En løbende russisk soldat kigger rædselsslagen mod den drone, der jagter ham hen ad en asfalteret landevej. Han er i uniform, har helt kort mørkt hår og kigger sig over skulderen, mens han løber. Løber for sit liv.

”Ukraine-krigens nådesløse ansigt viser sig igen og igen,” står der på de danske undertekster, mens billederne ruller afsted.

Soldaten griber ud efter dronen, som han får fat i og nu står med i hænderne. Den viser sig at bære på en dødelig sprængladning, der få sekunder senere detonerer mellem hænderne på ham og udløser en eksplosion, der efterlader en røgsky og en sveden mørk plet på asfalten.

Videoen, der blev publiceret på Ekstra Bladets hjemmeside under overskriften ”Jagtet af dræberdrone”, ryster lektor ved Danmarks Medie - og Journalisthøjskole(DJMX) Thomas Pallesen.

Han er specialiseret i journalistisk etik og har set videoen igennem.

”Jeg blev meget overrasket. Det er simpelthen ikke set før. Det har jeg slet ikke kunnet forestille mig. Det må jeg indrømme. Det er et klokkeklart brud på presseetikken, og det kan også være et brud på straffeloven,” konkluderer han.

Hvornår har vi set noget, der mider om det her?

”Det har jeg aldrig set. Det er jeg nødt til at sige, og det er der jo gode grunde til. Rent teknisk har det ikke været muligt at lave de billeder,” siger han med henvisning til, at optagelserne er foretaget med den selvsamme drone, der eksploderer mellem hænderne på soldaten.

Et klokkeklart brud

Som medie kan man langtfra tillade sig at publicere hvad som helst. Presseetikken stiller blandt andet krav om, at ”det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse”.

Ekstra Bladet har med publiceringen af videoen af den russiske soldat ikke taget de nødvendige hensyn, mener Thomas Pallesen.

”Vedkommende er fotograferet på et tidspunkt, hvor han jo ved gud ikke kan afværge fotograferingen og er i en også for hans familie meget sårbar situation,” siger han.

Samtidig peger han på, at offentliggørelsen af videoen kan være i karambolage med en paragraf i straffeloven, der kan give bøde og op til seks måneders fængsel.

”Jeg må nok sige, at jeg er overrasket over, at man viser det. Det må være på kanten af en overtrædelse af straffelovens paragraf 264d om, at man ikke viser billeder af folk i situationer, som åbenbart bør unddrages en bredere offentlighed,” siger Thomas Pallesen, der understreger, at redaktører tidligere er blevet trukket ind i netop den type sager.

Erkender fejl

Den klare overtrædelse af de gældende regler får lektoren til at forvente, at Ekstra Bladet både retter ind og retter op.

”Min hypotese er, at der er sket en beklagelig fejl. Ekstra Bladet er normalt meget professionel i forhold til presseetik og er lige præcis vant til at håndtere sådan noget her. Det vil undre mig, hvis Ekstra Bladet ikke indser og erkender, at der her er sket en fejl, retter op på det og fjerner den her video,” siger han.

Hos Ekstra Bladet erkender ansvarshavende chefredaktør Knud Brix, at der er tale om en fejl.

”Vi skal dække virkeligheden, og det er med det for øje, at den her video er bragt.  Men det er en fejl, og vi kommer til at indskærpe, at vi selvfølgelig skal tage størst muligt hensyn og ikke vise sårede og døde, så de kan identificeres,” siger han.

Går man ind på Ekstra Bladets hjemmeside, er videoen også fjernet fra forsiden, og ansvarshavende chefredaktør Knud Brix oplyser, at man på redaktionen arbejder på at lave en redigeret udgave af videoen. Historien i sig selv fejler nemlig ikke noget, siger han.

”Det er stadig en relevant historie. Hvis vi havde sløret og klippet den eksplosion ud, kunne vi sagtens bringe det. Det er ikke uden for skiven,” siger Knud Brix om historien, der stiller skarpt på dronernes rolle i krigen i Ukraine.

Historiske eksempler

Det er dog langtfra første gang, at medierne går til grænsen og også over den for at vise offentligheden billeder af verdens ulykker, krige og katastrofer.

Mange vil nok huske at have set billedet af øjeblikket, hvor den sydvietnamesiske politichef Nguyen Ncog Loan i 1968 henretter en tilfangetagen soldat fra Vietcong-bevægelsen. Andre vil huske billederne af fangerne i Abu Ghraib-fængslet eller dem af de desperate mennesker, der kaster sig ud af World Trade Center i forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001.

Her har der også været tale om overskridelser af de selvsamme principper. Alligevel kan videoen med den russiske soldat ikke sammenlignes med de andre historiske eksempler.

Det vurderer Thomas Pallesen.

”Teknisk set er det jo også et brud på den her paragraf – forstået på den måde, at man viser en voldsom begivenhed, som den pågældende af gode grunde ikke kan give samtykke til. Men der vil man undskylde det med, at det har en stor samfundsmæssig betydning at få vist de billeder. Det kan jeg ikke se, at det her har. Jeg synes, at det virker uigennemtænkt,” forklarer Thomas Pallesen.

Selv om man i mange klip fra krigen i Ukraine ser kampvogne eksplodere, dødbringende missiler på vej mod deres mål eller kanoner, der går af, har den type billeder en helt anden karakter, siger lektoren.

”Forskellen er, at det bliver genkendeligt. Når vi ser ham, bliver han jo til en person. Han bliver til et menneske, som vi ser blive dræbt,” siger Thomas Pallesen og uddyber:

”Vi skal tænke over, om vi ville have gjort det her, hvis det var en dansk soldat. En russisk soldat har lige så meget krav på værdighed i forhold til sit liv som en dansk soldat ville have. Kunne man forestille sig, at vi ville vise en video med en Frederik Jørgensen som løb for livet på den måde?” spørger Thomas Pallesen.

Det spørgsmål stiller Journalisten videre til chefredaktøren på Ekstra Bladet, da han vender tilbage.

”Det er 100 procent et hypotetisk spørgsmål. Men jeg kan sige til dig, presseetikken og troværdigheden i journalistikken skal tages lige så alvorligt, når tingene foregår i Danmark, som hvis de foregår i Ukraine. Om det er en dansker eller en russer, gælder presseetikken i forhold til kamphandlinger. Det er der ikke nogen tvivl om.”