”Fuck, hvor træls!”

Det var den første tanke, der ramte Peder Hammerskov, leder af Center for AI ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), da han onsdag læste, at Berlingske havde hjemsendt en medarbejder efter fejlagtig brug af et AI-værktøj

.Fejlen resulterede i, at der blev opdigtet kilder og citater i en artikel.

Og det er alvorligt, understreger Peder Hammerskov. Men alligevel var hans næste tanke, at det faktisk også er vidunderligt, at fejl som den på Berlingske kommer frem i lyset.

”Det vidunderlige er, at vi får lejlighed til at snakke om det, og at det minder os om, at vi virkelig skal tænke os om, når vi bruger generativ AI. Det må bare ikke ske for tit, for hver gang eroderer det tilliden lidt mellem medier og befolkning,” siger Peder Hammerskov.

Også ledelsens ansvar

Til gengæld ærgrer AI-eksperten sig over Berlingskes håndtering af fejlen, der for ham minder om Politikens reaktion, da avisen sidste år udgav en faktaboks fyldt med AI-genererede fejl.

”Ledelsens håndtering har i begge tilfælde været at sige, at det er en journalist, der havde begået en fejl. Og det er faktisk ikke ok, synes jeg. Jeg synes lidt, at Berlingskes ledelse kaster journalisten under bussen,” siger Peder Hammerskov.

Han understreger, at han ikke ved mere om, hvad der er sket på Berlingske, end det, avisen har oplyst. Og her afviser chefredaktør, Tom Jensen, at de skulle kaste nogen under bussen.

”Vi har ikke en hensigt om at kaste nogen under bussen. Men vi er nødt til at se på, hvad det er for forløb, der har været. Og jeg synes, man skal være en smule tilbageholdende med at udtale sig, når man ikke er intern i firmaet her,” siger han til Journalisten.

Tom Jensen har onsdag forklaret til Berlingske, at den pågældende medarbejder har brugt et internt AI-redskab i strid med avisens ”meget klare retningslinjer for arbejdet med AI”.

Så simpelt er det dog ikke, mener Peder Hammerskov:

”Selvfølgelig er det journalistens ansvar at overholde de retningslinjer, der er. Men især med en teknologi, som er så ny, er det altså også ledelsens ansvar at sikre, at alle er fuldstændig klar over, hvad det er for en teknologi, og hvordan den virker.”

Ikke nok med retningslinjer

Forklaringen fra Berlingske har desuden lydt, at de fejlagtige kilder og citater opstod, da et internt AI-værktøj skulle lave en sammenfatning af nogle citater fra en tidligere Berlingske-artikel.

Men ved en fejl blev artiklen ikke lagt ind i værktøjet, og derfor fandt AI’en selv på citater og personer.

”På den måde er det i virkeligheden ikke så meget en AI-fejl som en menneskefejl. Men sagen viser, at det er meget sværere at tjekke, hvad der kommer ud af de her sprogmodeller og generativ AI, end man lige skulle tro. Og det er langsomt ved at gå op for alle,” siger Peder Hammerskov.

Også Berlingskes Tom Jensen påpeger, at sagen for ham at se handler mere om journalistisk praksis end om AI.

”Man skriver selv sine artikler og faktatjekker dem, inden man sender dem til publicering. Det er en del af vores retningslinjer, som er fundamentalt journalistiske og ikke kun handler om AI,” siger han.

Men spørger man Peder Hammerskov, er det ganske enkelt ikke nok med retningslinjer og hjemsendelser af medarbejdere, der forbryder sig mod dem.

Hvis vi skal lære af AI-fejl som den på Berlingske, er det vigtigt, at skylden ikke placeres hos det enkelte menneske, men bliver en fælles samtale, påpeger Peder Hammerskov

”Det er ikke nok, at der bare ligger nogle retningslinjer i et hjørne af intranettet. Retningslinjerne skal være skåret ud i pap og masseret ind i dagligdagen. Og så skal der være den psykologiske tryghed til at turde vise sine fejl frem. For hvis den tryghed ikke er der, så opstår der skyggebrug,” siger han.

Det vil ske igen

Tidligere i dag sagde tillidsrepræsentant på Berlingske, Karl Kühlmann Selliken, til Journalisten, at han ikke har nogen grund til at tro, at den nu hjemsendte medarbejder skulle have opdigtet kilder og citater med vilje.

”Det er en rigtig kedelig og dum fejl, men det er mit klare indtryk, at der ikke er tale om ond vilje eller et forsøg på at snyde eller fuske,” sagde han.

Samtidig vurderer han, at det er en fejl, som mange rundt omkring i vores branche kunne have begået. Og det er Peder Hammerskov fra DMJX for så vidt enig i.

”Så længe det er så ny en teknologi, som vi ikke rigtig forstår endnu, og som vi ikke rigtig har blik for, hvor svært det er at være kritisk over for, så tror jeg, det kan ske for mange. Og det vil ske igen. Når det kunne ske for NYT for en måned siden, og når de kan fucke op på både Berlingske og Politiken, så kan alle jo komme til det,” siger han og tilføjer:

”Det handler ikke om ond vilje, men om tanketorsk og teknologisk umodenhed. Og at man ikke er klar nok ude på redaktionerne til, hvordan det her skal fungere.”