De nominerede til Kravling-prisen 2015 er fundet

Fem journalistiske projekter er nominerede til Kravling-prisen 2015.  En web-serie, en avisfeature, en avisserie, en radiofeature og undersøgende lokaljournalistik. Se dem her

Den 16. maj uddeler de studerende i Dansk Journalistforbund deres årlige priser ved Kravling-festen. Der er fire priser i alt.

Den ene af dem – Kravling-prisen – går til en eller flere studerende, der har lavet et journalistisk produkt, der har gjort sig bemærket og repræsenterer godt journalistisk håndværk.

Der er fem nominerede til Kravling-prisen i år. Du kan se de nominerede herunder.

De nominerede til Kravling-prisen er:

  • ”Den Sorte Forskning”. Artikelserie på videnskab.dk af Andreas Abildlund
  • ”Peter har aldrig set og hørt verden”. Fortælling af Elisabeth Eskildsen, Sabrina Skjødt, Jacob Friberg og Katinka Hustad i Politiken/politiken.dk
  • "De syriske flygtninge". Artikelserie af Inaam Nabil i Fyens Stiftstidende
  • ”Mågekrigen”. Radiofeature sendt på P1 af Viktor Reddersen og Andreas Østergaard
  • ”Sandsugning i Øresund”. Artikelserie af Simon de Visme i Frederiksborg Amtsavis, lokalredaktionen i Helsingør

De tre andre priser ved Kravling-festen er: KommKravling, der hylder en bemærkelsesværdig kommunikationsindsats; Tv- og Foto-Kravling, der hylder en tv- eller foto-produktion; og Design-Kravling, der hylder visuelt og grafisk arbejde. De andre nominerede offentliggøres i de kommende dage af arrangørerne.

Vinderne offentliggøres først ved Kravling-festen.

Tre juryer vælger

Prisvinderne udvælges af tre forskellige juryer. De består af:

Kravling-prisen: Kurt Strand, freelance. Karen Gahrn, redaktør på Ud&Se. Torben Brandt, radioproducer i DR. Lotte Folke, redaktionschef på Information. Øjvind Hesselager, ansv. redaktør på Journalisten.

KommKravling: Lotte Hansen, adm. direktør i Hansen Agenda. Klaus Nørskov, afdelingschef, kommunikation og public affairs hos Røde Kors. Benjamin Rud Elberth, digital chef i Geelmuyden Kiese. Rune Huvendick Jensen, kommunikations- og markedsføringschef i Dansk Arkitektur Center. Tina Mellergaard Jensen, social media advisor hos Advice.

Tv- og Foto-Kravling samt Design-Kravling: Nikolai Linares, freelancefotograf. Jakob Kahlen, kreativ direktør i B&O Play. Flemming Dupont, grafisk designer og illustrator. Peter Hammer, journalist og redaktør på DR Ung. Mikala Krogh, dokumentarinstruktør og medejer af Danish Documentary Production.

Opdateret klokken 13.12: Tilføjet at de nominerede i de andre kategorier offentliggøres af arrangørerne de kommende dage.

2 Kommentarer

Andreas Marckmann Andreassen
14. APRIL 2015
Kære Allan

Kære Allan

Godt spørgsmål! Det er nu føjet til artiklen, at arrangørerne offentliggør de nominerede i de andre kategorier i løbet af de kommende dage.

Bedste hilsner

Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten
Allan Spangsberg
14. APRIL 2015
Hvem er nomineret i de andre
Hvem er nomineret i de andre kategorier?