Det kommer ikke bag på Søren Frank, at journalist og madanmelder Martin Kongstad har opfundet den bar, som han i Weekendavisen i december kårede som årets bedste.

”Han har altid været god til at tænke ud af boksen. Han er jo også skønlitterær forfatter, og han har tidligere blandet figurer fra sine noveller ind i anmeldelser, han skrev for Information.”

”Så det er ikke første gang, at han på en eller anden måde blander noget fiktivt ind i sit arbejde,” siger Søren Frank, der er madanmelder på Berlingske og formand for foreningen Danske Madanmeldere.

Og personligt, siger han, har han heller ikke noget problem med det.

”Fordi jeg synes, det er forfriskende, at vi ikke alle sammen skriver på samme måde og har, hvad kan man sige, de samme sæt etiske retningslinjer,” siger han og nævner, at Martin Kongstad ikke er medlem af Danske Madanmeldere.

I en artikel i Weekendavisen tilbage i december skrev Martin Kongstad om en bar ved navn Ah-ssa – en koreansk bar, der lå på Valby Langgade.

I går fortalte Martin Kongstad så til Journalisten, at baren var opdigtet og kom fra en ny roman om en madanmelder, som Martin Kongstad er i gang med at skrive. Noget, han også havde fortalt de 10 læsere, som havde skrevet og spurgt om baren.

Gjorde det for at lave ballade

Ifølge Martin Kongstad var det bare for at lave ”lidt ballade” og for at have det sjovt. Han kunne ikke se problemet i, at han havde opdigtet en bar.

Det kunne chefredaktør på Weekendavisen Martin Krasnik heller ikke, selv om han dog ikke havde sagt ja til det, havde Martin Kongstad spurgt om lov.

Søren Frank syntes også, det var et sjovt påfund, selv om han er tvivl om, hvorvidt han selv kunne finde på at gøre noget lignende.

”Tonen er sådan lidt tongue in cheek. Det er lidt et stunt. Jeg ved ikke, om jeg selv ville gøre det samme, men jeg synes egentlig, det er forfriskende og klassisk Martin Kongstad,” siger Søren Frank.

Det forfriskende ligger ifølge Søren Frank i, at Martin Kongstad bryder rammerne og formerne.

”Han har altid været god til, synes jeg, at tænke ud af boksen. Det synes jeg egentlig er meget forfriskende, for der skal jo ligesom være nogen, der udfordrer rammerne, for at tingene udvikles. Umiddelbart tænker jeg ikke, at jeg selv vil opdigte ting og skrive om dem,” siger han.

En mere fri genre

I Danske Madanmeldere ville man heller ikke tage det op som et problem. Foreningen har nogle etiske retningslinjer for, at man kan være medlem, men der er ingen regler for, hvis madanmeldere opdigter de steder, de skriver om.

Søren Frank hæfter sig desuden ved, at der ikke var tale om en anmeldelse, men en kåring. Ifølge ham havde det været helt anderledes alvorligt og uacceptabelt, hvis en anmelder for eksempel havde givet en dårlig anmeldelse, uden at have besøgt stedet. Sagen får heller ikke Søren Frank til at overveje, om det skal føres ind i retningslinjerne.

Hvis det var en journalist på et medie, der havde opfundet en kilde, var det fyringsgrund. Gælder der andre regler for anmeldere end for journalister?

”Ja, anmelderi opfatter jeg som en mere fri genre end en reportage for eksempel. Anmelderi er en genre, hvor jeg synes, at der er lidt videre rammer. Jeg synes, det kan være interessant at udfordre genren. Og det synes jeg, han skal have lov til.”

Søren Frank mener ikke, det er i orden, hvis en journalist havde opdigtet en kilde i en reportage.

Hvorfor er det så omvendt i orden for en anmelder?

”Jamen fordi jeg synes, det er et spørgsmål om mediet og personen. Det er et spørgsmål om tilfældet. Altså, der sker jo ikke nogen skade ved det her. I det hele taget ser jeg det, at han vælger årets dit og dat, som lidt tongue in cheek, som lidt en old school ting at gøre og en lidt 90’er-ironisk ting at gøre.”