”Det bliver en svær dag. Jeg forsøger at samle tankerne. Jeg ved, hvad jeg skal – så lige nu venter jeg bare …  der flyver mange tanker igennem mit hoved lige nu, men det handler om at holde fokus. Om ikke så længe skal jeg være klar – klar til at være bisidder og til at være der for mine kolleger.”

Klokken er otte om morgenen onsdag den 10. oktober, da medieplanner Jesper Raab skriver sådan i sin sorte og røde kinabog. Overalt i huset sidder DR-ansatte klar med deres telefoner, for i dag skal DR gennemføre sin største fyringsrunde nogensinde.  

Jesper Raab er en af de tillidsrepræsentanter, som skal hjælpe de kolleger, der lige om lidt får et telefonopkald med en ubehagelig besked: Vi har i sinde at fyre dig. Derfor hedder fyringsdagen også sindedagen.

Han har sat sig alene ved et af de runde borde på 1. sal i den ende af huset, som vender længst væk fra indgangen. Faktisk er han gået igennem kælderen herhen, for så vidt muligt at undgå at møde kolleger på vejen. Han har brug for at være alene og brug for ro til at samle tankerne. 

Journalisten har talt med tre af de tillidsrepræsentanter i København, for hvem DR’s største fyringsrunde blev deres første. Vi har talt med dem både før og efter fyringsdagen og sendt dem kinabøger til at føre logbog i på selve dagen. Men Jesper Raab var den eneste, som nåede at skrive tanker ned.

Kendte navnene før fyringerne

Mens han skriver sin første log på dagen, sidder Mathias Bay Lynggaard på redaktionen på ’P1 Orientering’, hvor han til hverdag er vært. Men de seneste måneder er det meste af hans tid gået med arbejdet som tillidsrepræsentant for omkring 38 DJ-medlemmer. Ældre tillidsrepræsentanter har rådet ham til at sætte sig et andet sted for at skærme sig selv, mens kollegerne venter på, om deres telefon ringer. Men han har bevidst valgt at sætte sig lige her. For han vil gerne kunne være der for kollegerne med det samme og se, hvordan de reagerer på beskeden.

Han fik navnene på de tre, som skal fyres, sidst på eftermiddagen dagen inden. Og han var nødt til at gå forbi redaktionen for at hente sin jakke, mens to sad på redaktionen, og en var ved at afvikle programmet. Han så dem ikke i øjnene, men noterede sig, at de var på arbejde sent på dagen. Han har længe vidst, at han ville kende navnene på dem, der skulle fyres, før de selv ville få besked.

Klokken er få minutter over otte, da telefonen ringer hos en kvindelig kollega få meter fra ham. Hun blev også fyret fra DR ved en fyringsrunde for 11 år siden, og nu sker det igen. Hun bliver vred. Midt i samtalen får hun øjenkontakt med Mathias.

”Ja, han er lige her. Og han hører alt det her,” siger hun.

Ugen efter sindedagen står det øjeblik stadig prentet i Mathias’ hukommelse.

”Lige der tænkte jeg, at det er fandme rigtigt, at jeg er her. Det var jo helt tydeligt mig, de talte om, og hun kiggede også over på mig. Folk kiggede meget ned, mens denne her samtale kørte. Men lige der kiggede jeg hende i øjnene, og jeg nikkede, sådan: Ja, jeg er lige her,” siger Mathias Bay Lynggaard.

Vred på kollegas vegne

Thomas Winkel Ravn er klipper og tillidsrepræsentant for 30 DJ-medlemmer. Han havde også planlagt at være på redaktionen onsdag morgen, men det fik han slet ikke tid til.

Klokken otte om morgenen står han sammen med sin chef og ringer til en kollega, der skal fyres. Kollegaen sidder i en flyvemaskine i Kastrup Lufthavn og er på vej på udlandsrejse. Han tager fyringen roligt, næsten som om han havde forventet at miste sit job i DR.

Derefter går Thomas Winkel Ravn op til sit eget lille klipperrum, men så ringer telefonen. En kvindelig kollega er fuldstændigt i vildrede, fordi hun har fået et opkald om, at hun skal fyres. I samme opkald har hun fået at vide, at der ikke er nogen tillidsrepræsentant klar til at være hendes bisidder ved sindesamtalen, hun skal have om få timer. Situationen er opstået, fordi hun er medlem af DJ, men ansat på et andet forbunds overenskomst, og derfor står hun ikke på Thomas’ liste.

De aftaler at mødes i ”indre gade”, som er det store åbne fællesareal på 2. sal i DR-byen med kantine og arbejdsområder. Der er en summen af folk, kolleger samler sig i de grupper og afdelinger, de hører til. Thomas Winkel Ravn finder sin kvindelige kollega, og de følges over til gruppekontoret for at finde ud af, hvordan de løser situationen. Heldigvis viser det sig, at han kan klemme sindesamtalen med hende ind imellem de øvrige fire sindesamtaler, han mangler at være med til.

Men han er vred på sin kollegas vegne.

”Ikke alene var hun blevet sindet. Men den ro, som der skulle være, ved at der var en tillidsrepræsentant ved hendes side, den var der pludselig ikke. Det syntes jeg ikke var rart,” siger Thomas Winkel Ravn, da Journalisten interviewer ham efter sindedagen.

Huset i undtagelsestilstand

Klokken 8.45 skriver Jesper Raab for anden gang i kinabogen. Fra sin plads ved det runde bord kan han tydeligt mærke, at huset er i en form for undtagelsestilstand.

”Så er det kort før første sindesamtale – puha – det er godt nok en tung dag …”

Det er alt, hvad han får skrevet i sin anden opdatering.

Han skal igennem seks sindesamtaler de kommende timer. Det er formelle samtaler, hvor de kolleger, DR har i sinde at fyre, blandt andet får oplyst, hvor langt et opsigelsesvarsel de har. Det er chefen og en bisidder fra DR’s HR-afdeling, som primært fører ordet. Den, som skal fyres, har ret til at tage en bisidder med, og mange vælger tillidsrepræsentanten.

Jesper Raab stiller sig klar til første sindesamtale klokken 9 og sørger for at nå at tale med hende, som skal fyres, inden de går ind til mødet. Hun er rolig, men ked af det. Sindesamtalerne er det sværeste den dag, synes Jesper Raab.

”Det er en voldsom ting, at det er nogle menneskers arbejdsliv, der er på spil, og at det ændrer karrieren og livsbanen for nogle mennesker. Man kan jo ikke undgå at blive påvirket af, at det her betyder noget for mange mennesker,” siger han efter sindedagen.

”Der er ret mange, der græder”

Onsdag klokken 9.30 indtaler Mathias Bay Lynggaard sit første memo den dag.

”Der er ret mange, der græder. Der bliver givet rigtig, rigtig mange krammere. Og så bliver der joket en del. Altså sådan nogle klassiske reaktioner på, at det kan være svært at være i øjeblikket. Men … ja, det var altså lige en rapport her fra 9.30-9.35. Jeg har en sindesamtale, der begynder om 10 minutter. Den må jeg hellere se at komme til,” siger han blandt andet på det fem minutter lange memo.

Han har i alt tre sindesamtaler, men den midterste bliver ikke til noget. Hans kvindelige kollega er så vred over at skulle fyres, at hun frabeder sig at gå til sindesamtalen. Så Mathias henter de papirer, hun ville have fået udleveret til sindesamtalen, og lægger dem på hendes bord.

Thomas Winkel Ravn har fem sindesamtaler, han skal igennem. Der er ingen af dem, han skal være bisidder for, som han kender særligt godt på forhånd, så han fokuserer på at afkode dem, holde øje med deres kropssprog. Alle er rimeligt fattede ved selve samtalerne, men bagefter kommer reaktionen. Thomas Winkel Ravn sørger for at have tid til at tale alene med dem inden næste sindesamtale.

”Der var en, hun blev bare ked af det. Begyndte bare at græde. Det skal der også være plads og rum til. Det er jo også det, at man ikke kan vide, hvordan man reagerer. Det har også været min udfordring som bisidder,” fortæller Thomas Winkel Ravn efterfølgende.

”Der er sgu dårlig stemning”

Klokken er 12.15, da Mathias Bay Lynggaard indtaler sit andet memo på sindedagen.

”Det er ikke kun den første fyringsrunde, jeg står i som tillidsrepræsentant, det er også den første fyringsrunde, jeg oplever i min tid som journalist. Selv hvis jeg tæller praktiktiden og mine freelanceår med. Ja. Og det er jo ikke sjovt, selvfølgelig er det ikke det. Men det er sgu meget rart at have en eller anden funktion i det og have en eller anden form for handlerum, agency, som man siger på engelsk,” siger han på optagelsen og fortsætter senere:

”Der er sgu dårlig stemning. Det kommer jo ikke bag på nogen. Men … ja. Jeg tror, et af de ord, jeg hører mest brugt i dag, det er ordet ”lortedag”. Det synes jeg er … ja … en fin beskrivelse.”

Udmattelse

Efter sindesamtalerne har Orienterings redaktion møde med ledelsen, hvor de blandt andet får lov til ikke at sende en udsendelse den dag. Omkring klokken 15 følges de i flok til ølbaren Cafe Langebro på Islands Brygge. Mathias Bay Lynggaard drikker ikke alkohol, men han når at drikke en cola og en Cocio og frem for alt at få spurgt til flere af de kolleger, han slet ikke har talt med hele onsdagen.

Omtrent samtidig har Thomas Winkel Ravn overstået sin sidste sindesamtale. Han går op i det lille rum, han har for sig selv, fordi han er fast klipper i DR.

”Jeg lagde mig ned på sofaen og lukkede øjnene. Jeg var bare fuldstændigt udmattet, det kan jeg huske, og jeg tænkte: Hold kæft en lortedag. Da jeg så havde gjort det, sad jeg og læste sindebrevene igennem for lige at prøve at huske alle de aftaler, jeg havde lavet og skulle følge op på,” fortæller han efterfølgende.

Jesper Raab har overstået sin sidste sindesamtale klokken 13.15, men han har travlt med informationsmøder og tillidsmandsopgaver, frem til han skriver i kinabogen klokken 16.30:

”Jeg håber, at dem, jeg var bisidder for, synes, jeg gjorde det okay. Det er det vigtigste. Det er trods alt dem, det drejer sig om. Jeg fik i hvert fald styret mine følelser i løbet af dagen – og holdt fokus på det, jeg skulle.”

Det er sidste gang onsdag, han finder tid til at notere tanker ned.

Mødes til middag

Klokken 18 mødes 13 DR-tillidsrepræsentanter til middag på Restaurant Maven på Nikolaj Plads. De får bøf og pommes fritter, men ikke så meget rødvin, som de plejer at drikke, når de i andre sammenhænge er samlet som tillidsrepræsentanter. Jesper Raab, Thomas Winkel Ravn og Mathias Bay Lynggaard er der alle tre.

De taler om dagen, som er gået. Hvordan kollegerne har reageret. Hvordan fyringsrunden har ramt andre steder i landet.

”Den der følelse, hvordan det er at være i rollen som tillidsrepræsentant, den var virkelig god at få vendt lidt. Også det der med, hvordan det var at være bisidder til sindesamtaler, så de ikke rumsterede helt så meget i hovedet,” husker Jesper Raab.

”Alle var fuldstændigt kvæstede og bombede. Når vi har haft repræsentantskabsmøder, så er der sådan en feststemning til middagen. Her kunne der pludselig opstå to-tre minutter, hvor der ikke blev sagt et ord. Hvor der bare sad de her 13 mennesker i et lokale og bare var der,” husker Thomas Winkel Ravn.

Han hæfter sig ved, at også garvede tillidsrepræsentanter virker helt udmattede. Hele gruppen forlader restauranten omkring klokken 20.15.

Et vilkår

Thomas Winkel Ravn når at sige godnat til et af sine børn, de to andre sover, da han kommer hjem.

Mathias Bay Lynggaard sætter sig i lejligheden og ser noget e-sport og en video med den amerikanske komiker George Carlin på Youtube. Klokken 23.02 sætter han sig og indtaler dagens tredje og sidste memo. Efter 25 minutter begynder han at runde af:

”Rigtig meget ved det her er et vilkår. Det betyder også, at der også som tillidsrepræsentant er en opgave, der skal løses. Og det er ingen sjov opgave. Men det er en opgave, der går ud på at sørge for, at så få som muligt får en rigtig lortet fornemmelse af det, der er foregået. Og det, håber jeg, at de har en eller anden oplevelse af, er lykkedes – kollegerne. Det er jo trods alt dem, vi gør det for,” siger han og fortsætter senere:

”Jeg har i hvert fald indtryk af, at det lykkedes i dag. Ikke kun for mig, men også for mange af de andre. Og om ikke andet – på sådan en lortet dag eller en rædsom dag – så var det sgu da egentlig noget. At det lykkedes måske at gøre det hele lidt mindre forfærdeligt, end det ellers ville have været.”

Jesper Raab

Medieplanner og tillidsrepræsentant for 50 DJ-medlemmer i DR Markedsføring og DR Medier. Har været i DR siden 2002. Valgt som tillids­repræsentant i marts.

Ugen før sindedagen:

”Jeg tror ikke, man kan forberede sig på, hvordan man reagerer, hvis man er en af dem, der bliver sindet. Jeg tænker, det er min opgave at være godt forberedt, uanset hvordan de, der er så uheldige at blive ramt, reagerer, så jeg kan være der bedst muligt for dem.”

”Jeg prøver at komme ind i et mindset, hvor jeg kan være mest muligt til stede og lytte mest muligt. Jeg tror, det der med at lytte måske er endnu vigtigere end at kunne en masse svar.”

Efter sindedagen:

”Det er jo en forfærdelig dag. Og det er en forfærdelig situation, som der er nogle mennesker, der sidder i. Men jeg synes egentlig, at jeg efter omstændighederne gjorde det så godt, som jeg kunne. Uanset hvordan reaktionerne var, uanset at det var tungt, så synes jeg virkelig, at jeg gjorde det bedste, jeg kunne.”

Mathias Bay Lynggaard

Vært på ’P1 Orientering’ og tillidsrepræsentant for 38 DJ-medlemmer i DR Nyheder. Har været i DR siden 2016. Valgt som tillidsrepræsentant i marts.

Ugen før sindedagen:

”Det, at der skal fyres mellem tre og fire hundrede medarbejdere, det er jo et faktum, et vilkår. Det bliver ikke sjovt. Men jeg frygter, at der kommer til at ske noget, som hælder salt i såret. Og som gør, at folk bagefter berettiget kan gå ud og sige, at de ikke føler, de er blevet behandlet ordentligt.”

”Det der med at sige, hvordan reagerer folk, og hvordan skal de håndteres fra situation til situation, det er jeg spændt på – også fordi det er en af de ting, som det er svært for mig at forberede mig på.”

Efter sindedagen:

Du var bekymret for, om du kunne afkode helt mellemmenneskeligt: Hvad er det rigtige for mig at gøre? Kunne du så det?

”Ja, det synes jeg. Men hvis jeg skal sige en ting, så har jeg nok været bedre til at være mentalt til stede end fysisk. Altså fysisk som i være til stede i form af krammere og en hånd på skulderen og sådan noget. I den her situation er der ikke noget, der hedder et kram for meget.”

Thomas Winkel Ravn

Klipper og tillidsrepræsentant for 28 DJ-medlemmer i Tekster/DR-billeder/Arkiv og proces. Har været i DR siden 2008. Valgt som tillidsrepræsentant i april.

Ugen før sindedagen:

”Det er svært at forberede sig på noget så voldsomt som det her. Jeg har været med til sparerunder før, men det er nyt for mig i tillidsrepræsentant-rollen. Når det er så voldsomt, som det bliver i denne her omgang, er det hårdt for alle.”

”Jeg er ikke bekymret for stærke reaktioner, men jeg er indstillet på, at det bliver en lang og sej dag at skulle igennem. Jeg kan forestille mig, at jeg selv bliver gal, og så tror jeg, det er vigtigt at have en ventil, hvor man kan komme af med det.”

Efter sindedagen:

”Jeg har ikke følt mig i en rolle, hvor jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle gøre. Og de gange, hvor jeg har været i tvivl, så har jeg hele tiden vidst, hvor jeg skulle gå hen. Jeg har også kunnet mærke på de andre, at det har været en voldsom fyringsrunde, også for dem, der har været tillidsrepræsentanter i årevis.”