Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvis du er fast bruger af X, som tidligere hed Twitter, har du måske bidt mærke i, at mediers rubrikker ikke optræder i artikelopslag længere.
I stedet kan man kun se billedet fra artiklen ledsaget af mediets hovedlink.
Og det er faktisk med vilje.
Det var i første omgang Forbes, der i august kunne berette, at X arbejdede på ændringen. I den forbindelse tweetede X-ejer Elon Musk:
”Det kommer direkte fra mig. Det vil i høj grad forbedre æstetikken.”
Kort efter fjernelsen af rubrikker på platformen har Zetland allerede fundet en omvej ved at skrive mediets rubrikker direkte i artiklens topfoto.