”Vores tidligere pengeko, vores ugeavis, blev til en kannibal, der lå og spiste vores mulige annonceomsætning,” siger Kristoffer Gravgaard. Foto: Pressefoto / Bornholms Tidende
Kristoffer Gravgaard vil helst ikke lave en ”prale-historie”. Og det er ifølge ham ”ikke en solskinshistorie fra solskinsøen”, at Bornholms Tidende efter tre år med underskud nu er i stand til at udvide redaktionen med nye journalistiske kræfter. I hvert fald ikke endnu.
”Jeg vil meget nødig ende med: Bornholms Tidende har fundet løsningen, og lokaljournalistikken er reddet,” siger chefredaktøren, der trådte til på det lokale dagblad i 2021.
Men det går trods alt lidt bedre nu, end det gjorde i 2021.
I 2021 var Bornholms Tidende decideret truet på sin overlevelse. Avisen blødte abonnenter, egenkapitalen var noget nær nul, og ledelsen iværksatte besparelser for 4,5 millioner kroner. Trykkeriet lukkede ned først på året, og flere af redaktionens og avisens øvrige stillinger blev nedlagt. På et tidspunkt nærmede avisen sig den situation, hvor ledelsen frygtede, at banken ville lukke sin kredit.
”Bornholms Tidende har i 12 år tabt omkring 400 abonnenter om året, hvilket er meget ud af en ø på 40.000 mennesker og 20.000 husstande,” siger Kristoffer Gravgaard.
Bag krisen finder man den samme forklaring, som efterhånden går igen hos mange kriseramte medier i Danmark. Annoncekronerne vandrede fra den lille lokalavis over i techvirksomhedernes lommer, og avisen var ikke økonomisk klar på den digitale omstilling.
Men nu er historien en anden.
Ugeavis blev til kannibal
Avisen oplever nu vækst i digitale abonnenter, og efter tre år med millionunderskud kan Kristoffer Gravgaard nu forvente et større overskud i 2023 end året forinden.
”Det er fantastisk at se, at det går i den rigtige retning, men det er ikke en stor konklusion om, at det er lykkedes, og alt går godt. Men der er lidt medvind og lidt lys ude i horisonten. Vi står absolut ikke på afgrundens rand længere,” siger Kristoffer Gravgaard.
Han oplyser, at avisen i skrivende stund har 5.802 betalende abonnenter på tværs af papir og digitalt. Med godt 20.000 husstande på Bornholm er det altså lige knap hver tredje, der abonnerer på Bornholms Tidende.
Som et led i besparelserne skar Bornholms Tidende i 2021 deres ugeavis, som viste sig at dræne dagbladet for annoncekroner uden at være en god forretning.
”Vores tidligere pengeko, vores ugeavis, blev til en kannibal, der lå og spiste vores mulige annonceomsætning,” siger Kristoffer Gravgaard.
Efterfølgende har avisen været i stand til at flytte en stor del af deres annoncører fra ugeavisen til dagbladet, hvilket har givet et lavere fald i annonceomsætning end landsgennemsnittet.
”Det ser fornuftigt, men sårbart ud,” siger Kristoffer Gravgaard.
Fornuftigt, fordi avisen nu kan få indtægter og udgifter til at mødes. Sårbart, fordi Bornholms Tidende er afhængig af sine abonnenter og stadig skal sørge for at vokse, ellers står den let det samme sted, som den gjorde i 2021.
Bornholmske superstars
Redaktionen prioriterer også de journalistiske kræfter anderledes nu. Avisen er begyndt at kigge meget på læsetid og bruge det som et kompas for den redaktionelle retning.
For ifølge Kristoffer Gravgaard brugte avisen alt for mange journalistiske kræfter på det, han kalder ”pligtstof” eller repræsentationsstof. Nogen klipper en rød snor et sted, åbningen af en ny cykelsti eller en fernisering på plejehjemmets kunstudstilling.
”Det er ikke interessant for særligt mange. Og der er ikke læsetid eller abonnementskroner i det,” siger Kristoffer Gravgaard.
Bornholmerne vil hellere læse persondrevne historier om folk, der er aktive i lokalmiljøet, har noget på spil eller bare er ”bornholmske superstars”, som Kristoffer Gravgaard kalder dem.
”Vi vil gerne skabe et fællesskab, lidt ligesom i de gamle monopoltider på DR. At vi alle sammen kender plade-Bent nede på hovedgaden, som ryger pibe og stadigvæk sælger cd’er og har gjort det i 40 år. Ingen forstår helt, at han stadig har en forretning. Hans historie er interessant for bornholmerne,” siger han.
Presset fra public service
Apropos public service er Bornholms Tidende ifølge Kristoffer Gravgaard ikke kun presset af tech, men også af de to lokale public servicestationer, TV 2 Bornholm og DR Bornholm, der ikke længere kun laver indhold til radio og tv, men hvor TV 2 også er begyndt at opruste på net.
”Vi er ekstra udfordrede på Bornholm. Vi er ikke en nyhedsørken. Vi er i en nyhedsoase. TV 2 Bornholm er Danmarks største lokal-tv-station med mere end 47 gange så mange ressourcer per indbygger som TV 2 Kosmopol,” siger Kristoffer Gravgaard.
Det betyder, at der er mange journalister per indbygger på Bornholm, hvilket skærper konkurrencen om at sælge nyheder på abonnement.
”Den net-forretning, vi skal leve af i fremtiden, er udfordret, især fordi TV 2 Bornholm opruster på net. Økonomisk er det megahårdt. Journalistisk er det supergodt, at vi hele tiden har nogle at spille bold op imod,” siger Kristoffer Gravgaard og tilføjer:
”Men vi skal stadig kæmpe for hver eneste annoncør og abonnent for at få det til at hænge sammen.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.