Jonas Kristensen (tv.), Cecilie Bisgaard og Snorre Brandt Kærgaard var i praktik i provinsen. Foto: Jacob Schultz, privat, privat
Journaliststuderende vil helst i praktik i København, Aarhus eller Odense, mens jyske byer som Esbjerg, Herning og Ringkøbing ligger langt nede på de kommende journalistpraktikanters ønskeliste.
I år har JydskeVestkysten for eksempel kun fået en enkelt ansøger til hver ledig praktikplads, mens Herning Folkeblad og Dagbladet Ringkøbing-Skjern slet ikke har fået nogen – selv om der er alt for mange praktikanter til antallet af praktikpladser.
Alligevel søger mange mod de mest eftertragtede steder, hvor der er mest rift om pladserne: TV 2 Nyhederne, Politiken og TV 2 Østjylland.
Det søgemønster er mildt sagt helt galt, hvis man spørger nogle af de journalister, der tilbragte deres praktiktid på avis i provinsen.
For de lokale og regionale aviser har masser at byde på, hvis man spørger dem. Og de er lige så gode til at uddanne kommende journalister som forkromede praktiksteder i de store byer.
Sad faces på grund af Herning
Snorre Brandt Kærgaard bor i København og er redaktør på ’Aftenshowet’ på DR1. På panikdagen i 2011 søgte han tre af de mest eftertragtede steder: TV 2 Sporten, DR Nyheder og Politiken. Men han kom ikke ind nogen af stederne, og i matchroom dukkede muligheden op for at komme i praktik på Herning Folkeblad.
Han kan huske, at han blev mødt af sad faces fra sine medstuderende: Kunne Snorre mon klare sig i Herning? Han havde også selv håbet på, at han skulle i praktik i København. Nu gik turen i stedet til den jyske hede.
”Jeg er født og opvokset i Aarhus, og jeg ville til København, fordi det var det mest naturlige skridt i forhold til både arbejde og identitet – og nu skulle jeg til Herning, som jeg så som del af provinsen,” fortæller han.
Men da han begyndte på praktikken, viste det sig, at Herning sagtens kan følge med, når det gælder udvikling og innovation. Der var Boxen, messecenteret, og cykelløbet Giro d’Italia havde turstart i byen.
Og så gav redaktionen ham stor frihed til at producere – og producere meget.
”Hvis man drømmer om et praktiksted, hvor man lærer det journalistiske håndværk, kan jeg ikke forestille mig et bedre sted. Allerede på første dag blev jeg sendt ud på en reportage, selv om jeg nærmest ikke vidste, hvad en reportage var,” siger Snorre Brandt Kærgaard.
Snorre Brandt Kærgaard, redaktør, ’Aftenshowet’
Takkebrev til chefredaktøren
Snorre Brandt Kærgaard havde i første omgang kun sagt ja til seks måneders praktik, men blev så glad for Herning Folkeblad, at han forlængede til halvandet år. Undervejs blev han hædret med Årets Talentpris af DJ’s Kreds 5.
En pris, som han kunne skrive på sit cv, når han søgte videre.
”Det, jeg lærte på Herning Folkeblad, ligger på rygraden af mig, og jeg bruger det i mit arbejde hver dag. Jeg skrev på et tidspunkt til chefredaktøren på avisen og sagde tak for det, jeg har lært,” fortæller han.
På JydskeVestkystens redaktion bliver der talt en del om, hvorfor praktikanterne mon altid søger mod de tre store byer, fortæller Jonas Kristensen, der var i praktik på JydskeVestkysten fra 2017 til 2018 og nu er nyhedsjournalist samme sted.
I år er der indtil videre kun en enkelt ansøger til hver ledig plads på avisen.
”Vi er efterhånden ikke så overraskede over, at der er så få, der søger os, selv om vi gør et stort stykke arbejde for at tiltrække praktikanter, men i år er det ekstra ærgerligt, fordi der er et overskud af praktikanter og ikke pladser nok,” siger Jonas Kristensen.
København for enhver pris
Det er hans indtryk, at nogle af de medstuderende på hans egen årgang søgte praktik i København, fordi de mente, at det var dér, de bedste praktikpladser var.
”Men nogle ville også bare til København for enhver pris. Om det så var på DR, Berlingske eller i en kommunikationsstilling, betød ikke så meget for dem.”
Jonas Kristensen, journalist, JydskeVestkysten
Nogle valgte sikkert også praktikpladser efter, hvor eftertragtede de er, forklarer han.
”Prestige betød ikke noget for mig, men det har det sikkert gjort for andre,” siger Jonas Kristensen.
Han valgte selv JydskeVestkysten, fordi han gerne ville lære at lave lokal- og regionaljournalistik og opbygge et netværk af kilder. Han nåede at være på fire forskellige redaktioner og lavede sin første artikel på dag ét.
Praktiksøgningen uden panik
Jonas Kristensen siger, at man ikke skal se ned på de lokale og regionale medier i provinsen.
”Du lærer lige så meget som på praktikstederne i København, Aarhus og Odense.”
Og så er mulighederne for at få job bagefter gode. Det var de i hvert fald for Jonas Kristensen. Da han var færdig på DMJX, fik han et vikariat på JydskeVestkysten, hvor han i dag er fastansat som nyhedsjournalist.
”Mange af de tidligere praktikanter er fastansatte her i dag.”
Cecilie Bisgaard vidste, at hun ville gå uden om København, Aarhus og Odense, da hun søgte praktik i august 2018.
”Det var det lokale, jeg brændte for. Jeg ville formidle nyheder fra det område, jeg befandt mig i, og jeg havde ikke lyst til at lave alt det andet,” siger hun.
Cecilie Bisgaard, journalist, Din Avis Randers
På de store praktiksteder frygtede hun at ende i en social boble bestående af journalistkolleger og andre praktikanter, så hun søgte praktik på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der typisk har svært ved at tiltrække praktikanter. For Cecilie Bisgaard blev det en praktiksøgning helt uden panik.
”Praktikantvejlederen ringede og tilbød mig pladsen i løbet af 30 sekunder.”
Ingen praktikanter i tre år
Selv om Cecilie Bisgaard med egne ord havde en fantastisk tid som praktikant, har Dagbladet Ringkøbing-Skjern ikke kunnet finde nye praktikanter de seneste tre år.
Hvad er det ved at være i praktik på en avis i provinsen, som praktikanterne ikke forstår?
”Jeg følte, at de medstuderende på skolen så lidt ned på os, der helst ville det lokale. Kulturen var, at de mest eftertragtede steder var fx Politiken eller Jyllands-Posten. Hvis man ville noget andet, forstod de det ikke,” siger hun.
Cecilie Bisgaard dækkede blandt andet en drabssag for Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og hun havde ansvaret for et 24-timers projekt, hvor hun sammen med to journalister og en praktikant lavede en historie hver time i tekst og billeder i et helt døgn.
I dag er hun ansat som journalist på Jyllands-Postens lokalavis Din Avis Randers.
Spørgsmålet er, om selv de varmeste anprisninger fra tidligere praktikanter kan få flere praktikansøgere til at vælge provinsen. Cecilie Bisgaard tror, det nytter at høre de gode historier.
”Hvis flere får øjnene op for, at lokaljournalistik er det fedeste, ville det gøre mig meget glad. Og hvis nogle overvejer at komme i praktik på en avis i provinsen, er de velkomne til at kontakte mig. Så skal jeg nok fortælle, hvordan det er,” siger hun.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og for en del handler det måske om prestige. Og for nogen handler fravalget af steder i provinsen måske ikke så meget om det, der foregår i arbejdstiden, men om fritiden....altså om det, der foregår i tiden kl 17 - 08. Eller måske rettere det, de unge tror, der IKKE foregår. De er usikre på, om man kan have et liv og en omgangskreds i en by, hvor de ikke kender nogen i forvejen.
Så efter at mange praktiksteder har gjort en kæmpe indsats for at gøre opmærksomme på deres gode og toptunede praktikforløb skal der måske også gøres en indsats for at vise de studerende, hvilke muligheder de har for oplevelser og fællesskab uden for arbejdstiden.