Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:17 22.10.2024 Steffen Villadsen

Verdens Bedste Nyheder får ny chefredaktør

Verdens Bedste Nyheder får ny chefredaktør

Verdens Bedste Nyheder

For første gang i Verdens Bedste Nyheders 15-årige historie får mediet ny chefredaktør.

Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

Valget er faldet på 37-årige Sophie Rytter Skjoldager.

”Jeg er helt vildt stolt af den rolle, som Verdens Bedste Nyheder i dag udfylder i det danske mediebillede. Mange danskere kender os, og dem, der ikke gør, har noget at glæde sig til. Vores læsere fortæller os, at vi giver dem håb. Og det er dér, al forandring starter,” udtaler hun.

Den nye chefredaktør har været ansat i 10 år hos Verdens Bedste Nyheder, hvor hun de seneste fem af slagsen har været redaktionschef.

I pressemeddelelsen oplyses det, at det er på grund af, at mediet vokser, at ledelsen nu udvides, og rollen som direktør og chefredaktør derfor skal varetages af to forskellige personer. Dermed træder Thomas Ravn-Pedersen også til side og skal fremadrettet alene være direktør.

Verdens Bedste Nyheder er en non-profit-organisation, og økonomien i foretagendet kommer primært fra medlemmer, fonde og finansloven.

SENESTE NYT

Flere nyheder