SXSW i Austin, Texas, hører til verdens mest toneangivende teknologi- og mediekonferencer. Udenfor er der chicks i cowboystøvler og solbriller, indenfor blå skjorter i de gigantiske væg til væg-tæppebelagte konferencesale. Man sveder ude, fryser inde. Masser af hovedpersoner fra USA og Europa er her. Jeg tog den dårlige klimasamvittighed for holdet og var med, fulgte mest med i AI x journalistik. Her er nogle hovedpunkter:

1. AI + undersøgende journalistik bliver vildt

Argumentet: Tillykke med dit hverdagsbrug af ChatGPT til resumé i fire punkter og den bedre overskrift. Men den helt store mulighed ligger i at bruge AI i stor skala til undersøgende journalistik.

Hvem driver det?: Newsrooms med kompetencer til at få AI til at analysere tekst, billede og lyd, landkort, street view, satellitter, datalæk … al struktureret data.

Konkret: De finder forladte oliebrønde, kortlægger antallet af granatnedslag i Gaza, den kinesiske spionballons rute, afslører sundhedsskadelige blyledninger på villaveje, finansielle svindlere i Mauritius Leaks, osv.

Ok, men …: Maskinen må aldrig stå alene. Den værste AI-journalistik er doven, uærlig og ikke tjekket af mennesker.

Citatet: ”Altid mennesker først og mennesker til sidst – med lidt AI i midten.” – Zach Seward, chef for AI, New York Times.

2. Hvis ikke journalister selv griber chancen, gør andre

Argumentet: Medier er væsentligt bedre til at lave indhold end til product, altså hvordan indholdes forbruges. Det kan andre se, og de suger skamløst mediers indhold til deres nye idé.

Hvad driver det?: Mange gode løsninger på, hvordan man som bruger kan tilgå journalistik på helt nye måder, fx tale med dit indhold, samlet af flere kilder. Og hvis det er nemt og lækkert, vælger man det.

Ok, men ...: Måske skal medier ikke selv bygge løsningerne, men gå i samarbejde med dem.

Tre citater: ”Sæt brugerne i centrum for alt, du gør. Det her handler ikke om teknologi.” – Evan Shapiro, medieanalytiker

”Spørgsmålet er, hvorfor cheferne i elfenbenstårnene stadig opfører sig på en måde, som ikke virker?” – Evan Shapiro, medieanalytiker

”Det sidste sted, man finder innovation, er i et newsroom.” – Donie O’Sullivan, CNN.

3. Alle begræder fake indhold, ingen tager ansvaret

Argumentet: Samfund er bygget på tillid, og den eroderes, når der kan sås tvivl om alt, også det ægte. Selv midt i teknologi-optimisternes mekka var samtalen om fake news markant og højt på dagsorden. Selv om billeder kan afsløres som falske, kan du ikke ’un-see an image’, og de negative følelser bliver hos folk.

Hvad driver det?: Politikere, der ved, at du ikke behøver at påvirke alle, blot de 100.000 vælgere, der afgør et valg. Økonomiske interesser i at producere lavkvalitetsindhold. Porno, deepfucks, som nærmest ikke dækkes journalistisk, medmindre Taylor Swift er involveret. Geopolitiske interesser, som forstår, at den bedste måde at destabilisere et samfund er et informationsangreb.

Konkret: Nogen gør noget: Sony, Adobe og andre udvikler teknologier til verificering. EU er langt foran på regulering.

Ok, men ...: Der findes ingen overbevisende løsning i dag.

Citatet: ”Det burde jo være nemmere at få 25 virksomheder til at holde igen i stedet for at lære tre-fire mia. mennesker, hvordan de skal agere i det.” – Joan Donavan, professor i journalistik.

4. Indholdet, ikke prisen, er afgørende

Argumentet: For unge mediebrugere rangerer prisen på deres medieforbrug (bredt forstået) langt nede på prioritetslisten. At indholdet er relevant, originalt, nyt og rigeligt, er langt vigtigere. Stort potentiale i at udnytte og omdanne det enorme bjerg af indhold, der kun når et ganske lille publikum, før det er væk igen.

Hvad driver det?: Mængderne af indhold er enorme, og medieforbruget stiger ikke længere. Brugerne er troløse, churn er tredoblet på få år. En gennemsnitlig bruger har 100 logins.

Konkret: At fortælle historier fungerer stadig, det er ”the original hack”. Men på kortet over verdens medielandskab er de publicistiske medier næsten ikke til at få øje på.

Citatet: ”YouTube er kanal nummer 1 i verden. Dem mellem 15 og 30, de er ligeglade med jeres nationale public service medier.” – Evan Shapiro, medieanalytiker

5. Slut med alle hemmeligheder

Argumentet: Ethvert digitalt møde, mail, anything, bliver registreret af indbygget AI, så alt er altid til citat. Intet vil nogensinde blive glemt. Men det går videre: Dine biometriske data afslører alt fra ikke-diagnosticerede sygdomme til seksuel tiltrækning.

Hvad driver det?: Techvirksomheder indsamler alle typer data i vanvittig skala, også biometriske fra vores nye, smarte wearables. Teknologier smelter sammen på tværs af kategorier.

Bemærk: EU fører på reguleringen.

Citatet: ”Den måde, du har dit hoved på skrå, er lige så personligt som dit fingeraftryk.” – Brittan Heller, Carr Center for Human Rights, Harvard

6. Drop dit longevity-projekt

Argumentet: Et hovednavn på SXSW var Ray Kurzweil, kendt for teorien om ’singulariteten’, hvor menneske og maskine smelter sammen. Han er også pioner i longevity-bevægelsen, har proppet sig med 150 kosttilskud dagligt og agter simpelthen ikke at dø.

Men, ak: Ray Kurzweil skulle ikke have stået på scenen. For han er simpelthen blevet … for gammel. En rar, ældre, langsom herre, tydeligt i sit livs efterår.

Moralen: Lev dit liv, drik, spis, syng og dans. Dét er livet.

Ida Ebbensgaard er fellow i AI og journalistik på SDU