DJ-formand Tine Johansen. Benita Marcussen
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) burde melde hus forbi i en debat om klipningen af en DR-dokumentar.
Det mener Tine Johansen, som er formand for Dansk Journalistforbund (DJ), efter at have set kulturministerens udtalelser i Folketinget om, at DR har overtrådt de presseetiske regler i forbindelse med den meget konkrete klipning af en scene i dokumentaren ’Forfulgt af politiet?’:
”Jeg synes, at vi skal lade det være op til Pressenævnet at afgøre, om et medie har forbrudt sig mod vores fælles presseetiske retningslinjer,” lyder det fra Tine Johansen.
I går sagde kulturministeren i Folketinget, at der var foretaget en ”alvorlig overskridelse af de presseetiske regler” i den konkrete scene i dokumentaren.