Voldtægtstrusler, stalkere og had: P3-værter åbner deres indbakke

Ligesom Mathias Helt undgår hun derfor bevidst kommentarsporet, når P3 for eksempel deler studievideoer fra programmet på Facebook. De er også begyndt at skærme sig fra de sms’er, lytterne sender ind til 1212’eren.

”Lige da vi begyndte at sende programmet, havde jeg lyst til hele tiden at gå ind og se, hvad folk skrev på 1212’eren. Men det blev bare for hårdt. Så på et tidspunkt traf vi et valg om, at vi ikke ville kigge på sms’erne, før vores producer og praktikant har screenet og sorteret de nederen fra,” fortæller Kathrine Abrahamsen og tilføjer:

”På den måde er jeg jo totalt en af dem, som afholder sig fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier. Men når man kan mærke, at man bliver ked af det og slået ud af det, så er det faktisk bedst bare overhovedet ikke at kigge.”

Trækker sig fra debatten

Dermed er de to P3-værter en del af en kedelig, men efterhånden veldokumenteret tendens. Adskillige undersøgelser har nemlig vist, at hadet og den hårde tone på sociale medier har negative konsekvenser for den offentlige debat.

Senest har et stort studie fra Aarhus Universitet konkluderet, at mødet med had på sociale medier giver to ud af tre danskere lyst til at trække sig fra debatter på de sociale medier.

”Faktisk er der ikke nogen, som oplever debatten på sociale medier som specielt behagelig eller hensigtsmæssig,” sammenfattede professor Michael Bang Petersen i et interview med Journalisten i forbindelse med lanceringen af undersøgelsen i juni.

Også blandt mediefolk har hadet og tonen konsekvenser. I 2020 viste en rundspørge til Dansk Journalistforbunds medlemmer, at 86 procent af dem, der har oplevet digital chikane eller negative henvendelser som konsekvens af deres arbejde, oplever det som belastende. Hver fjerde holder sig fra kommentarspor og sociale medier, og fire ud af 10 svarer, at de negative henvendelser påvirker deres beslutninger på jobbet.

Det sidste har Kathrine Abrahamsen også oplevet, når hun har sendt ’Buffeten på P3’.

”Vi har en ret løssluppen og frivol stemning, når vi sender, men jeg kan godt nogle gange have lyst til at lægge bånd på mig selv og skrue ned for humoren eller måden, jeg er på. Og det synes jeg faktisk er vildt grænseoverskridende, fordi mit arbejde er en svær balance mellem et job og mig som person,” siger hun.

Mænd, der hader kvinder

Ifølge kortlægningen af danskernes møde med had på sociale medier fra Aarhus Universitet er det især kvinder, som er tilbøjelige til at trække sig fra debatter på sociale medier på grund af den hadefulde tone.

Og spørger man Mathias Helt og Kathrine Abrahamsen, er det også tydeligt, at hun er mere udsat end ham.

”Når Kathrine sender alene, så kommer der flere hate-beskeder. Det er så tragisk, og det er så sørgeligt at sige, men når de kan høre, at der er en kvinde i studiet, som plejer at have en mand ved siden af sig, så trykker de bare på hate-speederen,” siger Mathias Helt.

”Ja, det er, som om de kan lugte blod. Som om de kan lugte, at jeg er lidt mere usikker og nervøs for, om det nu bliver et godt program. Men jeg har også prøvet at sende to kvinder sammen, og det er endnu værre. Oh no-no, så går det helt amok! Så er det sådan noget: Kællingeradio, menstruationsradio, fisseshow!” fortæller Kathrine Abrahamsen.

Mathias Helt ryster vantro på hovedet.

”Efter at jeg er startet på P3, er jeg virkelig blevet overrasket over, hvor vanvittigt det er at være kvinde. Det er fucking sindssygt,” siger han.

”Og det er jo også der, det bliver så uhyggeligt. Det er der, det går op for en, at vi bare lever i én stor Stieg Larsson-roman – altså ’Mænd der hader kvinder’. For jeg får jo ikke de samme sms’er, når jeg står i studiet alene. Og det gør jeg ikke, tror jeg, fordi jeg er en mand.”

Hardcore seksualisering og utryghed

Men én ting er de kommentarspor og lytter-sms’er til 1212’eren, som P3-værterne aktivt kan skærme sig imod. Noget andet er de beskeder, der lander direkte i indbakken på deres private profiler.

”Det bliver mest skræmmende, når de slider ind i ens DM (direct message, red.). Dét er ulækkert og kan godt give hjertebanken. For hvis de kan finde en der, kan de så også finde ud af, hvor man bor, hvad ens nummer er, eller hvem ens familie er?” siger Mathias Helt.

Kathrine Abrahamsen genkender følelsen af utryghed. For hende kommer den af et sammensurium af oplevelser. Svinerne i kommentarspor og på 1212’eren. En ufarlig, men vedholdende stalker på P3’s redaktion. En besked fra en mand, der havde gået rundt i hendes kvarter i dagevis i håb om at møde hende.

”Tilsammen kan det hurtigt skabe en bund af utryghed. Jeg åbner heller aldrig min dør, hvis dørtelefonen ringer, eller hvis nogen banker på, og jeg ikke ved, hvem det er,” siger hun.

Dertil kommer det, hun betegner som ”en ret hardcore seksualisering” af hende.

”Der er nogle mænd, som siden 2017 har skrevet i min indbakke, hver eneste gang jeg har lavet et opslag eller en story på Instagram. Ikke hate, men ’hej smukke’, ’flot billede skat’, ’man skulle have været 20 år yngre’ og så videre. Det er jo ikke ledt, men de har aldrig fået et svar, og alligevel bliver de ved. Det kan godt føles klaustrofobisk. For jeg har ikke inviteret til det, og jeg synes faktisk, det er lidt klamt,” siger Kathrine Abrahamsen.

Medierne svigter deres ansvar

Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt understreger, at de som radioværter langtfra er dem, der modtager mest. For værter med større følgerskare og mere eksponering, for eksempel på primetime-tv, er det mere massivt.

Alligevel begyndte de på et tidspunkt, mens de stadig sendte ’Buffeten på P3’, at samle hadbeskederne sendt til 1212’eren i en mappe.

”Bare så vi kunne vise vores chefer, at det er det her, vi modtager. For når man ikke står derinde selv, kan det være svært at forstå, men når man samler alle beskederne, får man indtryk af, hvor massivt det er,” siger Kathrine Abrahamsen.

Hun oplever, at DR efterhånden har fået øjnene op for problemet og er begyndt at tage digital chikane mere seriøst. Blandt andet med ansættelsen af en såkaldt chikaneofficer.

”Men det er kommet ekstremt sent. Og jeg synes personligt stadig, at DR og TV 2 og alle de store medier – B.T., EB og så videre – spurter væk fra deres ansvar, når de lægger ting op på sociale medier,” siger hun.

Mathias Helt er enig:

”Det er lidt sådan en kalkuleret: Åh nej, nu håber vi ikke, der er nogen, som går amok i kommentarsporet. Jo, I gør da! Vi kan godt lege, at der ikke er nogen, der tænker over den slags, men det er jo det, det handler om derude på internettet. Det er sådan, algoritmerne virker, og sådan, du får eksponeret dit indhold og kommer ud og fylder noget i folks liv,” siger han.

Fra teflon til blødt smør

Den nyansatte chikaneofficer i DR hedder Qasam Ijaz og tiltrådte 1. marts i år. Han fortæller, at han siden da har brugt en stor del af sin tid på at være rundt i huset og tale med alt fra community managers til programmedarbejdere, værter, reportere og direktionen om, hvad de oplever.

”Nogle bliver ramt af stalking, nogle får ubehagelige mails på deres bylines, andre får private beskeder i Messenger eller bliver tagget i forskellige Facebooktråde. Der er en tendens til, at kvindelige værter får kritik for noget, der handler om deres person, mens mændene får kritik for noget, der handler om deres faglighed,” opremser Qasam Ijaz og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at I journalister har et benhårdt erhverv. Men det interessante for mig er, hvordan man håndterer det. Og der oplever jeg, at der har været en fremherskende kultur, som jeg genkender fra politimænd og brandmænd, om, at det bare hører til jobbet, og at det handler om ikke at vise svaghed.”

Men den kultur er ved at ændre sig i mediebranchen nu, oplever Qasam Ijaz. Især blandt de unge. Og det er godt, for første skridt er at tale om det, der gør ondt. Eller som en DR-vært for nylig udtrykte det: At være blød som smør frem for at udvikle teflon.

”Det handler om at ventilere det, nedbryde nogle tabuer og få skabt et fælles sprog for, hvordan vi egentlig forstår digital chikane. I tidernes morgen tænkte man jo, at chikane kun var trusler, men når vi dykker ned i det, ser vi, at det har mange ansigter og nuancer,” siger Qasam Ijaz.

På den helt høje klinge handler det for ham om demokratiet.

”Hvis journalister begynder at udøve selvcensur, fordi de er bange for de negative reaktioner, så har vi et demokratisk problem. Derfor skal vi sætte digital chikane højt på dagsordenen,” siger Qasam Ijaz.

Sløjf kommentarsporene

Ifølge de to P3-værter burde DR tage konsekvensen af, at mediehuset ifølge dem ikke har kræfter nok til for alvor at forsvare sine værter og medvirkende i kommentarsporene, ved simpelthen at lukke kommentarsporene.

”Argumentet imod er altid, at det jo hindrer den demokratiske samtale og debat. Men det har altså ikke noget med demokratisk debat at gøre, at nogen kalder mig en luder i et kommentarspor,” siger Kathrine Abrahamsen.

”Ja, bare sløjf kommentarsporet nu, og lad os gå med likes i stedet. Og blokere folk meget mere. Hvis den nuværende strategi havde virket, så var det jo stoppet for mange år siden,” siger Mathias Helt.

Jonas Delfs, redaktionschef for DR Ung TV, Social og dr.dk, erkender, at netop Facebook er en udfordring for P3. Men han tror ikke, at vejen frem er at lukke kommentarsporene. Til gengæld har P3 det seneste halve år skåret ned på antallet af udgivelser på Facebook og fokuseret mere på Instagram og YouTube.

”Vi har i enkelte tilfælde lukket kommentarspor på Facebook, men for nuværende vil vi hellere skrue ned for antallet af udgivelser og så prioritere de kommentarspor, vi har,” siger han og understreger, at de modereres fra morgen til aften.

Ifølge chikaneofficeren Qasam Ijaz ligger det ikke på hans bord at beslutte, om DR bør sløjfe kommentarsporene og trykke mere på blokér-knappen.

”Men set fra min stol er der bred enighed om, at status quo ikke er godt nok, og der er stor vilje i huset til at gøre det her bedre,” siger han.