Ved midnat er der deadline for at søge jobbet som ”højre hånd” til Zetlands nyudnævnte journalistiske chefredaktør, Sofie Tholl.

Og man kan bogstaveligt talt få lidt fra hånden, hvis man læser jobopslaget, som har skabt sådan en 'har-du-læst-det?' kaffemaskinesnak på tilstrækkeligt mange redaktioner i Danmark til, at Journalisten er blevet prikket på skulderen.

Blandt andet skal Sofie Tholls højre hånd sætte Zetlands forside op om morgenen, sende morgenmails ud i Sofie Tholls navn, producere mails op til ferier, lave udgivelsesplaner, hyre vikarer ved sygdom, koordinere sommerferievagtplan, være en form for praktikvejleder og koordinator, svare på pitches og mails, vedligeholde relationer til freelancere og ved lejlighed også svare på mails stilet til Sofie Tholl, hvis Sofie Tholl ikke selv har tid til at svare.

Det kan virke som meget arbejde for et enkelt menneske, eller som det ”mest omfattende job i mediebranchen”, som en tipper skriver til os her på redaktionen, men så galt er det ikke, hvis man spørger hovedpersonen selv, da vi fanger hende på den blot fjerde arbejdsdag på Zetland.

Hvad skal din venstre hånd egentlig lave på Zetland?

”Jeg regner med, at jeg beholder begge mine hænder,” indleder Sofie Tholl med et grin.

Men der er altså mening med det hele, forsikrer hun:

”Hvis man i mediebranchen synes, at chefredaktører skal lave vagtplaner, ringe vikarer inde ved sygdom og lignende, så håber jeg, at man vil lave noget om,” fortsætter hun.

For dyre lønkroner

På Zetland har man netop tidligere gjort sig den erfaring:

At de praktiske og administrative opgaver stjal vigtig tid fra ledelsens muligheder for at udvikle redaktionelle ideer og tanker.

For vi står med Sofie Tholls egne ord i en situation, hvor mediebranchen er presset. En lillebitte isflage, som bliver mindre og mindre, og som er på vej ud over afgrunden:

”Og der skal vi prøve at finde ud af, hvordan vi taler med publikum, hvordan vi forandrer os, og hvordan vi ikke mister en masse brugere, fordi Facebook ikke gider linke til os længere,” siger hun og lægger vægt på, at det altså er bedre at bruge hendes dyre lønkroner på den slags overvejelser.

Hun er også selv blevet prikket på skulderen om, at nogle i mediebranchen finder jobbeskrivelsen enormt lang og ret morsom.

”Men jeg læser ikke opslaget sådan, selvom jeg godt kan forstå, at man kan more sig over det her med en ”højre hånd”, som nærmest har en lidt Game of Thrones-mytisk titel over sig,” siger hun og tilføjer, at Zetland har en lang og stolt tradition for ’gak-og-løjer-kælenavne’, hvor redaktørmødet for eksempel hedder ’bombastic’.

”Men man kunne lige så godt have kaldt stillingen for redaktionssekretær eller personlig assistent,” siger Sofie Tholl og understreger, at ansøgerne indtil videre ifølge hende ikke har været så forvirrede over, hvad det egentlig vil sige at arbejde som hendes højre hånd.

Begge hænder i spil

At den kommende medarbejder både skal skrive mails i hendes navn og ghostwrite morgenposten til Zetlands brugere sammenligner hun med en form for tilrettelægger.

”Da jeg var med til at etablere ’Genstart’, var det heller ikke Knud Brix selv, der skrev alle sine speaks.”

Hun har sådan set ikke prøvet setuppet af endnu, men hun forestiller sig, at hun fortæller sin højre hånd, hvad der er den fedeste historie, som Zetland skal sælge til medlemmerne i morgenposten, og at hun så beder den højre hånd om at skrive et udkast.

”Og så skriver jeg en rubrik, en afmelding med ’KH Sofie’ og noget med at ’have en god dag i snevejret’ eller hvad der nu skal stå, men jeg har jo faktisk ikke gjort det endnu,” siger hun med henvisning til, at det netop kun er hendes fjerde arbejdsdag.

”Men det er klart, at hvis der skulle befinde sig en alvorlig etisk brøler i vores morgenpost, så lover jeg dig for, at det ikke er den højre hånd, redaktionssekretæren, PA’en, eller hvad for en kropsdels navn den nu vil have, der står på mål for det.”

Så bliver det din venstre hånd, der står på mål for det?

”Det bliver mine egne to flotte hænder.”