruger vores kræfter på moderation bedst muligt og for at fortælle os, hvordan forskellige ting spiller ind på oplevelsen af vores journalistik,” siger Anders Emil Møller, der er ledende redaktionschef for dr.dk.

På en gennemsnitlig uge lander der omkring 50.000 kommentarer til opslag på DR Nyheders side på Facebook.

”Vi oplever, at tonen i stigende grad kan være voldsom. Og den kan være afskrækkende og afsporende for det, artiklerne egentlig handler om, og det kan have betydning for, om folk kan have lyst til at medvirke i eller læse artiklerne og deltage i debatten,” siger Anders Emil Møller.

”Det er det modsatte af, hvad vi ønsker. Vi vil gerne ud til så mange danskere som muligt. Vi skal ikke afskrække nogen fra at være en del af vores journalistik, om det så er som kilde, case eller bruger,” tilføjer han.

Debattører og kilder trækker sig

Debatten om mediernes kommentarspor handler lige nu om, hvordan særligt kvindelige debattører og skribenter bliver udsat for chikane og personangreb i en anden grad end mænd, når de blander sig i den offentlige debat.

Samme frygt kan andre kilder gå med, og det bemærker de hos DR.

”Vi kan se, at vores cases og vores kilder mister lysten til og modet til at stille op, fordi de bliver udsat for ubehagelige ting på andre platforme som Facebook. Det er et kæmpe problem for os. Det vil vi gerne undgå, for vi vil værne alt vi kan om vores cases og kilder,” siger Anders Emil Møller.

En analyse fra sidste år viste, at cirka fem procent af alle kommentarer på danske politikeres eller mediers facebook-sider var personangreb. Den næststørste gruppe, kommentarer bliver rettet imod, er kvinder eller kvindekønnet generelt.

En oplagt løsning kunne synes at være bare at lukke kommentarsporene fra dags dato. Det har debatredaktører hos både Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken i dag afvist i Politiken. Anders Emil Møller vil heller ikke lægge hovedet på blokken og sige, at DR Nyheder kommer til at lukke dem, når forsøgene er slut:

”Vi synes, at det er smukt og meget demokratisk, at man kan debattere vores journalistik. At man kan diskutere det på forskellige platforme og over frokosten i kantiner. Det er bare dejligt.”

”Men når vi har en del af ansvaret for at sikre, at det foregår på en ordentlig måde, må vi tage det alvorligt og undersøge det grundigt, så vi kan sikre, at det ikke er skadeligt for vores brugere, kilder og vores journalistik.”

Handler om at bruge ressourcer rigtigt

DR Nyheder er derfor også i gang med at undersøge, om der er software, der kan hjælpe DR til at blive bedre til at opdage det, når der er ved at gå ild i et kommentarspor.

”Vi oplever i stigende grad, at kommentarfelterne pludselig kan blive aktive længere tid efter vi har udgivet, så vi skal også holde øje med gammelt indhold. Det er spild af kræfter, når vi har fokus på at lave nyheder.”

Den kommende tid ser DR Medieforskning videre på, hvad lukningen af kommentarsporene betyder for blandt andet trafikken til dr.dk fra Facebook, og DR går brugerhenvendelser igennem. Håbet er at være klogere på problemstillingen om en måned.

Hvis det viser sig at ende med en beslutning om at lukke kommentarsporerne, skal det ikke ses som en falliterklæring.

”Vi skal bruge vores ressourcer på det, der giver mest værdi for vores brugere. Vi vil langt hellere bruge dem på godt indhold, på vores cases og kilder. Hovedformålet er at nå så mange danskere med vores journalistik som muligt,” siger Anders Emil Møller og tilføjer:

”Vi vil rigtig gerne have debat om vores indhold, men ikke hadtale og chikane. Så det skal hele tiden vejes op imod de ressourcer, vi bruger det og hvad vi ellers kunne bruge dem på.”