”Ekspert om ”monstrøst” testboom: Det vil koste 100 milliarder kroner – mindst”.

Sådan lyder rubrikken på en artikel hos Berlingske i sidste uge.

I den har sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE regnet sig frem til, at det vil koste mindst 100 milliarder kroner om året at gennemføre den teststrategi, som regeringen i sidste uge lagde op til.

Det regnestykke er blevet til rubrik i så godt som samtlige danske medier, efter at Ritzau samlede historien op. I rubrikken på de andre medier lyder det ligeledes, at den nye testplan vil koste 100 milliarder kroner.

Historien har også dannet grobund for kritik af regeringens plan i Berlingske og i andre medier, og ministre er af flere forskellige medier blevet bedt om at forholde sig til regningen – så sent som i dag, da regeringen holdt doorstep om genåbning.

Der er bare et problem med de 100 milliarder kroner. Det har ganske rigtigt en pris, at regeringen vil have danskerne til at indstille sig på at blive testet to gange om ugen. Men ikke en så høj pris, som det fremgår i Berlingske, vurderer Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han pointerer, at historien i Berlingske ikke tager højde for, at testindsatsen ikke kommer til at stå på i et år, og at det langtfra er alle seks millioner danskere, der vil blive testet to gange om ugen, som regeringen lægger op til.

”Grundlæggende er regnestykket ikke forkert. Spørgsmålet er, om det er retvisende for det, vi taler om,” siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Heller ikke Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, tror på regnestykket fra VIVE.

”Den store fejl er, at vi ikke snakker om det her over et år. Det er det, der gør, at det kommer op på 100 milliarder kroner, som selvfølgelig lyder som en god overskrift,” siger han.

Tror ikke selv på regnestykket

Ophavsmanden til regnestykket selv? Han mener heller ikke, at det kommer til at være en regning på 100 milliarder kroner, der i sidste ende rammer danskerne.

”Det kommer det ikke til at koste, for det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Hvis du tog det for pålydende, at alle danskere i fremtiden skulle lade sig teste to gange om ugen, så ville det løbe op i sådan et beløb over et år,” siger Jakob Kjellberg til Journalisten.

Han uddyber, at han flere gange pointerede, at det er helt urealistisk, at samtlige seks millioner danskere ville lade sig teste to gange om ugen, og at det var det, der gjorde planen tvivlsom.

”Det vil folk jo ikke, og det kommer folk heller ikke til at gøre. Derfor sagde jeg også, at det er totalt urealistisk.”

Hvad tænker du om, at du i stort set alle danske medier er blevet afsender på, at den nye testplan koster 100 milliarder?

”Det er hårdt vinklet, er det ikke sådan, I siger? Det er jo sådan, jeg siger, at det ikke bliver. Jeg sagde, at det var totalt urealistisk, og at folk ikke ville møde op til det,” siger Jakob Kjellberg.

Slet ikke relevant beregning

Kjeld Møller Pedersen har lavet sit eget regnestykke, hvor han kommer frem til, at prisen nok nærmere vil være 10 milliarder kroner.

Den væsentligt lavere pris skyldes, at han regner med, at der maksimalt vil være 2,5 millioner danskere, der lader sig teste to gange om ugen.

Han har også kun regnet med, at den massive testning vil foregå frem til maj, hvor årstiden og antallet af færdigvaccinerede formentlig vil indfinde sig og have effekt på, hvor mange der er behov for at få testet for coronavirus.

”Problemet er, at sådan nogle tal bliver siddende, for dem kan man huske. Så hvis du spurgte nogen, hvad teststrategien vil koste, vil de nok svare 100 milliarder kroner. Det er ikke særlig smart,” siger Kjeld Møller Pedersen.

”Der har medierne et ansvar for lige at vende tingene og se, hvad perspektivet er. De burde have været mere kritiske over for beregningen. Teknisk set er det korrekt. Men er det relevant? Jeg ved ikke, om Berlingske har en bestemt dagsorden. Men spørgsmålet er, om det er relevant for problemstillingen,” tilføjer han.

”Det lyder selvfølgelig som en god overskrift”

Jes Søgaard efterlyser, at eksperter tænker sig om en ekstra gang, før de laver den slags regnestykker.

”Jeg kunne godt ønske, at man lod det cirkulere hos nogle kolleger og bad om noget fagfællebedømmelse.”

”Det gælder også medier, at de burde lade det cirkulere mellem nogle flere eksperter. Efterhånden kommer jeg til at kende nogle journalister, og normalt vil du jo tjekke sådan noget, så man gerne vil have mindst to kilder på det,” siger han.

Han opfordrer samtidig journalister og redaktører til at huske den gamle regel om, at hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det det formentlig også.

”Journalister kan måske også falde for sådan et tilbud, men så må man lige tjekke det og ringe til en anden.”

”Vi sætter ikke to streger under”

Hos Berlingske forklarer Kasper Krogh, redaktionschef for Indland, at artiklen er kommet til på baggrund af et større interview med statsminister Mette Frederiksen.

I det åbner hun netop for, at danskerne skal lade sig teste to gange om ugen uden at nævne en tidshorisont.

”Det er ikke vildt detaljeret, og det er udfordringen. Det er en meget overordnet målsætning fra hendes side. Jakob Kjellberg er vant til, at sundhedsbudgetter bliver regnet ud på årsbasis, så jeg går ud fra, at det er derfor, han regner med et år.”

Han understreger samtidig, at artiklen blot er et led i den løbende dækning af regeringens håndtering af teststrategi, og at avisen ikke sætter to streger under Jakob Kjellbergs regnestykke.

”Hvis du ser de citater, der er gengivet i artiklen, så siger han, at det virker urealistisk, og at det er ude af proportioner. Man får indtryk af, at han synes, at det er urealistisk, og at hvis man så vælger at gennemføre det, så vil det blive 100 milliarder kroner,” siger Kasper Krogh og tilføjer:

”Vi gengiver ret klart, at det er en eksperts vurdering. Kunne vi have ringet til flere? Ja, det kunne vi godt. Men artiklen står ikke i sig selv. Det er en artikel, der skal ses som led i den løbende dækning.”

Vil have svar på prisen

Redaktionschefen mener heller ikke, at historien er strammet:

”Rubrikken går på de 100 milliarder, fordi det er den pris, han sætter på,” siger Kasper Krogh.

Både Berlingske og Ritzau har forsøgt at få finansminister Nicolai Wammen (S) til at svare på, hvad den omfangsrige teststrategi kommer til at koste, efter at han har sagt, at han ikke kan genkende regnestykket fra Jakob Kjellberg.

Berlingske har også forsøgt at få sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at uddybe, hvordan teststrategien kommer til at se ud.

”Det har vi ikke kunnet få svar på. Hvis vi får svar på det, så skriver vi naturligvis det,” siger Kasper Krogh.

Den efter eksperternes mening strammede beregning og de 100 milliarder kroner har i mellemtiden ikke kun været skidt, mener Jes Søgaard, der sidder med i regeringens referencegruppe under coronaepidemien.

”Det her eksempel har haft den effekt, at vi i referencegruppen har bedt regeringen om at regne på, hvad sådan en teststrategi faktisk koster. Det er relevant information, og så kan man også afvise de mere fantasirige bud, som kommer i pressen.  Så noget godt er der da kommet ud af det,” siger han.