Jo mere ophidsede journalisterne blev, des mere kedede vælgerne sig. Sådan gik det under den seneste valgkamp. Kan vi gøre det bedre næste gang?

Man kunne godt ende med at blive træt af valget, allerede inden det er udskrevet.
Da vi planlagde det seneste nummer af Journalisten var det nærmest et fastslået faktum, at Fogh var lige ved at sige nu! Så vi lavede en valghistorie, men missede timingen, fordi rygterne ikke holdt stik.
Mens vi nu venter på, at de afgørende skatteforhandlinger bliver afsluttet, er der igen grundlag for valgspekulationer. Rundt omkring på medierne forbereder man sig, hvis forhandlingerne skulle ende uden resultat og valget blive udskrevet. Her er det værd at huske på læsere og lyttere. Sidste gang blev de hurtigt trætte af mediernes valgdækning, fordi den måske var mere henvendt til journalister, der elsker proces og spin, end til læsere og lyttere.
Det har jeg skrevet en leder om:

Substans er besværligt

»Jeg tror ikke, nogen vil påstå, at kommentatorer og spindoktorer sidder inde med sandheden, det er jo ikke derfor, man ringer til Qvortrup. Det er en god, letfordøjelig ret, der ikke koster så meget.«
Martin Hein, politisk redaktør, Nordjyske Medier

Vi skruer tiden tilbage til valgkampen i 2005.
Journalisterne var ikke synderligt interesserede i substans – vi var interesserede i proces.
Er der nogen, der kan huske, hvad Dankort-sagen egentlig handlede om? Nej, men vi kan godt huske, at den ikke var så god for Bendt Bendtsen.
Er der nogen, der kan huske, hvad der stod i Mogens Lykketofts store velfærdsplan? Nej, men vi kan huske, at 'taberen' hele tiden fik spørgsmål om de dårlige meningsmålinger.
Journalisterne fortalte ikke vælgerne, hvad partierne ville gøre, og hvordan det ville påvirke deres hverdag. I stedet fortalte vi, hvorfor partierne gjorde, som de gjorde. Vi interesserede os mere for, om det var taktisk smart, end om det var godt for borgerne.
To tredjedele af artiklerne og indslagene i nyhedsmedierne handlede om personer og proces, mens kun én tredjedel handlede om politisk substans. Det viste rapporten Mediernes Valgkamp fra Modinet og tænketanken Mandagmorgen.
Rapporten er tankevækkende at bladre i, mens valgrygterne syder.
For den viser, at vi interviewede os selv om processen. Ud med de kedelige universitetsfolk og ind med andre journalister, kommunikationsfolk og redaktører. Ud med de kedelige og besværlige tal og ind med en vurdering af dagsformen. Det er billigt, og vinklen er stensikker. Ikke noget med besværlige kilder, der ikke kan udtrykke sig i one-liners.
Ok, indrømmet. Jeg er selv en nørd. Jeg er vild med proces. Jeg glæder mig helt urimelig meget til at se de tidligere spindoktorer Michael Kristansen og Peter Mogensens næste program på TV2 News.
Jeg vil alligevel tillade mig at distrahere med nogle irriterende tal om, hvad seere og lyttere og læsere mente. For hver dag, der gik, blev vælgerne mindre interesserede i politik. De blev i undersøgelsen bedt om at erklære sig enige eller uenige i følgende udsagn: 'Mediernes dækning af valgkampen gør mig mere interesseret i politik, end jeg er til hverdag.'
Andelen af enige faldt i løbet af valgkampen fra 29 til 19 procent. Måske fordi journalisterne i løbet af valgkampen blev stadig mere begejstrede for proces og tilsvarende mere ligeglade med substans. Ved valgkampens afslutning var 54 procent enige i, at 'mediernes dækning af valgkampen gør mig mere træt af politik'. Markant flere end den tredjedel, der erklærede sig enige ved valgkampens begyndelse.
Jo mere ophidsede journalisterne blev, des mere kedede vælgerne sig.
Derfor er det godt at høre politisk redaktør Jesper Thobo-Carlsen sige til Journalisten, at Ritzau vil forsøge at 'give hvert eneste tema, der kommer op, en bund af substans og forankre de ting, der kommer, i virkeligheden'. Her kan det store nyhedsbureau spille en vigtig rolle.
Der skal fyldes spalter og sendeflader, og substans koster penge. Som Journalisten fortalte i foråret, så leverer hver enkelt journalist på TV 2-regionerne i dag mere end 2,5 gange så mange sendetimer som for ti år siden. I DR har stigningen fra 1991 til 2004 været på 85 procent, og efter News gik i luften sender TV2 Nyhederne mange gange mere per journalist.
Det skal gå stærkt, og så er det let at smide en meningsmåling på.
Med Ekstra Bladets Christiansborg-redaktør Sandy Frenchs ord, så vil der 'stensikkert være massivt flere politiske kloge-Åger, redaktører og iagttagere, end der nogen sinde har været' i den kommende valgkamp.
Vælgerne kan kun håbe på ét. Det vil sætte en naturlig begrænsning på løjerne, at der snart ikke er flere kvalificerede spindoktorer at tage af.