Hvis offentlighedsloven skal ændres, så skal der skrues langt mere op for åbenheden, end Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i går foreslog i Berlingske.

Sådan lyder det fra regeringens støttepartier, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.

”Det er dejligt, at Venstre overhovedet åbner for ændringer i offentlighedsloven. Men så stopper min glæde også der, for det er meget små forbedringer, de kommer med,” siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.

”De vil se på meroffentlighedsprincippet, men det er en elastik i metermål. Det er ikke ændringer her, der kommer til at give mere åbenhed,” siger hun.

Fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, lyder det, at forslagene er en ”ommer”.

”Deres forslag handler konkret om epidemioplysninger. Det, må man sige, er en noget begrænset mulighed for at kunne følge med i det politiske arbejde. Vi vil aldrig afvise små forbedringer. Men vi har en pandemi cirka hvert 100. år. Hvis det er taktstokken, der skal skabe mere offentlighed, så er vi langt fra, at det er tilfredsstillende.”

I Radikale Venstre glæder retsordfører Kristian Hegaard sig over, at der nu er flertal for at ændre offentlighedsloven.

”Jeg er glad for, at der nu er flertal for at ændre den formørkede offentlighedslov,” siger Kristian Hegaard.

”Det kan kun gå for langsomt med at komme i gang, og hos Radikale Venstre står vi klar anytime, uanset om kaffen er kold eller varm. Vi kan se, at loven grundlæggende bliver fortolket meget restriktivt. Det er en kæmpe udfordring.”

Vil rive den nuværende offentlighedslov i stykker

De tre venstrefløjspartier mener grundlæggende, at offentlighedsloven skal tilbage på det niveau, der var før reformen af offentlighedsloven i 2013.

Venstre har foreslået, at emner på epidemiområdet får samme regler som i miljøoplysningsloven. Her er der generelt mulighed for at få indsigt i alle dokumenter på området. Ligeledes vil Venstre se på, om den udskældte ministerbetjeningsregel – der undtager interne dokumenter i en forvaltning – skal revideres.

Men det er slet ikke nok, synes venstrefløjen.

”Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke bare afskaffer ministerbetjeningsreglen,” siger Rosa Lund fra Enhedslisten.

”Og hvorfor skal der kun være åbenhed i sager om epidemier? Der skal være åbenhed i alle sager. Det burde altid være nemt for befolkningen at få indsigt i, hvad der foregår mellem politikerne. Du må gerne kalde mig gammeldags. Men vi vil gerne tilbage til den gamle offentlighedslov, der fulgte miljøoplysningslovens regler.”

I Radikale Venstre er Kristian Hegaard også klar til markante ændringer.

”Hvorfor ikke få det hele ind under miljøoplysningsloven?” siger han.

SF kalder på en markant reform.

”En fuld afskaffelse af ministerbetjeningsreglen. En afskaffelse af folketingspolitikerreglen. Og vi skal have ændret på, at der kun er notatpligt i afgørelsessager. Det er den regel, der gør, at vi ikke ved, hvad der skete i minksagen, fordi der ikke findes et notat fra den embedsmand, der ringede fra Justitsministeriet til politiet, hvorefter de fortsatte med at lave forkerte action cards. Det er også den, der gør, at vi ikke ved, hvilken faglig rådgivning Inger Støjberg fik i instrukssagen. Vi kan selvfølgelig indkalde til mundtlige afhøringer. Men det er ikke godt nok,” siger Karina Lorentzen.

Radikale Venstre og SF mener også, at en helt specifik paragraf – paragraf 33 stk. 5 – der giver undtagelse af ”visse andre oplysninger”, hvor ”hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet”, skal skrottes.

”Det er en generalklausul, som vi skal have kigget på,” siger han.

Karina Lorentzen bakker op.

”Den gør, at hvis regeringen skønner, at noget skal hemmeligholdes, så kan de gøre det. Den kan bruges på alt. Så kan de fjerne ministerbetjeningsreglen, men vi kan stadig opleve, at der alligevel ikke er aktindsigt,” siger hun.

Frygter, at der ikke bliver mere åbenhed

I SF fryger Karina Lorentzen grundlæggende, at Venstres forslag ikke vil give mere åbenhed.

”Ja, det kan jeg godt frygte. Man skal lægge mærke til, at Venstre trods alt ofte har været et regeringsbærende parti. De er sikkert optaget af, at der ikke skal være voldsomt meget mere offentlighed. Vi vil rose dem for initiativet, og vi håber, de indkalder til brede forhandlinger,” siger hun.

”Men jeg undrer mig meget over, hvad de egentlig vil. Vil de kun snakke om de småting, de siger i Berlingske? Eller kan vi få seriøse drøftelser om alle de ting, loven begrænser?”

Karina Lorentzen påpeger, at SF allerede i går ved middagstid ville stille beslutningsforslag om at indkalde til forhandlinger om en ny offentlighedslov.

”Men det ville Venstre ikke være med til. Otte timer senere kommer de med en udmelding om, at de vil ændre loven,” siger hun.

Kristian Hegaard mener, det er en skandale, at der først efter mange års kritik er flertal for at se på loven.

”Hvis ikke det var, fordi der er så mange alvorlige sager, havde det været sjovt at grine af de 20 siders overstreget papir, en journalist nogle gange får,” siger han.

”Den store skandale er, at et historisk smalt flertal med det yderste af neglene har holdt den mørke offentlighedslov i et jerngreb. Det er ikke på sin plads. Og der må være en general holdning om nu, at vi skal have et bredt forlig,” siger han.

Rosa Lund er enig.

”Vi synes, det er under al kritik, at det har taget så lang tid. Vi lever i et demokrati. Der skal vi have de bedste muligheder for at kigge magthaverne efter i kortene, og det er vores nuværende offentlighedslov en stor forhindring for.”

SF’s Karina Lorentzen er spændt på, hvordan Socialdemokratiet og Konservative, der var med i det seneste forlig om offentlighedsloven, reagerer.

”Det har taget lang tid. Og nu er der en smal sprække. Det lægger et pres på Socialdemokratiet. Alle kigger deres vej nu. Særligt, fordi forliget er sådan indrettet, at Venstre ikke kan ændre noget uden de tidligere forligspartier. Venstre kan altså ikke komme igennem med noget af det her, medmindre Socialdemokratiet og Konservative er med.”