Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:36 14.10.2026 Minna Skau

Zenia Stampe vil have mere grønlandsk og færøsk stof i medierne

Zenia Stampe vil have mere grønlandsk og færøsk stof i medierne

Grønland har de seneste år fyldt mere i det danske mediebillede, blandt andet i forbindelse med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og statsminster Mette Frederiksens (S) besøg hos den grønlandske regeringsleder Jens Frederik Nielsen i september. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De seneste år og måneder har ifølge kulturminister Zenia Stampe (R) vist ”vigtigheden af at prioritere vores fælles samtale i Rigsfællesskabet”.

På den baggrund skriver ministeren i et svar til løsgænger i Folketinget Emilie Schytte, at hun i de kommende medieforhandlinger vil arbejde for en styrket dækning af Grønland og Færøerne i danske medier.

”For mig er det helt naturligt, at grønlændernes og færingernes liv og kultur skal have en større plads i det danske mediebillede. Jeg ser frem til at drøfte, hvordan dette konkret kan udmøntes med Folketingets partier ved de kommende medieforhandlinger,” skriver ministeren.

Zenia Stampes melding er et svar på Emilie Schyttes forslag om blandt andet at opdatere DR og TV 2’s public service-kontrakter, ”så dækning af Rigsfællesskabet og programmer med særlig betydning for danskere, grønlændere og færinger bedre sikres og udbygges i samfundet”.

Kulturministeren forholder sig ikke direkte til, hvordan dækningen af Grønland skal styrkes. Men hun nævner, at DR gennem den aktuelle public service-kontrakt allerede er forpligtet til at ”sikre formidling af indhold om og fra Rigsfællesskabet”.

SENESTE NYT

Flere nyheder