Du bliver aldrig chef, hvis du bager til dine kolleger.

Sådan var budskabet i en klumme i Berlingske i september sidste år med Anne Kirstine Cramon som afsender.

Og klummen blev i den grad læst og kritiseret.

Men klummen er ifølge Anne Kirstine Cramon også et eksempel på, at Berlingske håndterer klummeskribenter forkert.

”Jeg blev opfordret af Berlingske til at skrive klummen, fordi jeg på et tidligere tidspunkt havde skrevet et Facebook-opslag om det. Og så blev jeg bare sat på en tømmerflåde midt i Atlanterhavet i vild storm, hvor Berlingskes store krydstogtsfærge så sejlede tilbage mod den solbeskinnede kyst uden at give mig så meget som en redningskrans,” siger hun til Journalisten.

Helt lavpraktisk følte hun sig hverken varskoet om modsvar på kageindlægget eller bakket op af folkene i Pilestræde.

”Jeg har savnet støtte og opbakning om nogle helt konkrete ting, som jeg ikke synes, jeg har fået,” siger hun.

“Tabloid” rubrik på Facebook

Derfor har hun nu valgt at stoppe som klummeskribent for avisen. Hun leverer også med længere mellemrum til Politiken, men det samarbejde vil hun umiddelbart lade fortsætte.

I et andet tilfælde skrev Anne Kirstine Cramon en klumme i Berlingske om abortlovgivningen. I klummen delte hun også sin egen abortberetning i 6. og 7. afsnit.

Artiklen fik rubrikken ”Anne Kirstine Cramon: Det løber mig koldt ned ad ryggen, hver gang vi skal debattere den fri abort”, men på Facebook udstyrede Berlingske klummen med en anden rubrik.

Klokken 21:15 blev historien lagt på Facebook med rubrikken: ‘Da jeg aborterede på et badeværelsesgulv, mens den anden part i sagen ikke engang kunne holde sig vågen, vidste jeg, at jeg havde gjort det rigtige.’

”De valgte at lave en ekstremt tabloid overskrift, der handlede om, at jeg havde ligget på et badeværelsesgulv og aborteret, og smækkede den op på Facebook ret sent om aftenen uden at moderere,” lyder anken fra Anne Kirstine Cramon.

Frygtede for sin egen sikkerhed

Klummen førte, ud over en masse negative og vrede kommentarer på Facebook, til flere vrede mails fra abortmodstandere i hendes private indbakke.

”Man skal tænke sig om, hvordan man positionerer sine debattører og gør dem sårbare. Det kunne have været rart med en diskussion om, hvordan vi skulle turnere den her klumme, så jeg ikke endte i det her fuldstændig alene,” siger hun.

Er det din oplevelse, at Berlingske vægter dine klummers klikrate højere end dit velbefindende?

”Ja, det er det vel. Det sker jo, at de udkommer med en tabloid overskrift. Og det har jeg heller ikke noget imod. Jeg ved jo godt, at det er en del af pakken, at folk skal læse det. Men der må også være en afvejning i forhold til mennesket, der sidder bag klummen.”

Den negative respons på klummerne har været så omfattende, at Anne Kirstine Cramon frygtede for sin egen sikkerhed. Det skete i forbindelse med en klumme om hendes had til håndbold.

”Jeg vil ikke gå i døden for det standpunkt, men en gang imellem skal man også bare aflevere en klumme og trække noget op af hatten, fordi der ikke er sket noget vildt i løbet af ugen,” siger hun.

Ugen efter skrev hun et nyt indlæg om, hvor negativt den var blevet modtaget, og hvor meget had og chikane, hun var blevet udsat for på grund af klummen.

”Det kom faktisk til et punkt, hvor jeg begyndte at blive nervøs for min egen sikkerhed, og på trods af det kom der ikke en udstrakt hånd fra Berlingske,” siger hun.

”Det føltes meget koldt, og jeg oplevede ikke en forståelse for, at jeg sad som et menneske, der måske var ’in over her head’ og ikke havde forudset konsekvenserne. Og så kan man sige: ’Ja, ja. Du er jo kommunikationsrådgiver. Burde du ikke have forudset det?’ Men det sværeste er at rådgive sig selv, og det skal jeg være den første til at indrømme.”

Berlingske: Vi er ikke perfekte

På Berlingske siger debatredaktør Pierre Collignon, at man generelt prøver at tage hånd om både Berlingskes skribenter og andre mennesker, der stiller op til debat i avisens spalter. Det handler også om at moderere debatterne på Facebook, hvor indholdet fra Berlingske deles.

”Det er en svær øvelse, og vi er ikke perfekte. Der kan sagtens være situationer, hvor der går for lang tid før vi reagerer. Det arbejder vi på at blive bedre til,” siger han.

Det er ifølge Pierre Collignon delvist et spørgsmål om mandskab og nogle gange også et spørgsmål om, at man bare skal lukke for kommentarspor, der stikker af.
Generelt er man ifølge ham meget forsigtig med at præsentere debatstof på sociale medier. Som regel foregår det ved, at man bruger citater fra teksten, og det er også sket i tilfældet med aborthistorien.

”De prøver neutralt at give den videre og lægge den ud til debat. Men abortspørgsmålet er et, man skal være meget forsigtig med, for det vækker stærke følelser, og nogle fløje går hårdt til modparten, når man åbner den debat, så der skal man holde øje,” siger han.

Var det en fejl at lægge den ud med en anden rubrik på Facebook?

”Jeg synes, det er et citat fra teksten.”

Så det var ikke en fejl?

”Jeg synes mere det var en fejl i det tilfælde, at vi skulle have holdt bedre øje med kommentarsporet, og for eksempel markeret mere tilstedeværelse ved at skrive og fastgøre en kommentar fra os om, at vi har fjernet eller skjult kommentarer, og at folk skulle huske vores debatregler. Det gjorde vi ikke der, og det skulle vi have gjort.”

Hun siger, at Berlingske skulle have været bedre til at række ud og støtte klummeskribenter?

”Jeg kan tydeligt se, at hun oplever, at vi ikke har været der godt nok for hende. Det har jeg respekt for, og det lytter jeg også til. Mine kollegaer har gjort deres bedste, og jeg har også forsøgt, men det er hendes oplevelse, at det ikke har været godt nok, og det har jeg virkelig respekt for, for man kan blive meget, meget hårdt psykisk belastet af at møde den slags, som hun har gjort. Jeg har forsøgt at række ud til hende, så godt jeg kunne, det var så ikke godt nok for Anne Kirstine, og det må jeg så respektere.”

Afviser klik-tankegangen

Pierre Collignon fortæller, at forløbet giver anledning til en masse overvejelser om, hvordan man bedst håndterer debatstoffet. Og tilfældet får ham til at tænke, at de kan blive bedre til at have en dialog med skribenter, der skriver for avisen, men ikke har deres daglige gang i Pilestræde.

Han afviser dog, at Berlingske kun tænker i klik.

Vægter Berlingske klummeskribenternes klikrate højere end deres velbefindende?

”Nej, overhovedet ikke. Der er også nogle vilkår, vi kæmper imod, som vi ikke kan kontrollere. Der er nogle emner, som simpelthen giver enormt stærk debat og stærke reaktioner, og det gør de i kraft af deres eget budskab uanset hvordan vi publicerer dem. Og der sidder vi jo ikke og har sådan en kynisme med, at vi er ligeglade med folks velbefindende, fordi det klikker.”

I stedet er det hans oplevelse, at Berlingske nogle gange må tone indlæg ned for at undgå, at debatten stikker af. Derudover foretager redaktionen også faktatjek af de enkelte klummer for at forhindre kritik.

Selv mener Anne Kirstine Cramon ikke, at det er hendes opgave at finde løsningerne:

”Jeg synes, det er Berlingskes opgave og ikke en debattøropgave at sætte rammerne for, hvordan Berlingskes debatsektion fungerer. Det er ikke rimeligt, at det er mig, der som kvinde råber op om, at det er for hårdt et sted at være, også skal finde på løsningerne.”

Berlingske har onsdag delt et opslag på Facebook om, at Anne Kirstine Cramon trækker sig fra spalterne.

I en kommentar under artiklen skriver en bruger blandt andet, at ’hun er klædt på til fest’ og ’problemet med det foto er, at hun fremstår bevidst sexet, med de bare arme blot dækket af tyndt, gennemsigtigt stof.’

”En mand skriver, at jeg er bevidst sexet, og at jeg ligner en, der er på vej til fest. Jeg tror ikke, at de skriver sådan om politisk kommentator Jarl Cordua eller Martin Ågerup fra Cepos. Det er taget fra den artikel, hvor Pierre Collignon selv siger, at de vil være bedre til at moderere kommentarsporet. Point proven, vil jeg bare sige.”

Siden har Berlingske lavet et fast opslag i tråden på Facebook, hvor de skriver, at de har slettet mange kommentarer i tråden, og at de opfordrer til en god tone.