Faglighederne i Dansk Journalistforbund er mange. Rigtig mange. Medlemmer som journalister, fotografer og kommunikatører hører man om på næsten daglig basis. Men andre fagligheder går mere eller mindre under den offentlige radar. Journalisten har interviewet tre ”usynlige medlemmer”.

45-årige Michael Elmkjær Madsen er en af dem. Han er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1998, men har arbejdet som billedbehandler de seneste 15 år.

Michaels arbejde går ud på at hjælpe fotografer med at redigere deres billeder, så de understøtter den historie, billederne skal fortælle. Det gør han for eksempel ved at retouchere, dæmpe, fremhæve eller helt fjerne elementer og farver i billedet.

”Mange tror, at billedbehandling er glamour, fashion og nøgne damer. Men meget af det, jeg laver, er også at tage ”dårlige” billeder og gøre dem lige præcis så gode, at de kan trykkes i bladet. Det er bare meget usexet, teknisk og nørdet,” siger Michael Elmkjær Madsen fra sit kontor på 3. sal på Islands Brygge i København, hvor han har startet virksomheden Fruit Imaging.

Flere penge i kaffemaskiner

Der er højt til loftet og store vinduer, hvor der kommer masser af lys ind. Havde det været en ”almindelig arbejdsplads”, var der måske plads til 10 gange så mange medarbejdere. Men her på de 153 luftige kvadratmeter sidder der to fotojournalister og en billedbehandler. Michael har som den eneste sit eget kontor.

”Optimale lysforhold er afgørende for en billedbehandler,” forklarer han.

De store vinduer er dækket af nedrullede mørklægningsgardiner, og indfatningen er malet sort. På den modsatte side af vinduet har han tre LED-skærme, hvor han selv kan styre rummets lysstyrke og farvetemperatur. Iført en tegnehandske viser han sit arbejde med en stylus-pind i stedet for en mus og med lynhurtige flow-bevægelser på de store og små genvejs-apparater på skrivebordet.

”Jeg kan lave ting på fem minutter, som en almindelig fotograf vil tage en time om at lave. Det er mit claim to fame,” siger Michael Elmkjær.

Mange billedbehandlere arbejder med reklamefotos, fordi det bedre kan betale sig. Sådan er det også med Michael, som laver store og små opgaver for reklamefirmaer og ugeblade.

”Der er sgu da flere penge i kaffemaskiner. Og det er jo rugbrødsarbejde, der skal laves,” siger han.

”Jeg er den tjenende ånd”

Han forklarer også, at de redaktionelle opgaver for ugeblade og lignende er sjovere. Men når han i dag skal nævne de projekter, han er mest stolt af, falder valget på to fotografers personlige projekter:

”Jeg er den tjenende ånd, der hopper på tungen for at hjælpe mine kunder til at ”shine”.”

Michael Elmkjær Madsen, billedbehandler

Fotoudstillingen og portrætbogen ’De Rodløse’, som han har lavet sammen med kæresten og portrætfotograf Helga C. Theilgaard af 30 hjemløse i Danmark. Og portrætterne af politikere med lukkede øjne til fotoudstillingen ’Magthaverne 90’, som han har hjulpet fotograf Klaus Holsting med.

”Jeg er usynlig. Og jeg skal være usynlig. Det er mit lod og det valg, jeg har truffet. Jeg er den tjenende ånd, der hopper på tungen for at hjælpe mine kunder til at ”shine”. Og det er bare det, jeg skal gøre,” siger Michael.

Lige præcis med de to projekter har Michael fået sin byline på. Men det er langtfra reglen. Hans navn fremgår ”næsten aldrig”. Nogle gange, fordi det ikke er vigtigt for ham. Andre gange, fordi fotograferne ikke vil vise, at de bruger en billedbehandler.

”Jeg har heller ikke nogen interesse i at få mit navn på. Jeg er bare ham, der står bagved og sørger for, at billederne bliver lækre, og så kan fotograferne shine, og jeg får mine penge,” siger Michael.

Bibliotekarer som vandbærere

På den anden side af bæltet sidder 59-årige Helle Bjernemose på Kvægtorvet i Odense. Hun er en af 10 bibliotekarer på TV 2’s Mediecenter og har været det i 25 år. Hendes arbejde går ud på at gennemgå TV 2’s daglige egenproduktion og udvælge materiale, som skal gemmes i arkivet.

”Vi er vandbærere, der sørger for, at kanalen har noget at byde på.”

Helle Bjernemose, bibliotekar

”Vi er vandbærere, der sørger for, at kanalen har noget at byde på. Også de dage, hvor nyhedsstrømmen ikke har så meget at tage af,” siger Helle Bjernemose.

Hun fortæller, at kriterierne for udvælgelsen er de gængse nyhedskriterier. Under det netop overståede folketingsvalg gik tiden med at arkivere gode billeder af partilederne og især statsministerkandidaterne Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.

Derudover skal hun og resten af bibliotekarerne hele tiden være opdateret i forhold til nye dækbilleder af togtrafik, virksomhedslogoer, folkeskoler, børnehaver og så videre.

”Vi sætter en ære i, at der er et godt og nyt billedudvalg. Seerne falder fra, hvis det er de samme billeder, der kører i ring. Men vores arbejde går også ud på at finde materialer til vores journalister og andre kolleger,” siger Helle Bjernemose.

Vi har givet op

Helle Bjernemose fortæller, at bibliotekarerne ofte er med i researchen og i redaktionsmøderne. Til gengæld fremgår bibliotekarernes navne ikke af kreditlisten i slutningen af nyhedsudsendelsen, som det for eksempel er tilfældet med makeupartister og produktionsledere.

”Det så jeg rigtig gerne, og det har vi bibliotekarer også kæmpet for i perioder. Men jeg tror også, at vi har givet op,” siger Helle Bjernemose.

Hun fortæller, at det er et emne, der har været oppe jævnligt igennem årene. Og at selv om der er blevet lukket op i huset, og flere fagligheder er kommet på nyhedernes kreditliste, så er det aldrig lykkedes for bibliotekarerne at komme igennem til ledelsen.

”Vi oplever, at der bliver lyttet til det, men at det ikke rigtig er noget, man arbejder videre med på et seriøst plan,” siger Helle Bjernemose og fortsætter:

”Men hvis du kigger på det ophavsretsmæssigt, så er det faktisk et værk, vi producerer, når vi arkiverer og indholdsregistrerer vores produkter. Derfor kan man godt diskutere, om vores navne ikke skulle på.”

Vi bager også kagen

55-årige Bente Stensen Christensen er ikke lige så usynlig som Michael og Helle, for hun er næstformand for specialgruppen Visuelt Forum under Dansk Journalistforbund.

Til trods for det kan hun alligevel føle sig usynlig, når det gælder hendes arbejde som selvstændig udstillingsgrafiker gennem de seneste 15 år.

”Folk fatter ikke en brik. De forstår simpelthen ikke, hvad jeg laver. Det er meget spøjst,” siger hun.

”Mange tror, at vi bare pynter lagkagen, men vi er sgu også med til at bage den.”

Bente Stensen Christensen, udstillingsgrafiker

Bente Stensen Christensen arbejder med formidlingskoncepter af udstillinger. Hendes arbejde går blandt andet ud på at vurdere, hvordan udstillingsteksterne skal vægtes, hun laver små skilte eller tegninger og sætter dem i en meningsfuld sammenhæng for de besøgende. Både for dem, der arbejder videnskabeligt med emnet, og for dem, der støder på emnet for første gang.

”Mange tror, at vi bare pynter lagkagen, men vi er sgu også med til at bage den,” siger hun.

Manuskript i Word

Hvis Bente Stensen Christensen arbejder med en arkæologisk udstilling, så er hun med til at bestemme, hvordan genstandene bliver præsenteret. Men selve udstillingen er kun toppen af isbjerget.

Det er planlægningen og alt det usynlige inden, der tager lang tid.

”Folk ved jo ikke, at man får et manuskript i Word, og så skal det blive visuelt og formidlende til en udstilling,” siger hun.

Bente Stensen Christensen har det fint med at være assistent for andres succes. For hende er det nok, at hendes navn står i kolofonen på udstillingen.

”Jeg behøver ikke at være super synlig. Det sjove er, at jeg laver det, jeg laver,” siger hun.

Hun sammenligner sit arbejde som udstillingsdesigner som det at klæde sig ud.

”Jeg får udvidet min horisont, når jeg skal sætte mig ind i, hvordan andre skal bruge det, jeg arbejder med. Det er vanvittigt fedt.”