Så er vinderne af dette års World Press Photo fundet og igen i år har en dansk fotograf fundet vej til sejrsskamlen. Erik Refner har vundet 1. prisen i Sports Features Stories. Stort tillykke herfra.

Ved en gennemgang af dette års vindere er der dog ikke meget at råbe hurra for. Det er godt nok en deprimerende verden vi lever i. Alle nyhedskategorierne handler stort set kun om krig og ødelæggelse, fra lande i Afrika, Irak og Afghanistan. Selv to portrætserier er fra de to sidstnævnte lande.

Nu er der ikke noget galt med kvaliteten i billederne og historierne. Jeg tager endda hatten af for de folk, der sætter deres liv på spil for at berette fra krigshærgede områder. Det vil dog være interessant at se grundlaget for juryens udvælgelse, som virker noget ensidig. Skal der virkelig være blod og menneskelig katastrofer fra krigshærgede lande på billederne før de kan belønnes? Det er i mine øjne et problem som efterhånden kendetegner World Press Photo. Måske ligger problemet hos fotograferne, der prioriterer død og ødelæggelse frem for de livsbekræftende historier. Jeg ved ikke hvordan det forholder sig. For jeg ved heller ikke om det forholder sig sådan, at der er overvægt af krigsbilleder og juryen savner flere livsbekræftende historier eller juryen vælger krig og ødelæggelse frem for andet. Det virker bare en smule forudsigeligt og meget lidt inspirerende for mig som fotograf, til trods for at billederne er journalistisk nødvendige i den daglige nyhedsformidling.

Derfor er det ekstra plus på kontoen til Erik Refner, der vandt med en opgave fotograferet i København, hvor han til dagligt arbejder, og ikke som 2/3 dele af vinderne, der kommer fra et andet land end det de har taget billederne i. Samtidig har Erik Refner vundet i en genre som han normalt ikke er kendt for at levere prisvindende billeder fra, og hvor krig og ødelæggelse ikke er et tema.

Læs også: Erik Refner vinder 1. pris i World Press Photo.