Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:47 09.07.2026 Sebastian Goos

Ritzau-journalist får viral ros for spiddende spørgsmål til NATO-top

Ritzau-journalist får viral ros for spiddende spørgsmål til NATO-top

NATO-generalsekretær Mark Rutte har fået kritik for at lefle for USA's præsident. NATO

”Du sidder ved siden af Donald Trump i øjeblikke, hvor han taler om at erobre Grønland, går til angreb på allierede som Spanien, indleder handelskrige. Ting, som det virker til, at den gamle Mark Rutte ikke ville bifalde. Påvirker det på nogen måde din selvrespekt, når du sidder ved siden af ham på den måde og ikke siger noget?”

Sådan lød spørgsmålet fra Ritzau-journalist Rasmus Svaneborg til NATO-generalsekretær Mark Rutte ved et pressemøde i Ankara i Tyrkiet.

Og spørgsmålet får ifølge Ekstra Bladet stor respekt verden rundt fra blandt andre journalisten Aaron Rupar, der har over en million følgere på X. Mark Rutte har nemlig fået bred kritik, særligt i Europa, for sin leflen for USA's præsident.

Mark Rutte svarer ikke direkte på spørgsmålet om sin selvrespekt, men kaster sig i stedet ud i en forklaring om NATOs styrke under præsident Donald Trump.

SENESTE NYT

Flere nyheder