Må jeg kigge på din telefon og i de feeds, du scroller igennem hver eneste dag - og den historik, der gemmer sig fra din tid på sociale medier?

Cirka sådan lyder det i år på Roskilde Festival, når 28 DMJX-studerende går rundt blandt festivalgæsterne i det, som DMJX selv kalder en nærgående undersøgelse.

De 28 DMJX-studerende er i gang med dataindsamling til DMJX' store forsknings- og udviklingsprojekt Connect, som undersøger unges medievaner og nyhedsforbrug.

Det er andet år i træk, at gæster på Roskilde Festival kan løbe ind i studerende, der spørger til deres medieforbrug. I år er fokus særligt på, hvordan 18-35-årige skelner mellem forskellige typer af indhold som traditionelle nyheder, AI-indhold, indhold fra influencere og underholdning. Hovedspørgsmålet er, hvad de unge betragter som nyheder, og hvordan de afgør, om indholdet er troværdigt.

”I de her år smelter alt sammen til én stor grød på iPhonen. Og det store spørgsmål er, om de unge kan afkode forskellige indholdstyper og afsendere, og om de overhovedet synes, det er relevant at skelne mellem dem,” siger underviser og docent på DMJX Søren Schultz Jørgensen, som er leder på Connect-projektet, i en pressemeddelelse.

Scroller igennem 600 telefoner

De studerende går til undersøgelsen med en blanding af dybdegående og personlige interviews med de unge, og samtidig scroller de sig sammen med interviewpersonen gennem deres feeds og historik på TikTok, Instagram, Facebook og så videre for at få en dybere forståelse af, hvordan mediebrugerne tænker.

I løbet af festivalen skal de igennem 600 interviews og telefoner.

Undersøgelsen fra festivalen skal sammenholdes med en national undersøgelse med 2.000 respondenter.

1.000 af de respondenter skal være inden for aldersgruppen 18 til 35 år, mens de resterende 1.000 skal være over 35 år.

Pissegodt opdraget

Da undersøgelsen blev gennemført sidste år, var det med fokus på, hvordan unge mellem 18 og 35 år bruger nyheder - og hvordan de ideelt set gerne ville bruge dem.

Konklusionen?

”De unge er pissegodt opdraget, når det drejer sig om brug af medier og kommunikation. De har præcist de samme stærke idealer som deres forældre og bedsteforældre,” har Søren Schultz Jørgensen forklaret til Journalisten.

Men praksis ser lidt anderledes ud. For de unge er passive nyhedsforbrugere: De får deres nyheder, når de alligevel sidder og scroller og får så i høj grad nyheder, der enten er udvalgt af algoritmer, eller som deres venner og bekendte anbefaler.

Den gode nyhed er, at de unge ifølge Søren Schultz Jørgensen udmærket kan skelne mellem forskellige typer indhold.

”De ved godt, hvor de skal gå hen, når de ser noget blive delt eller hører rygter. Der går de i vid udstrækning til DR og TV 2 og også andre etablerede nyhedshuse for at få ”ægte” nyheder. Det gør de, når usikkerheden er stor, fordi de ved, hvad de kan stole på,” har han forklaret.