Forleden kunne Journalisten.dk vise eksempler på morgendagens avis lavet af plastik. En fremtid, der ligger flere år fremme i tiden. Men inden da bør danske aviser overveje papirløse aviser, mener professor Anker Brink Lund.
Det trykte dagblad er i alvorlige problemer. Ikke kun i Danmark – men i hele verden. Færre annonceindtægter og faldende oplag bliver på ingen måde endnu kompenseret af internettets fremgang. Og det vil tage mange år, før reklamerne på nettet tilnærmelsesvis opvejer de tabte indtægter på den gode gamle papiravis.
Så hvad skal aviserne så gøre?
Ifølge Anker Brink Lund, professor i medieledelse på CBS, bør danske avishuse overveje at skære ned på både trykning, distribution og papirindkøb.
I en kommentar i Berlingske Tidende argumenterer han for, at papiraviserne bør overveje af – af strategiske hensyn – at gå over til en tredagesuge.
Godt nok arbejder store mediehuse som Financial Times, USA Today og selv the New York Times på at lancere deres indhold på bøjelige skærme lavet af plastik allerede næste år.
På samme måde tror også danske IT-eksperter på, at plastik bliver den nye medieplatform.
Men det har lange udsigter, og indtil da bør dagblade rundt i Danmark overveje den papirløse avis.
"Ikke kun for at spare penge, men også fordi der simpelthen ikke er væsentlig debat og relevante nyheder nok til at fylde hele ugens spalteplads, når annoncerne går til internettet," skriver Anker Brink Lund.
Læs også: Aviser sparer husstandsomdeling væk
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når Anker Brink Lund kommer med sådan en melding skal det nok blive taget alvorligt ude i medielandskabet. Særligt Berlingske Media har jo nærmest konsekvent gennemført de anbefalinger, han kom med for år tilbage, hvor han anbefalede kortere artikler, flere almindelige mennesker i artiklerne osv. At ABLs anbefalinger så ikke har givet de berlingske aviser flere læsere, tværtimod relativt færre, kan alle se ved at betragte oplagstallene de senere år. Desværre er der ingen, der har interesseret sig for, om ABLs opskrift har haft effekt eller ej.
Anker Brink Lunds påstand,at reklamerne går til onlinemedierne, er jeg ret sikker på, ikke holder. Mediestøtten ønskes uddelt til aviser, ikke onlinemedier - efter hvad vi hører fra Statsministeren. At der ikke skulle være nyheder og stof til alle ugens 7 dage, lyder altså lige - helt fantastisk - nok.
De seneste år har for de fleste bladhuse været gyldne år med indtjening på annoncemarkeder, som for lang tid siden var dømt borte til fordel for internettet – eksempler er stillings- og boligmarkedet. Nu er de økonomiske vinde vendt med finanskrisen, som vel i dag må betragtes som en global realøkonomisk krise, som vil tage sine ofre overalt på kloden. F.eks. er boligmarkedet presset af et alt for stort udbud og for lille efterspørgsel, som får ejendomsmæglere til at begrænse annonceringen på print, og kun særlige stillingskategorier i den høje ende finder vej til avisernes jobmarkeder. Det er, som det altid har været, blot er overgangen til smalhals måske sket hurtigere og er værre end set i nyere tid.
Gå blot et år tilbage. Her dansede printmedierne omkring guldkalven og annoncørerne. Her var råd til trafikaviser og husstandsomdelte gratisaviser, og her var der ingen grund til at konsolidere sig. Man skulle forsvare og vinde annoncemarkeder, som dog altid kun er til låns i en højkonjunktur. Men nu er krybben tom – et par milliarder er brændt af, og den økonomiske krise er en realitet. Finans- eller realøkonomisk! Og hvad er dagbladenes løsning på det? En tredages udgivelsesuge? Selvfølgelig kan nød lære nøgen kvinde at spinde, men hvornår begynder eksperter, medieforskere og for den sags skyld dagbladene selv at rette fokus fra annoncørerne til læsere og abonnenter. Det er trods alt læserne og abonnenterne, som i den sidste ende er forudsætningen for udgivelse, for annoncemarkedet og herved for forretningen. Vil de betale tilstrækkeligt for at modtage avisen f.eks. tre dage om ugen, for de skal vel ikke betale det samme som for syv dage? Er de fire andre dage om ugen blot uinteressante, og kan distributionen og budkorpset opretholdes med blot tre udgivelsesdage? Hvem vil være de første, der tager skridtet, og vil avisverdenen være alt andet lige herefter? Måske får vi det at se!