Undersøgelsen bygger på repræsentative spørgeundersøgelser blandt danske 18-35-årige og 600 kvalitative interview, som 25 studerende på tværs af DMJX' seks uddannelser gennemførte med unge gæster på Roskilde Festival 2025. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ungdommen nu til dags burde bruge noget mindre tid på deres telefoner og i stedet se deres venner i virkeligheden, få noget frisk luft og mere motion.
Det lyder som noget, en 89-årig kunne have sagt. Men de unge danskere mellem 18 og 35 år siger faktisk præcis det samme om sig selv. For de skammer sig over deres medievaner.
Det fremgår af en ny stor undersøgelse, DMJX har udført som en del af Connect-projektet, der studerer 18-35-åriges brug af medier, deres kommunikation, fællesskaber og demokratisk deltagelse.
Undersøgelsen bekræfter noget velkendt: Nemlig at de unge bruger meget tid på deres skærm, og at de er afhængige af deres telefon.
”Men der, hvor vi undersøger noget, der ikke er undersøgt før er, hvordan de unge har det med det, de gør,” siger Søren Schultz Jørgensen, docent på DMJX, og en af de to forfattere til rapporten ’Hvad unge mener, at de bør, og hvad de faktisk gør med medier’.
Rapportens titel rammer sådan set problemstillingen meget rent.
Får nyheder helt passivt
For de unge ved godt, at de bruger for meget tid på sociale medier som Instagram og TikTok, når de bruger deres telefon 4-5 timer om dagen. De vil faktisk også gerne være fri for det.
De er også udmærket klar over og meget bevidste om idealerne om at følge med i nyheder og holde sig orienteret.
Hele 90 procent af de unge adspurgte svarer nemlig, at de er enige i, at man bør følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier, og generelt viser undersøgelsen ifølge Søren Schultz Jørgensen, at:
”De unge er pissegodt opdraget, når det drejer sig om brug af medier og kommunikation. De har præcist de samme stærke idealer som deres forældre og bedsteforældre."
”Men hvad gør de så i praksis? Det er der, der vist opstår et problem. For der er en markant adfærd: Når de sidder 4-5 timer om dagen på deres mobiltelefoner, får de rigtig mange nyheder i deres feeds. Men de får dem passivt, og de opsøger dem ikke nødvendigvis selv,” siger Søren Schultz Jørgensen.
Søren Schultz Jørgensen, docent ved DMJX
Med andre ord sidder de og venter på, at nyhederne kommer til dem. Og så får de enten nyheder, der er udvalgt af algoritmer, eller nyheder, som deres venner og bekendte.
Alligevel føler de sig ikke tabt bag en vogn.
”De føler sig af en eller anden grund velorienterede. Forklaringen er formentlig, at de tilfældigvis bliver udsat for nyheder, når man alligevel bader i andet indhold,” siger Søren Schultz Jørgensen.
”Vi konstaterer, at SoMe er blevet en slags FlowMe, som de unge passivt modtager. Ideen om den aktive mediebruger gælder ikke for de unge, når det kommer til sociale medier,” fortsætter han.
Kan stadig skelne
På den måde kan man jo godt sidde og tænke, at den jo er helt gal med ungdommen nu til dags.
Men måske særligt ældre dele af befolkningen kan også sætte sig ned og tænde for DR eller TV 2 og tilfældigvis blive udsat for en halv times nyheder i løbet af aftenen.
”Det er ikke så forfærdeligt meget anderledes en sofakartoffel-tilgangen. Men det der med at gå ind på nyhedssites, det er de ikke så tilbøjelige til.”
Om Connect-projektet
Connect-projektet studerer 18-35-åriges brug af medier, deres kommunikation, fællesskaber og demokratiske deltagelse – med Roskilde Festival som en central arena for dataindsamlingen.
I 2025-26 har Connect været gennemført som pilotprojekt med fokus på forholdet mellem de unges idealer for kommunikation og mediebrug på den ene side og deres faktiske brug af medier og kommunikation på den anden. Det vil sige forholdet mellem, hvad de 18-35-årige mener, at man bør gøre med medier, og hvad de faktisk gør i praksis.
De 600 kvalitative interview er gennemført af 25 studerende fra seks af DMJX’s uddannelser.
Kilde: Rapporten ’Hvad unge mener, at de bør, og hvad de faktisk gør med medier'
Samtidig er der er også nogle meget positive takter, pointer Søren Schultz Jørgensen. For de unge kender udmærket de demokratiske idealer om at være en oplyst borger.
De kan også sagtens skelne mellem skidt og kanel, når de bevæger sig rundt på digitale platforme.
”Man kunne godt have frygtet, at de digitalt indfødte fuldstændig har mistet evnen til at skelne mellem forskellige typer indhold, herunder dem, der giver os det vigtigste demokratiske indhold. Og nej, den evne har de ikke mistet, og det skal vi være glade for,” siger Søren Schultz Jørgensen.
”De ved godt, hvor de skal gå hen, når de ser noget blive delt eller hører rygter. Der går de i vid udstrækning til DR og TV 2 og også andre etablerede nyhedshuse for at få ”ægte” nyheder. Det gør de, når usikkerheden er stor, fordi de ved, hvad de kan stole på,” fortsætter han.
En 'must win battle'
Uanset hvad, står de traditionelle nyhedsmedier svært i kampen om opmærksomhed. Den kamp kan de ikke vinde, som vilkårene er i dag, mener Søren Schultz Jørgensen.
Særligt fordi de unge ikke selv mener, at de kan bryde fri af deres afhængighed af sociale medier.
”Det er en løbende kamp om at få folk til at bruge mediernes egne platforme. Det er, hvad man med et meget grimt udtryk kalder, en must win battle, men også en up hill battle. Det kræver regulering, opdragelse og debat. Men de unge ved godt, at nyhedsmedierne er vigtige,” siger Søren Schultz Jørgensen og tilføjer:
”Så vi er ikke på vej ud over skrænten. Men der er noget med techgiganterne, vi skal have gjort noget ved i fællesskab. Nyhedsmedierne skal gøre noget, vi på uddannelsesinstitutionerne skal gøre noget, og politikerne er nødt til at regulere.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.