Chefen i Pilestræde: ”Jeg har en tydelig hånd”

Der er noget ved Anders Krab-Johansens facon, som medarbejdere kan slå sig på.

For eksempel hænger det fast i flere B.T.-ansatte, at han i 2021 sagde i ’Det, vi taler om’, at ”en eller anden abe på B.T.” havde lækket oplysninger fra et internt møde.

Og det blev ikke bedre, da han sidste år præsenterede B.T.-medarbejderne for den nye strategi om at være ”borgerligt tabloid” under den nye chefredaktør, Simon Richard Nielsen.

”Det her var så strategien, og vi skal nok sende den ud til jer, så I kan læse den selv. Og jeg vil sige, at den er skrevet af journalister til journalister. Og jeg har læst den. Der er ingen svære ord. Så hvis I ikke forstår det her, så bliver jeg vildt irriteret,” sagde Anders Krab-Johansen ifølge en kilde, der skrev ordene ned.

Så åbnede han for spørgsmål.

”Tror du selv, at nogen rakte hånden op?,” spørger kilden retorisk.

Det røde og det grønne

Selv om vi mennesker er komplekse og nuancerede i en grad, der gør det svært at beskrive os, så nævner stort set alle kilder til dette portræt, at medarbejdere kan slå sig på Anders Krab-Johansen.

Der er dog forskel på, om man gør det.

Fortalerne kalder ham struktureret, analytisk skarp og en dygtig topchef, der tager de svære og nødvendige beslutninger. Der er også en stor åbenhed i huset, hvor han hver måned præsenterer de vigtigste tal for alle.

Så godt som alle kilder roser også hans oprindelige strategi for digitaliseringen og strømliningen af husets medier, som ifølge flere var en kulturændring, som andre mediehuse afhængige af papirprodukter først skal i gang med nu.

”På den ene side er der meget godt at sige om ham,” siger Michael Dyrby, som er en af de kilder, der gerne vil tale til citat, og som kan se begge sider af Anders Krab-Johansen – den grønne og den røde side, kalder han det.

”Han har reelt reddet koncernen efter min mening,” fortsætter Michael Dyrby, som blev ansat som chefredaktør på B.T. i 2018 kort inden en omfattende spareplan, hvor knap 100 medarbejdere blev fyret.

I årene op til Michael Dyrbys ansættelse havde huset været igennem adskillige omrokeringer i topledelsen, og der var dystre udsigter i nøgletallene.

Også digitalt var man bagefter, og ifølge Michael Dyrby var det Anders Krab-Johansen, der trimmede virksomheden i en rent digital retning og sørgede for at gøre medierne rentable.

Længe før ansættelsen som chefredaktør havde Michael Dyrby været chef for Anders Krab-Johansen på TV 2 og var efterfølgende med til at anbefale Anders Krab-Johansen, da headhuntere spurgte ind til hans meritter i forbindelse med rekrutteringen til stillingen som topchef for Børsen.

Og Michael Dyrby kan også godt se, at mange kan slå sig på topchefen:

”Han opdager ikke altid, hvor kontant han lyder,” siger Michael Dyrby, som selv forlod chefredaktørposten på B.T. efter tre år og ti måneder på grund af den meget bredt omtalte dokumentar om krænkelser på TV 2.

Den ønsker han ikke at udtale sig om.

Men han vil gerne fortælle, hvorfor han i 2011 anbefalede Anders Krab-Johansen til top-posten på Børsen:

”Han har et skarpt syn som strateg, er god til at analysere, og så er han enormt god til at planlægge. Han træffer altid de nødvendige beslutninger.”

Anders Krab-Johansen har været topchef i Berlingske Media siden 2018, hvor han ifølge sig selv har styrket den borgerlige profil. Foto: Jonas Pryner Andersen

Et image som kontant

På Børsen blev Anders Krab-Johansen kendt for at have et skarpt blik for strømlining og skæren til, så alt fra skriveborde til fladskærmsfjernsyn bogstaveligt talt hang i vater.

Han blev kendt for ”farlig fredag”, hvor han i egen person gik ned og ryddede papirstakke og andet rod fra medarbejderes skriveborde.

Og imaget som en hård og kontant leder har også hængt ved i Berlingske Media, hvor han har skåret til, så medierne i huset ikke skal give underskud.

”Der er ikke noget personligt i det. Han er fuldstændigt kold over for at gøre det rigtige, og det er nødvendigt, hvis du skal agere på et højt niveau og styre en virksomhed som Berlingske Media,” vurderer Michael Dyrby.

Men stilen klæber også negativt til Anders Krab-Johansen, hvis man spørger hans kritikere.

For Ditte Okman var den hyppige udskiftning af chefredaktører og varierende strategier medvirkende til, at hun valgte at tage sit program ’Det, vi taler om’, som var B.T.’s klart mest succesfulde, med over til Podimo i stedet:

”Jeg har set nok af x- og y-akser. Jeg er helt med på, at der er en økonomi, der skal hænge sammen. Jeg savnede udvikling og at snakke om journalistik,” siger hun.

Men det var også strategimødet fra indledningen, der gjorde udslaget:

”Den dag, hvor han afsluttede strategimødet med de famøse ord, havde jeg det sådan lidt: ’Jeg tror faktisk ikke, at jeg gider at arbejde for dig mere.’ Han udviser jo foragt for sine medarbejdere, når han taler sådan til dem.”

Opfattelsen af ordene på strategimødet er der delte meninger om blandt kilder på B.T.

Det er dog tydeligt, at flere B.T.-medarbejdere tolkede det på samme måde som Ditte Okman.

”Men det bør egentlig ikke overraske,” tilføjer hun:

”Jeg skulle jo nok være smuttet allerede dengang, hvor Anders Krab-Johansen af Frihedsbrevet blev afsløret i at have iværksat en ret omfattende, men hemmelig undersøgelse af kvindelige debattørers rolle i Michael Dyrbys exit fra B.T.,” siger hun og henviser til en undersøgelse, som Anders Krab-Johansen bestilte hos firmaet Ulobby, hvor blandt andet også Ditte Okmans ageren på sociale medier i forlængelse af TV 2-dokumentaren blev kortlagt.

Standardmodel

Selv synes Anders Krab-Johansen ikke, at han er hård.

Når han tidligere i andre portrætter har kaldt det ”brandopbyggende” at blive beskrevet som kontant, var det ironisk ment, siger han.

Vi møder ham på kontoret i Pilestræde, hvor han efter mails frem og tilbage om vores citatregler går med til, at vi gennem hans personlige assistent kan aftale en tid til et interview.

Vi får allokeret 30 minutter, og hans yderst venlige personlige assistent understreger flere gange ved ankomsten, at det er med en meget skarp bagkant.

I vores første mail til Anders Krab-Johansen svarer han, at han allerede ”har fået opringninger fra en del”, som har fortalt, at vi er i gang med dette portræt.

I gangen op til hans kontor er der en række skriveborde, der mest af alt kan kendetegnes ved, at de er påfaldende ens og fremstår snorlige og ryddede.

Anders Krab-Johansen hilser velkommen, hvorefter vi sætter os over for hinanden ved et meget langt mødebord på det ligeledes meget ryddede kontor.

”Der er nok nemmest at beskrive chefer som nogle, der er hårde i kanten. Det er nok sådan en standardmodel,” siger Anders Krab-Johansen, da vi spørger ind til det kontante image.

Han går til vores spørgsmål og yder modstand mod præmisserne, ligesom det oftest er kutymen med erfarne mediechefer, der har været på begge sider af journalistikken.

Han beder os komme med et eksempel på, at nogen har kaldt ham kontant.

Vi nævner eksemplet, hvor han kaldte en B.T.-medarbejder for en abe, men det afviser han.

Du sagde: ”En eller anden abe på B.T.”?

”Yes, som jeg ikke ved, hvem er, så det kan ikke være én person. Jeg synes ikke, at man skal lække informationer fra interne møder.”

Han har beklaget udsagnet, der optrådte i det ”bramfri” program ’Det, vi taler om’. Men det var ikke et eksempel på hård tone:

”Altså, hvis man er hård i tonen, må det jo være over for en person, så det kan jeg ikke lige se. Jeg vil sige, at det er en uheldig bemærkning. Men det er jo, hvad det er.”

Heller ikke ordene på strategimødet skal opfattes som hårde, siger han roligt, mens han tydeligt undrer sig:

”Når jeg siger, at noget er skrevet af journalister til journalister, så er det jo positivt. Det er et journalistisk hus. Det er det, vi laver, hvordan kan det være negativt?”

Kan man ikke opfatte det anderledes, og som om, at nu skal I ikke stille for mange spørgsmål til det her?

”Men ville du sige det, hvis det var lavet af læger til læger, eller det var lavet fra ingeniører til ingeniører? Det er da positivt. Hvordan kan det være negativt?,” spørger han igen.

Udvikling efterlyses

Ud over det kontante image peger flere kilder på, at der fra Anders Krab-Johansens ledelse er et meget stift fokus på måltal.

På Berlingske mærkede medarbejderne det senest efter sommerferien, hvor de få måneder inden havde sagt farvel til otte kolleger i en fyringsrunde.

På et strategimøde lagde chefredaktionen op til et præcist måltal for antallet af artikler, der skulle produceres hver dag.

Kilder i Berlingske Media beretter, at den slags tiltag, selv om de officielt kommer fra chefredaktionen, har en snert af, at de er blevet til med en ”usynlig hånd” fra Anders Krab-Johansen.

”KPI, tal, tal og tal. Det er sådan, han tænker og navigerer. Det har bragt meget godt med sig, men det tager også noget instinkt og nerve ud af det. Det minder mere om en konsulentbutik og pølsefabrik,” siger en kilde.

Selv om næsten alle kritikere opfatter Anders Krab-Johansen som kompetent, er de nervøse for, hvorvidt det er den rigtige vej til at sikre udvikling af huset.

Som det også lød i den enstemmige mistillidserklæring, som B.T.’s medarbejdere sendte efter sparerunden i januar:

”Vi ræser mod bunden i en nedadgående spiral, og det er en falliterklæring for Anders Krab-Johansens evner til at sætte og udføre en bæredygtig strategi for B.T.”

Især fordi der ifølge kritikerne er skåret godt og grundigt til i forvejen.

Omvendt fremhæver andre kilder, at der jo er en bestyrelse over Anders Krab-Johansen, og at missionen først og fremmest er at skabe et hus, der ikke genererer underskud.

Flere kilder fremhæver også, at han kan have fingrene nede i for mange detaljer. Det kan for eksempel være tekniske it-løsninger, som han som topchef ikke nødvendigvis er den bedste til at bedømme.

Også Michael Dyrby, som vi interviewede inden sparerunden på B.T., kan genkende, at Anders Krab-Johansen generelt havde fingrene nede i for mange processer:

”Den grønne side af ham er, at han er god til at have det lange lys på. Men den røde del er også, at han dykker ned i tekniske detaljer, og det er ikke nødvendigvis ham, der har de bedste løsninger.”

Krab-Johansen svarer til den del, at der er en arbejdsdeling i huset, og at det ikke er hans job at designe hjemmesider:

”Men de overordnede principper skal naturligvis afspejle sig i den konkrete udformning,” tilføjer han.

I flere portrætter fremhæves Anders Krab- Johansen som en hård og kontant topchef, man kan slå sig på. Men han er ikke selv enig i den analyse. Foto: Jonas Pryner Andersen

Den usynlige hånd

Men også den indirekte påvirkning italesættes af flere kilder i alle led af Berlingske Media. De oplever, at den ”usynlige hånd” fra Anders Krab-Johansen er med i alt fra store redaktionelle beslutninger til den måde, der laves journalistik på.

Det er også til at mærke, at Anders Krab-Johansen er et meningsmenneske, der har stærke holdninger til mange emner.

”Jeg har undret mig lidt over, hvad han egentlig mener? Om han ikke skal til at beslutte sig for, om han vil drive frie, uafhængige medier, eller om det her er et politisk projekt,” siger for eksempel en kilde, der har arbejdet tæt sammen med ham.

For eksempel er det ingen hemmelighed på gangene i huset, at han vokalt giver udtryk for at være modstander af ”woke” og fristaden Christiania.

Også offentligt deler han de borgerlige holdninger og liberale synspunkter.

For eksempel i bogen ’Vi vinder, når vi vågner’, hvor han tordner mod journalisters – ifølge ham – for fordelagtige overenskomster og giver udtryk for, at danskerne er for dovne på arbejdsmarkedet. Han har også en ny bog på vej, som ifølge beskrivelsen handler om, ”hvad der skal til, for at det borgerlige Danmark kan vende skuden og forandre samfundet i en liberal-konservativ retning”.

Som en kilde formulerer det, virker det, som om Anders Krab-Johansen hver dag står op og føler, at han skal i krig for sine synspunkter om borgerlighed.

Og selv om Anders Krab-Johansen afviser det, har flere kilder indtryk af, at topchefens holdninger smitter af på journalistikken.

Adam Dyrvig Tatt

På B.T. bemærker flere kilder for eksempel, at man det seneste år har set mere til Anders Krab-Johansen.

På et tidspunkt dukkede han op på redaktionen, hvor han var optaget af, at B.T. burde lave en citathistorie på et konkret afsnit af ’Blåt Bælte’ på 24syv, som er et program med erklæret borgerlige journalister, der ”vil give de venstredrejede medier kamp til stregen”.

Andre kilder beskriver forløbet om Danwatch-chefredaktør Adam Dyrvig Tatt, der i september gik mediedanmark rundt i forbindelse med en video, der viste, at han blev anholdt for at trodse politiets anvisninger ved Christiania.

Historien om anholdelsen foregik i en weekend, og ifølge flere kilder var Anders Krab-Johansen i de efterfølgende hverdage meget optaget af, at B.T. burde gå mere kritisk til chefredaktøren fra Danwatch. I den forbindelse beskriver kilder, at Anders Krab-Johansen over for redaktionelle medarbejdere beskrev Adam Dyrvig Tatt som en ”venstreorienteret aktivist”.

”Altså, min holdning til, hvordan han er, den skal ikke afspejle sig i dækningen,” siger Anders Krab-Johansen til Journalisten.

Men er det ikke noget, du har givet udtryk for?

”Jeg giver tit udtryk for min holdning om alt muligt. Jeg er ikke et tavst menneske. Der udkommer en bog, jeg har skrevet, her i februar. Jeg har skrevet en bog før. Jeg er redaktionel og udtaler mig om alt muligt. Så jeg har en mening om alt hele tiden. Men herinde i huset er arbejdsdelingen, at redaktionerne laver journalistikken – og at jeg sørger for, at huset fungerer.”

Han understreger, at journalistikken i huset er borgerlig, jævnfør redaktørerklæringen, og at han kan huske, at han i den konkrete sag har rost B.T. for en meget nuanceret dækning.

Han kalder det også faktuelt forkert, at han har indflydelse på journalistikken.

Men ligger der ikke også en magtstruktur i det her? Du er øverste chef, så dine ord har vel en vægt?

”Det håber jeg.”

Så hvis du blander dig i journalistikken og giver udtryk for, at det er godt eller skidt, tror du så ikke, at det påvirker ned igennem leddene i huset?

”Hvis du siger, at jeg blander mig i journalistikken, så jo. Men sådan opfatter jeg det ikke. Jeg opfatter det sådan, at redaktionerne laver journalistik. De ved, at det er deres ansvarshavende chefredaktør, der har ansvaret. Og dette hus har en administrerende direktør, altså mig, som har en baggrund i journalistik, og derfor har jeg meninger om journalistik og meninger om dækning og sådan noget. Men det er ikke det samme som at blande sig,” siger Anders Krab-Johansen.

B.T.-chefredaktør Simon Richard Nielsen afviser også, at Anders Krab Johansen har blandet sig i journalistikken:

”Det er meget muligt, at Krab har sagt det. Men det har ikke været pointen, at vi skal gå hårdere til Adam Dyrvig Tatt af den årsag. For mig har det handlet om journalistisk ordentlighed, og det kan du godt kalde borgerlighed i den her ombæring også,” siger han.

Han forklarer, at han selv opfordrede redaktionen til at gå mere kritisk til historien, men at det intet havde med et politisk ståsted at gøre.

Ifølge Simon Richard Nielsen er det en oplagt borgerligt tabloid vinkel, at der er lov og orden i Danmark, og at man skal adlyde politiets instrukser i en visitationszone.

”Men det er ikke Krab, som går ned til B.T.’s redaktion og siger, at ’nu skal I gøre det her ordentligt’. Det ville aldrig ske.”

Men gør han det så igennem dig?

”Nej, men jeg taler jo journalistik med ham hele tiden.”

Den synlige hånd

På det overordnede plan afviser Anders Krab-Johansen selv, at han skulle have en usynlig hånd, der påvirker alle led i huset:

”Jeg har en tydelig hånd,” siger han.

Han fortæller, at han som koncernchef og udgiver i Berlingske Media har ansvaret for, at huset drives fornuftigt, omstiller sig, har en sund økonomi, og at der arbejdes inden for redaktørerklæringen, så husets medier har den rette publicistiske ånd.

”Det er ikke usynligt. Det er mit job.”

Michael Dyrby understreger, at han i sin tid som chefredaktør aldrig har oplevet, at Anders Krab-Johansen blandede sig i det journalistiske.

Men han kan godt se meningen med, at nogle medarbejdere i huset efterlyser mere udvikling:

”Når der er skåret til, kan man jo ikke fortsætte i den samme retning. Man er også nødt til at udvikle tingene. Det er hans svaghed, mener jeg.”

Spørgsmålet er ifølge Michael Dyrby, hvordan ejerne i det kæmpe belgisk-hollandske medieforetagende DPG Media, som under ledelse af formand Christian Van Thillo i 2022 havde en omsætning på 13,6 milliarder kroner, ser på fremtiden på det danske marked.

Og også om de er tilfredse med udelukkende at eje Berlingske Media, der skrumper i størrelse og ikke er det førende mediehus:

”Jeg tror, Christian Van Thillo er glad og tilfreds, så længe der er fred og ro i Danmark, så længe der ikke er et underskud, og det kører. På den anden side har DPG Media jo ikke set den mest ekspansive idéudvikling, og de ønsker at være nummer et i alt,” siger Michael Dyrby.

Anders Krab-Johansen mener dog ikke, at han har et for ensporet fokus på at skære ned.

Han fremhæver, at de fire medier i huset alle har udviklet sig digitalt og ifølge ham laver fremragende journalistik:

”Det er jeg ekstremt stolt af – og det er jo der, det foregår. Det er jo der, kampen står. Vi har nogenlunde samme omkostning på antallet af journalister, som vi havde, da jeg kom herind, og det er jo gjort i en periode, hvor økonomien klart er blevet strammet. Så det er jo der, vi står,” siger han.

For Anders Krab-Johansen er det vigtigste at sikre, at der findes et borgerligt mediehus i Danmark.

”Og det kan man jo sige er udført. Og i modsætning til de foregående år, så er huset økonomisk sundt.”

Den øverste chef i DPG Media, Christian Van Thillo, vil ikke svare på, hvordan han ser på Berlingske Medias fremtid under Anders Krab-Johansen.

I en mail svarer han:

”Som du måske har bemærket, giver jeg nærmest aldrig interviews, og jeg vil gerne holde det sådan. Når det er sagt, er vi meget glade for, hvad Anders har opnået med sit hold hos Berlingske Media. Vi har stærke brands, vi har gjort store fremskridt i den digitale omstilling af virksomheden, og vi nyder godt af en sund rentabilitet.”

På B.T. beretter flere kilder, at Anders Krab- Johansen har været mere synlig på redaktionen efter fyringen af Pernille Holbøll. Han afviser selv, at han blander sig i journalistikken. Foto: Jonas Pryner Andersen